Ramadan Dabash ønsker at hjælpe beboerne i sin landsby Sur Baher i særdeleshed, og i Østjerusalem i særdeleshed, med at forbedre deres levevilkår. Han ønsker, at de skal opnå bedre sociale ydelser fra bystyret i Jerusalem. Den 52-årige forretningsmand og socialaktivist er imidlertid blevet offer for en trusselskampagne fra flere palæstinensiske lederes og administrative institutioners side på grund af sin beslutning om at stille op til kommunalvalget, der er planlagt til oktober 2018.
For nylig kundgjorde Dabash sin beslutning om at stille op ved det kommende valg i spidsen for en arabisk liste, der kalder sig "Jerusalem for jerusalemitter". Han har gentagne gange i løbet af sommeren gjort klart, at hans beslutning ikke er politisk motiveret, og at hans eneste hensigt er at sørge for bedre kommunal service for Jerusalems arabiske indbyggere. Dabash har også opfordret de arabiske vælgere til at afbryde deres boykot af kommunalvalget, fordi de er de eneste, der står til at tabe ved dette skridt.
På grund af trusler og pres fra forskellige palæstinensiske fraktioner og ledere har flertallet af de arabiske indbyggere i Jerusalem boykottet kommunalvalgene under devisen om, at en deltagelse i valget ville være det samme som at anerkende israelsk suverænitet over Østjerusalem, som blev annekteret af Israel i 1980. Denne boykot har skadet de arabiske beboere selv, som har været uden repræsentanter i byrådet til at kæmpe for deres rettigheder. Jerusalems byråd har dog, trods fraværet af arabiske repræsentanter, til stadighed sørget for forskellige og basale serviceydelser til byens arabiske beboere.
Dabash mener, at tiden er inde til, at de arabiske indbyggere tager sagen i egen hånd ved at deltage i kommunalvalget. "Jeg ønsker at hjælpe mit folk, for vi modtager ikke alle de serviceydelser fra byrådet, som vi er berettiget til," har han sagt.
"Mit initiativ har intet med politik at gøre. Det handler udelukkende om at forbedre levevilkårene og opnå de serviceydelser, som vi har ret til som indbyggere i byen. Israel har ikke investeret tilstrækkeligt i de arabiske kvarterer, og Det Palæstinensiske Selvstyre er reelt ligeglad med os. Det er grunden til, at vi har besluttet at tage sagen i egen hånd og forsøge at hjælpe vores befolkning ved at blive valgt ind i byrådet."
Dabashs initiativ har fremkaldt stærke fordømmelser fra palæstinensiske ledere og grupper, som nu truer både ham og de arabiske indbyggere imod at deltage i valget. At forbedre levevilkårene for de arabiske beboere i Jerusalem indgår ikke i prioritetslisten hos de palæstinensiske ledere og grupper. De palæstinensiske ledere, som lever i luksusvillaer i Ramallah og Betlehem, synes ikke at kere sig om arabernes velfærd i Jerusalem.
De palæstinensiske ledere ønsker, at de arabiske indbyggere boykotter valget, men uden at tilbyde dem noget alternativ. Selv ledende palæstinensiske embedsmænd som Hatem Abdel Kader, tidligere Selvstyreminister vedrørende forholdene i Jerusalem, har indrømmet, at den palæstinensiske regering ikke har gjort nok for at hjælpe araberne i byen. "Jerusalem befinder sig nederst på palæstinensernes prioritetsliste," har han udtalt. "Israelerne har en plan og en vision for Jerusalem, mens palæstinenserne intet har at tilbyde."
Men de palæstinensiske ledere har faktisk noget at tilbyde de arabiske indbyggere i Jerusalem, nemlig trusler og skræmmekampagner. Disse ledere ønsker ikke at se nogen forbedringer i arabernes tilværelse i Jerusalem, for på den måde kan de blive ved med at ophidse imod Israel og beskylde det for at diskriminere imod dets arabiske befolkning. En af palæstinensernes største løgne er, at Israel udfører "etnisk udrensningspolitik" mod araberne i Jerusalem.
De bliver ved med at gentage denne løgn, hver eneste gang Jerusalems bystyre fjerner huse, som er opført uden lovformelig tilladelse fra myndighederne – noget, som Israel også gør mod de jøder, der begår de samme lovovertrædelser.
Den oppiskede, palæstinensiske kampagne imod deltagelse i kommunalvalget nåede for nylig et højdepunkt med udstedelsen af en fatwa (et islamisk, religiøst dekret), som forbyder muslimer at deltage i valget. Denne fatwa, som blev udstedt af det i Østjerusalem hjemmehørende Palæstinensiske Højeste Fatwaråd, erklærede: "Deltagelse i kommunalrådet, enten ved at stemme eller opstille som kandidat, er religiøst forbudt. Ulemperne ved at deltage i valget er større og mere omfattende end nogen form for opnåelig gevinst."
Fatwaen truer med andre ord Jerusalems muslimske indbyggere med, at enhver, der vover at søge en bedre kommunal service for sig selv og sin familie, vil blive opfattet på linje med en vantro. Dette er en direkte opfordring til ekstremisterne om at opsøge folk som Dabash og andre som han, hvis eneste forbrydelse er, at han ønsker at gøre noget godt for Jerusalems arabiske indbyggere.
PLO's generalsekretær, Saeb Erekat, har også fremsat en lignende trussel mod Dabash. I en udtalelse påstod Erekat, at "enhver deltagelse i valget vil hjælpe de førende israelske kredse med at fremme projektet om et 'Storjerusalem', eftersom de kommunale myndigheder er den israelske regerings forlængede arm og spiller en supplerende rolle ved implementeringen af dennes kolonialistiske bosættelsesprojekt og etniske udrensning, hvorved jerusalemitternes tilværelse bliver gjort umulig i deres by."
Men der er en opmuntrende udvikling i gang: trods kampagnetrusler og skræmmeforsøg siger Dabash, at han er fast besluttet på at fastholde sin plan om at stille op som kandidat ved valget, og at han ikke er bange.
En anden opmuntrende udvikling viser, at araberne i Jerusalem ikke længere er villige til at lytte til, hvad de palæstinensiske ledere siger: næsten 60% af Østjerusalems arabere mener, at de bør deltage i byens kommunalvalg, mens kun 14% er imod at gøre det, ifølge en meningsmåling foretaget for Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.
(Billedkilde: Heinrich-Böll-Stiftung Israel/Flickr) |
De palæstinensiske ledere har endnu engang vist, at de ikke tøver med at handle imod deres eget folks interesser. Opfordringen til at boykotte kommunalvalget i Jerusalem skal ses i kontekst af den fortsatte palæstinensiske oppisken imod Israel. Desuden bør opfordringen ses i kontekst af Det Palæstinensiske Selvstyres trusler og skræmmekampagner imod dets egen befolkning.
I strid med, hvad de palæstinensiske ledere påstår, følger der ingen politiske implikationer med en arabisk deltagelse i kommunalvalget. De arabere, som deltager i valget, bliver ikke bedt om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Ej heller bliver det krævet, at de sværger troskab mod Israel.
De palæstinensiske ledere og deres religiøse prædikanter ønsker ikke at se arabere leve en behagelig tilværelse under israelsk styre. De er bange for, at verden skal komme til at se, at arabere kan have et godt liv under israelsk suverænitet. De er også bange for, at palæstinensere, som lever under Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden eller under Hamas i Gazastriben, skal blive misundelige på de arabere, som bor i Israel – og derefter afkræve deres egne ledere lignende forhold.
Bassam Tawil er en muslimsk araber bosiddende i Mellemøsten.