 Billede: Et optog i stilhed, organiseret af partiet Alternative für Deutschland (AfD), til minde om ofre for voldelige forbrydelser begået af migranter, den 1. september 2018 i Chemnitz. (Foto: Jens Schlueter/Getty Images) |
Mordet på en tysker begået af to afviste asylansøgere i Chemnitz, og tysk politis forsøg på at dække over det, har medvirket til den voksende opbakning til det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD), der ifølge en ny meningsmåling har overhalet Socialdemokratiet (SPD) og er blevet Tysklands andenstærkeste politiske faktor.
Opbakningen til AfD er vokset til 17%, mens opbakningen til SPD er faldet til 16%. Kansler Angela Merkels alliance Kristelig-Demokratiske Union (CDU) / Kristelig-Sociale Union (CSU) står til 28,5% ifølge en meningsmåling fra Insa Instituttet, der blev offentliggjort i avisen Bild den 3. september.
Den voksende opbakning til AfD – der er drevet af en udbredt vrede over Merkels beslutning om at åbne landet for mere end en million fortrinsvist muslimske migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten, og den efterfølgende stigning i voldelig kriminalitet – afspejler den igangværende forandring i tysk politik, hvor vælgere i stigende grad afviser de etablerede partiers multikulturelle ortodoksi.
Ved forbundsvalgene den 24. september 2017 fik CDU/CSU 32,9% af stemmerne, hvilket var deres værste valg i næsten 70 år. SPD fik 20,5%, hvilket var deres værste resultat nogensinde. AfD fik 12,6% og blev derved Tysklands trediestørste parti i landets parlament.
Valgresultatet viste, at mere end en million traditionelle CDU/SCU-vælgere gik over til AfD. Bekymringer over masseindvandringen er ikke begrænset til konservative vælgere, eftersom centrumvenstre-partiet SPD mistede 500.000 stemmer til AfD, mens Die Linke på den yderste venstrefløj mistede 400.000 vælgere. Herudover stemte næsten 1,5 million førstegangsvælgere på AfD. Tendensen er fortsat, hvilket meningsmålinger konsekvent har bekræftet siden valget i 2017.
De etablerede partier svarer igen med, hvad nogle betegner som ufine metoder, der skal delegitimere – og eventuelt kriminalisere – AfD, blandt andet ved at opfordre til, at partiet underlægges statsovervågning.
AfD's modstandere, der ofte betegner partiet som "det yderste højre" eller "ekstremistisk", hævder at partiets påståede bånd til nynazistiske grupper udgør en eksistentiel trussel mod Tysklands forfatning. AfD's tilhængere siger på den anden side, at Tysklands politisk korrekte elite, der er bange for at miste sin magt og indflydelse, forsøger at kriminalisere et lovligt parti, der giver tyske borgeres interesser førsteprioritet.
Opfordringer til, at AfD skal overvåges af det tyske efterretningsvæsen, er taget til i de seneste dage, after at medlemmer af AfD deltog i masseprotester i Chemnitz mod den voksende migrantkriminalitet – protester, hvor omkring 50 hooligans og nynazister også var tilstede.
Protesterne brød ud, da den 35-årige tysk-cubaner Daniel Hillig blev dolket til døde af to migranter under byens årlige festival den 26. august.
Politiet nægtede først at afsløre gerningsmændenes identitet, men den 27. august blev en politirapport lækket til de sociale medier – dokumentet er siden blevet fjernet fra tyske internetsider, men det findes fortsat på en russisk side. Rapporten viste, at drabsmændene var illegale migranter fra Irak og Syrien. De havde begge en længere kriminel fortid, hvilket ikke havde fået de tyske myndigheder til at forhindre dem i at gå frit omkring på de tyske gader og stræder. Politiet bekræftede senere, at det lækkede dokument var ægte og fortalte, at de havde åbnet en efterforskning om formodet "brud på tavshedspligten".
Tusindvis af mennesker demonstrerede i flere dage i protest over drabet og de tyske myndigheders passivitet i forhold til den voksende migrantkriminalitet. Demonstrationerne (og moddemonstrationerne) samlede en bred vifte af det tyske samfund, heriblandt tilhængere af AfD såvel som medlemmer af det såkaldte "yderste højre". Mod afslutningen af en af disse demonstrationer blev nogle af demonstranterne voldelige og begyndte at fornærme nogle forbipasserende migranter. Hændelsen formede herefter fortællingen i medierne fra én om tyskere, der protesterer mod migrantkriminalitet, til én om, at det yderste højre angriber uskyldige migranter.
Det var kun få, hvis der overhovedet var nogen, af Tysklands etablerede politikere, der fordømte mordet på Hillig, men de var hurtige til at tage afstand fra angreb på migranter.
Regeringens talsmand Steffen Seibert fordømte ved en national pressekonference den 27. august "jagten på mennesker med et anderledes udseende, af en anden oprindelse" i Chemnitz' gader.
