 EU virker til at være opsat på at kvæle ytringsfriheden, navnlig på internettet. De store sociale medier -- Facebook, Twitter, YouTube, Microsoft, Google+ og Instagram – opfører sig som frivillige censorer på vegne af EU. (Billedkilde: iStock) |
Europa-Kommissionen – den udøvende del af EU, der ikke er folkevalgt – gav i marts måned de sociale medievirksomheder besked på at fjerne ulovligt terrorindhold på nettet inden for en time – ellers risikerede de at blive pålagt EU-lovgivning på området. Ultimatummet var en del af et nyt sæt anbefalinger vedrørende alle former for formodet "ulovligt indhold" på nettet. Indholdet spænder over "terrorrelateret indhold, tilskyndelse til had og vold, børnepornografi, forfalskede varer og krænkelse af ophavsretten."
Mens entimes-ultimatummet tilsyneladende kun gjaldt terrorindhold, viser det følgende, hvordan Europa-Kommissionen dengang præsenterede de nye anbefalinger:
"... Kommissionen har taget en række skridt for at beskytte europæerne på nettet – mod terrorrelateret indhold, ulovlige hadefulde ytringer og falske nyheder... vi ser konstant på, hvordan vi kan forbedre vores kamp mod ulovligt indhold på nettet. Med ulovligt indhold menes enhver information, der ikke er i overensstemmelse med unionens lovgivning eller med et medlemslands lovgivning, såsom indhold, der tilskynder folk til terrorisme, racisme eller fremmedfjendskhed, ulovlige hadefulde ytringer, seksuel udnyttelse af børn... Det, der er ulovligt uden for nettet, er også ulovligt på nettet."
"Ulovlige hadefulde ytringer" defineres herefter bredt af Europa-Kommissionen som "tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, defineret med reference til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse".
EU har nu besluttet, at de store sociale mediers "frivillige indsatser" for at fjerne terroristisk indhold inden for en time, ikke er nok: Der skal lovgivning til. Europa-Kommissionen skriver i en nylig pressemeddelelse:
"Kommissionen har arbejdet på frivillig basis med en række vigtige interessenter, herunder onlineplatforme, medlemsstater og Europol – inden for rammerne af EU's internetforum med henblik på at begrænse tilstedeværelsen af terrorrelateret onlineindhold. Kommissionen henstillede i marts 2018 til, at virksomheder og medlemsstater træffer en række foranstaltninger for yderligere at intensivere dette arbejde. Samtidig med at disse bestræbelser har givet positive resultater, har de generelle fremskridt ikke været tilstrækkelige."
Ifølge pressemeddelelsen vil de nye regler inkludere drakoniske bøder til IT-virksomheder, der ikke lever op til den nye lovgivning:
"Medlemsstaterne skal gennemføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af påbud om at fjerne terrorrelateret online-indhold. I tilfælde af systematisk manglende fjernelser af sådant indhold efter et påbud, risikerer en tjenesteudbyder økonomiske sanktioner på op til 4 % af sin samlede omsætning for det seneste regnskabsår."
Så astronomiske straffe vil sandsynligvis sikre, at IT-virksomhederne ikke vil løbe nogen risiko og derfor vil selvcensurere materiale "for en sikkerheds skyld".
Ifølge Europa-Kommissionens pressemeddelelse vil reglerne kræve, at tjenesteudbydere "træffer proaktive foranstaltninger – som f.eks. anvendelsen af nye værktøjer – for bedre at beskytte deres platforme og deres brugere mod terrormisbrug". Reglerne vil også kræve et styrket samarbejde mellem hostingtjenesteudbydere, medlemslande og Europol med den forudsætning, at medlemslandene skal "udpege kontaktpunkter, der kan nås døgnet rundt, for at lette opfølgningen på påbud og afgørelser", såvel som etableringen af:
"... effektive klagemekanismer, som alle tjenesteudbydere skal indføre. Hvis indhold er blevet fjernet uberettiget, skal tjenesteudbyderen genindsætte det hurtigst muligt. De nationale myndigheder vil også indføre effektive retsmidler, og udbydere af indhold vil have ret til at anfægte et påbud om fjernelse. Platforme, der anvender automatisk sporing, skal gøre brug af menneskelig overvågning og kontrol for at forebygge fejlagtige fjernelser."
Det er svært at se, hvorfor nogen skulle tro, at der vil være effektive retsmidler og at fejlagtigt fjernet indhold vil blive genindsat. Selv inden en sådan EU-lovgivning er lignende såkaldt "antilovgivning" i Frankrig for eksempel blevet brugt som et politisk redskab mod politiske modstandere og for at begrænse uønskede frie ytringer. Lederen af Front National, Marine Le Pen, blev tidligere i år sigtet for i 2015 at have tweetet billeder af Islamisk Stats grusomheder, herunder halshugningen af den amerikanske journalist James Foley og et foto af Islamisk Stats afbrænding af en mand i et bur. Hun er anklaget for at udbrede "voldelige beskeder, der tilskynder til terror eller pornografi eller i høj grad krænker den menneskelige værdighed", og som kan ses af mindreårige. Den påståede forbrydelse kan straffes med op til tre års fængsel og en bøde på 75.000 euro (559.000 kr). Le Pen bragte billederne få uger efter terrorangrebene i Paris i november 2015, hvor 130 personer blev dræbt, og hun ledsagede billederne med teksten: "Dette er Islamisk Stat!" I Frankrig bliver selv det, at udbrede information om Islamisk Stats grusomheder, altså nu betragtet som "tilskyndelse til terror". Det er tilsyneladende den slags lovgivning, som EU-Kommissionen nu ønsker at påføre hele EU.
