Kinas kommunistparti forårsager med sit 'Belt and Road'-initiativ (BRI) enorme miljøødelæggelser. Professor William Laurance fra James Cook Universitet i Cairns i Australien, skriver:
"Kina er involveret i en svimlende bred vifte af projekter inden for ressourceudvinding, energi, landbrug og infrastruktur – veje, jernbaner, vandkraftdæmninger, miner – over hele jordkloden, på næsten ethvert kontinent, hvorved landet forårsager hidtil usete ødelæggelser af økosystemer og biodiversitet"
Det nyeste eksempel på BRI's miljøødelæggelser er Vestafrika. Sierre Leones regering solgte for nylig 101 hektar land til Kina. Det er beskyttet regnskov og strandområder, der er populære blandt økoturister, med sjældne og truede havdyr. Ifølge Sierra Leone er planen at bygge en fiskerihavn på stedet. Kritikere kalder det imidlertid for en "humanitær og økologisk katastrofe". Adskillige tror ikke, at planen omfatter en havn, men snarere en fiskemelsfabrik. Aktivister forsøger at standse projektet.
Kritikerne har grund til at være bekymrede: I det nærtliggende Gambia byggede det kinesiske kommunistpartis virksomhed Golden Lead i 2016, som led i BRI, en fiskemelsfabrik i kystbyen Gunjur. Fiskemel – tørret fisk, der males til pulver og bruges som foder i fiskefarme over hele verden, herunder Kina og Norge – er en milliardindustri. Fiskefarme står for omkring halvdelen af verdens forbrug af fisk. Kort efter, at fiskemelsfabrikken var taget i brug, begyndte de vilde dyr i lagunen i det lokale vildreservat, Bolong Fenyo, at dø af ulovligt giftigt affald fra fabrikken. På trods af udbredte lokale protester fortsatte Gambia, der er afhængigt af udenlandske investeringer, angiveligt med at tillade affaldet.
"Fiskemelsforretningen ødelægger miljøet, den lokale beskæftigelse, fødevaresikkerheden og turisterhvervet, advarer forskere, gambiske aktivister og lokale", skrev the Guardian i marts 2019.
"Det, som vi er vidne til, er ikke udvikling", siger den gambiske biolog Ahmed Manjang. "Det er udnyttelse."
I tilgift til fiskemelsfabrikkerne rydder Kinas fjernfiskerflåde det vestlige Afrikas fiskebestand, hvilket sætter forsyningen yderligere under pres.
For at forstå den globale udfordring, som 'Belt and Road'-initiativet udgør for miljøet på verdensplan, er det nyttigt at genkalde sig, hvor omfattende BRI's geografiske rækkevidde er: Den kinesiske præsident Xi Jinping lancerede BRI i 2013 for at bygge et landbaseret "økonomisk silkevejsbælte" og et havbaseret "det 21. århundredes maritime silkevej". Planen var – og er fortsat – at bygge et enormt netværk af veje, togskinner, tunneller, dæmninger, lufthavne, havne, energirørledninger, kraftværker, telekommunikationsnetværk etc., der vil forbinde Kina med Central- og Sydasien, Mellemøsten og Europa. Den havbaserede del af initiativet kommer til at forbinde Kina med Sydøstasien, Mellemøsten, Afrika, Europa og endog Latinamerika via store transportkorridorer. Nu omfatter den havbaserede del endda det, som Kina har kaldt for sin "Polare Silkevej", der vil skabe nye søveje til at forbinde Asien med Europa via Arktis.
Det vurderes, at omkring 139 lande i verden har tilsluttet sig BRI i forskelligt omfang, hvilket viser initiativets enorme geografiske omfang.
De miljømæssige ødelæggelser har derfor ikke været begrænset til Vestafrika, da de påvirker adskillige andre steder, hvor BRI-projekter er blevet iværksat.
I Indonesien er Kinas største entreprenør inden for vandkraft, Sinohydro, for eksempel ved at bygge en enorm vandkraftdæmning i Batang Toru-regnskoven i Sumatra. Dæmningen risikerer at udrydde verdens mest sjældne abe, tapanuli-orangutangen, som der kun findes 800 vildtlevende eksemplarer tilbage af. Batang Toru-skoven er desuden hjemsted for den udrydningstruede sumatra-tiger og sundra-skældyret.