Kansler Merkel tilføjede: "Vi har videomateriale om den kendsgerning, at der var jagter, der var oprør, der var had i gaden, og det er uacceptabelt i vores retsstat."
Det kom senere frem, at regeringens beskyldninger var baseret på et enkelt videoklip på 19 sekunder – med titlen "'Menschenjagd' in Chemnitz" – der blev lagt på YouTube og senere vist på den statslige fjernsynskanal ARD. Videoen viser en tilsyneladende isoleret hændelse, hvor én person jagter en anden.
Man opdagede desuden, at en demonstrant, der påkaldte sig stor opmærksomhed i de nationale medier ved at foretage en nazihilsen under demonstrationen i Chemnitz, var en venstreorienteret ekstremist, der infiltrerede demonstrationen for at miskreditere den. Mediefortællingen var imidlertid skudt igang.
Formanden for det tyske parlaments udvalg for indre anliggender, Burkhard Lischka (SPD), advarede om faren for en borgerkrig:
"Der er en lille højreorienteret gruppering i vores land, der vil føre deres voldelige fantasier om borgerkrig ud på gaderne. Det, at et parti i vores Forbundsdag [Tysklands parlament] bifalder disse overgreb mod fremmede medborgere ved at betragte det som legitim selvtægt, viser, at landets flertal skal blive endnu tydeligere om retsstaten, demokrati og sammenhængskraft i vores samfund."
Forbundsdagens vicepræsident Thomas Oppermann forlangte, at AfD bliver overvåget af Tysklands nationale efterretningsvæsen, Det Føderale Agentur for Forfatningsbeskyttelse (Bundesamt für Verfassungsschutz, BfV): "Flygtningespørgsmålet splitter samfundet, og AfD rider endnu mere radikalt på denne bølge."
Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) imødegik dette, da han ikke så nogen grund til at overvåge AfD. Ved et lukket møde i CSU i Brandenburg forsvarede Seehofer på sidelinien demonstranterne i Chemnitz: "Bare fordi folk demonstrerer, gør det dem ikke til nazister." Han tilføjede: "Migration er alle problemers moder."
Sachens premierminister Michael Kretschmer (CDU) modsagde senere regeringens påstande: "Der var ingen gruppering, der var ingen menneskejagt, der var ingen pogrom i denne by."
Talsmand for Sachsens statsadvokat Wolfgang Klein tilføjede: "Efter undersøgelse af alt tilgængeligt materiale var der ingen jagt i Chemnitz."
Da Seibert blev bedt om at korrigere sine påstande, lagde han mere til:
"Jeg vil ikke her have en semantisk debat om et ord. Hvis statsadvokatkontoret siger sådan, tager jeg det naturligvis til efterretning. Tilbage står imidlertid, at en video viser, hvordan mennesker af udenlandsk herkomst blev jagtet, og hvordan de blev truet. Det er fortsat sandt, at der var erklæringer, der var truende, tæt ved opfordringen til selvtægt. Så der er efter min mening ikke noget at tale om."
Lige som Seibert nægtede Merkel at trække i land:
"Vi så billeder, der meget tydeligt viste had og forfølgelse af uskyldige mennesker. Man skal tage afstand fra det. Det er alt, hvad der er at sige."
Kommentatoren Oswald Metzger, der skriver for den prominente tyske blog Tichys Einblick, sammenfattede det:
"'Der var ingen gruppering, der var ingen menneskejagt, der var ingen pogrom i denne by.' Sachsens premierminister Michael Kretschmer (CDU) korrigerede klart den næsten hysteriske og usande dækning i utallige medier om begivenhederne i Chemnitz efter det dødelige knivstikkeri. Selv kansleren og hendes regeringstalsmand havde, så vidt vi ved, videregivet den usande rapportering til offentligheden og derved givet dem reklame.
"Alt for længe har mange borgere fra alle samfundslag oplevet, at problemerne med at integrere selv tredie- og fjerde-generationsindvandrere er blevet større, ikke mindre – især blandt tyrkere. De sidste tre års masseindvandring under parolen 'asylret' har øget frygten for parallelsamfund, kriminalitet og kulturel fremmedgørelse markant.
"Når jeg tager de overvejende generaliserende beskyldninger mod det 'brune Chemnitz' [brun er nazismens farve] i betragtning, bør de etablerede partier ikke undre sig over, hvorfor de næsten uden undtagelse fortsætter med at tabe til det farverige AfD.
"Når bekymrede borgere i stigende grad stemples som nazister – beskyldninger, der i øvrigt ved deres misforhold trivialiserer naziforbrydelserne ganske skamløst – svarer de ofte ligegyldigt: 'Nå, men så er jeg bare en nazist!'
"Ekstremisme kan ikke bekæmpes med udelukkelse, men ved at se på kendsgerningerne. Dem, der ønsker at række ud til bekymrede borgere, skal selv komme ud af de ideologiske skyttegrave."
Soeren Kern er seniorforsker ved det New York-baserede Gatestone Institute.