Beslutningen om at vedtage lovgivning på området blev taget i juni 2018 ved Europarådets møde – en forsamling af EU's statsledere – hvor rådet bifaldt "Kommissionens intention om at præsentere et lovforslag for at forbedre opdagelse og fjernelse af indhold, der tilskynder til had og til at begå terrorhandlinger". Det lyder dog som om EU planlægger at lovgive om en del mere end blot "terror".
I maj 2016 blev Europa-Kommissionen og Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft enige om en "Adfærdskodeks om bekæmpelse af ulovlige hadefulde ytringer på nettet" (Google+ og Instagram tilsluttede sig adfærdskodekset i januar 2018). Adfærdskodekset forpligter de sociale medievirksomheder til inden for 24 timer at gennemse og fjerne indhold, der bedømmes til at være "ulovlige hadefulde ytringer". Når virksomhederne modtager en anmodning om at fjerne indhold, skal de ifølge adfærdskodekset "vurdere anmodningen i henhold til deres bestemmelser og fællesskabsregler og, hvor det er relevant, nationale love om bekæmpelse af racisme og fremmedfjendskhed..." De store sociale medier agerer med andre ord som frivillige censorer på vegne af EU.
Det, at Europarådet bifalder et lovforslag fra Europa-Kommissionen om at "forbedre opdagelse og fjernelse af indhold, der tilskynder til had", tyder på, at EU planlægger at gøre adfærdskodekset til lovgivning også.
Ved EU's uformelle topmøde i Salzburg i september blev medlemslandene enige om at "intensivere bekæmpelsen af alle former for cyberkriminalitet, manipulationer og desinformation". Medlemslandenes ledere blev desuden opfordret til "at diskutere, hvad de forventer af unionen med hensyn til... at forhindre spredning af terrorindhold på nettet" og "at finde den rette balance mellem effektivt at bekæmpe desinformation og ulovlige aktiviteter på nettet og at sikre grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed".
Samtidigt har Europa-Kommissionen dog under sit forsknings- og innovationsprogram efterspurgt forskningsforslag til, hvordan man kan "overvåge, forhindre og imødegå hadefulde ytringer på nettet", med ansøgningsfrist i oktober.
Kommissionen skriver i sin opfordring til forslag, at den "i Europa vil bremse tendensen til hadefulde ytringer på nettet" og understreger, at "forslag, der bygger på aktiviteter relateret til implementeringen af adfærdskodekset for imødegåelse af hadefulde ytringer på nettet, er af særlig interesse".
Kommissionen erklærer, at den er særligt interesseret i at finansiere projekter, hvis hovedsigte er "udvikling af teknologi og innovative internet-baserede værktøjer til at forhindre og imødegå ulovlige hadefulde ytringer på nettet og understøtter dataindsamling"; studier, der analyserer "udbredelsen af racistiske og fremmedfjendske hadefulde ytringer i forskellige medlemslande, heriblandt kilden og gruppestrukturer, der frembringer og spreder et sådant indhold..."; og projekter, der udvikler og spreder "fortællinger på nettet, der fremmer EU-værdier, tolerance og respekt for grundlæggende EU-rettigheder og faktatjekkende aktiviteter, der styrker den kritiske tænkning og bevidstgørelse om informationers nøjagtighed", såvel som aktiviteter "der skal undervise interessenter i national og EU-lovgivning, der kriminaliserer hadefulde ytringer på nettet". [1] Det er dog uklart, hvilke medlemslande og hvilke "hadefulde ytringer", der vil blive holdt ansvarlige – og hvilke, der ikke vil.
EU virker til at være opsat på at kvæle ytringsfriheden, navnlig på internettet.
.
[1] Europa-Kommissionen skriver i sin efterspørgsel, at den gerne vil finansiere projekter for at opnå følgende resultater:
- bremse den stigende tendens til ulovlige hadefulde ytringer på internettet og bidrage til en bedre forståelse af, hvordan sociale medier bruges til at få følgere til de hadefulde ytringers fortælling og ideer;
- forbedre dataindsamling og fastsætte tendenser, herunder de skræmmende konsekvenser af ulovlige hadefulde ytringer på nettet, blandt andet når de målrettes vigtige demokratiske aktører, såsom journalister;
- styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder, organisationer i civilsamfundet og internetvirksomheder om at forhindre og imødegå hadefulde ytringer på nettet;
- styrke organisationer i civilsamfundet og græsrodsbevægelser i deres aktiviteter for at imødegå hadefulde ytringer på nettet og i udviklingen af effektive modfortællinger;
- øge den almindelige offentligheds bevidsthed og mediekendskab om racistiske og hadefulde ytringer på nettet og fremme den offentlige opmærksomhed om emnet.