Tigre er i forvejen en yderst truet dyreart, og den trues også i andre områder af BRI. I Asien bliver "næsten 24.000 km nye veje bygget frem mod år 2050 i tigerreservater (TCL) på baggrund af store investeringsprojekter, såsom Kinas 'Belt and Road'-initiativ", kunne man i april 2020 læse i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science Advances.
Verdensnaturfonden (WWF) bemærkede i en undersøgelse fra 2019, at BRI's infrastrukturprojekter også har forårsaget ændringer og ødelæggelser af forskellige skrøbelige økosystemer i Sydøstasien:
"Langs Mekongfloden – der gennemløber Cambodia, Laos, Myanmar, Thailand og Vietnam – er der ved kinesiskstøttede vandkraftprojekter opført dæmninger, der forårsager ændringer i flodens strømforhold og blokerer fiskevandringer. Dette medfører, at lokalsamfund, der lever af floden, mister deres eksistensgrundlag. Fiskebestandene har i de seneste år været faldende på grund af vandkraftdæmninger, der er opført opstrøms i Cambodia og nabolandene...
"Udover tabet af flora og fauna giver afskovning i områder som Pan Borneo-motorvejen – der går gennem Malaysia, Indonesien og Brunei – også jordskred, oversvømmelser og andre katastrofer, som man forsøger at afbøde."
WWF oplistede mere end 1.700 kritiske biodiversitetssteder og 265 truede dyrearter, der ville blive påvirket af BRI.
Det kinesiske kommunistparti spiller også en væsentlig rolle for skovrydningen rundt om på kloden. Ifølge Miljøundersøgelsesagenturet (EIA) i London var Kina allerede i 2012, inden BRI officielt var blevet lanceret, verdens største importør af ulovligt tømmer. Ifølge NGO'en FairPlanet ryddede kinesiske erhvervsdrivende Benin og Gambia for rosentræ, inden de gik ind i Nigeria. EIA afslørede i 2017, at 1,4 millioner ulovligt afhuggede tømmerstokke af rosentræ, med en markedsværdi på 300 mio. dollars, var blevet smuglet ind i Kina efter at nigerianske embedsfolk var blevet bestukket.
Ifølge en nylig artikel i Financial Times er kinesiske banker nu de andenstørste opkøbere af råvarer impliceret i rydningen af tropisk regnskov:
"Den statsejede bank Industrial and Commercial Bank of China var den største udbyder af lån og forsikringsvirksomhed i databasen, med en totalværdi på 2,2 mia. dollars. Den statsejede kinesiske kemikoncern Sinochem var den største modtager, idet de, fortrinsvist på baggrund af deres aktiviteter inden for gummi, fik 4,6 mia. dollars."
Ikke nok med, at BRI truer skove og dyrearter med udryddelse. Miljøforkæmpere mener, at BRI potentielt set også kan have negative konsekvenser for klimaet: Det kinesiske kommunistparti bruger også BRI "til at fortsætte brugen af kul og andre fossile brændstoffer – stort set overalt, hvor BRI kommer... Og det betyder øget udledning af drivhusgasser".
Jennifer Hillman og Alex Tippett skrev i marts 2021 følgende i Council on Foreign Relations:
"Siden dannelsen af Belt and Road-initiativet (BRI) er milliarder af dollars fra kinesiske fonde blevet kanaliseret over i projekter med fossile brændstoffer i hele verden. Disse investeringer vil gøre begrænsningen af klimaforandringer langt vanskeligere...
"Energi- og transportsektorerne har indtil nu været det primære fokus for BRI-investeringerne, idet energisektoren vurderes til at udgøre 44% af de samlede investeringer.
"Det meste af Kinas finansiering af energi går i retning af ikke-vedvarende energikilder. Mellem 2014 og 2017 gik 91% af seks kinesiske storbankers lån inden for energisektoren i BRI-lande til projekter med fossile brændstoffer. I 2018 gik 40% af lånene inden for energisektoren til kulprojekter. I 2016 var Kina involveret i 240 kulkraftværker i BRI-lande. Antallet er sandsynligvis steget siden da."