Franske fængselsvagter strejker. Inden for en periode på mindre end 10 dage er en række vagter i forskellige fængsler blevet overfaldet og såret, hovedsagelig af islamister fængslet for terrorisme eller småforbrydere, som tilsyneladende er på vej til at blive radikale islamister. Som reaktion har vagterne lukket de normale funktioner ned i størsteparten af fængslerne.
Bølgen af overfald begyndte den 11. januar 2018. Tre vagter i Vendin-le-Vieils fængsel i det nordlige Frankrig blev lettere såret under et knivoverfald begået af Christian Gantzarski, en tysk mand, der var konverteret til islam, havde tilsluttet sig Al Qaeda og var hjernen bag bombeangrebet på en synagoge i Djerba, Tunesien, i 2002.
Den 15. januar 2018 blev syv vagter overfaldet og såret af en "radikaliseret" indsat i Mont-de-Marsan-fængslet i det sydlige Frankrig.
 Frankrigs Mont-de-Marsan-fængsel. (Fotokilde: Jibi44/Wikimedia Commons) |
Den 16. januar var en vagt i Grenoble-Varces-fængslet tæt ved at miste sit ene øje i et overfald. Før han trådte ind i cellen, kiggede han ind gennem dørhullet, da den indsatte pludselig forsøgte at stikke øjet ud på ham ved at jage en blyant gennem hullet. Til alt held kom vagten ikke til skade.
Samme dag slog en 28-årig indsat i Tarascon-fængslet en kvindelig tilsynsførende i ansigtet. Den indsatte, der var dømt for røveri, var mistænkt for at være islamist under radikalisering.
Den 17. januar blev en vagt ved Grenoble-Varces-fængslet angrebet af en indsat, som ønskede at komme på fængslets sygeafdeling uden aftale med en læge. Pressens rapporter nævnte ikke, om han var islamist eller ej.
Den 19. januar blev to vagter angrebet af fire islamistiske indsatte i Borgo-fængslet på Korsika, fransk ø i Middelhavet. Vagterne blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand. Anklageren erklærede, at "Det er ikke muligt at sige, om der er tale om et islamistisk terrorangreb."
Den 21. januar blev to vagter – en mand og en kvinde – på Longuenesse Fængselsanstalt i det nordlige Frankrig tævet alvorligt af en indsat, der var bevæbnet med en jernstang. De blev efterfølgende indlagt på hospitalet.
Den 21. januar nægtede en større gruppe på ialt 123 indsatte i Fleury-Mérogis-fængslet i en forstad til Paris at vende tilbage til deres celler efter motionering. Flere interventionshold blev tilkaldt for at forhindre en opstand.
Den 22. januar afvæbnede vagter ved Craquelin Fængselsanstalt i Chateauroux (i det centrale Frankrig) en indsat, som råbte "Allahu Akbar" ("Allah er størst") samtidig med, at han truede andre med en kniv. Inden vagterne fik styr på ham, lykkedes det ham at kaste en stol imod sikkerhedsfolkene, hvorved en af disse kom lettere til skade.
Den 22. januar blev 27 fængsler ifølge justitsministeriet fuldkommen blokerede af strejkende fængselsvagter. Ifølge fagforeningerne var mellem 120 og 130 fængsler ud af ialt 188 delvist eller totalt blokerede. Ligeledes ifølge fagforeningerne siger et flertal af de strejkende 28.000 vagter, at de ikke vil afblæse strejken, før regeringen tilfører tilstrækkelige resurser til at sørge for deres sikkerhed.
Ligesom Frankrigs politibetjente og brandfolk siger landets fængselsvagter, at de lever i en permanent atmosfære af vold og frygt. Og deres forbitrelse vokser. 'Bernard,' en fængselsvagt, der bad om at optræde anonymt, sagde:
"Tidligere var jeg hver morgen bange for at finde en fyr hængt i sin celle. Ved du, hvad jeg frygter i dag? At blive slagtet, klædt af til skindet, dolket i ryggen. I islams og ISIS' navn. Hver dag på vej til arbejde gnaver denne frygt i maven."
"Det, vagterne giver udtryk for, er deres følelse af at være svigtet," skriver Le Monde.
Slag i ansigtet, forstuvninger, forvridninger: Anthony, som er tilsynsførende ved Baumettes-fængslet i Marseille, hævder at have været udsat for fire fysiske overfald gennem de seneste tre år. Hver gang indsendte han klager, men de blev alle hemmeligstemplede af anklageren. "Vi beder om flere hænder, det er sandt," sagde han, "men også om dommere, der gør deres job, for den fysiske vold bliver mere og mere almindelig."
Terrorisme og islamisme har ændret fængselshistorien. Ifølge Joaquim Pueyo, tidligere direktør for Fleury-Mérogis-fængslet og i dag medlem af parlamentet, er situationen meget ligetil:
"I gamle dage var aggressiv adfærd forbundet med dagligdagens vanskeligheder. Nu bliver had og vold sluppet løs [af islamister] imod [vores] myndigheder, vores samfund og dets værdinormer. [Det er] ikke overraskende, at vagter, som står ansigt til ansigt med de indsattes radikalisering, bliver skydeskive".
Ifølge justitsministeriets officielle statistik var der den 1. december 2017 indsat lidt under 80.000 mennesker i arrester og fængsler i Frankrig. Hvor mange muslimske indsatte findes der i Frankrig? Det er svært at få at vide, for loven forbyder registrering baseret på race, religion eller oprindelse. I 2015 citerede en officiel rapport fra et senatsmedlem, Jean-René Lecerf, en undersøgelse, som mente, at i fire af de største fængsler i Frankrig er mere end 50% af de indsatte muslimer. Ifølge justitsministeriet er 500 muslimer i dag i fængsel for terrorisme og andre 1.200 er almindelige kriminelle, der efterforskes for at være radikale islamister.
Fængselsvagternes strejke siger meget om følgerne af den utilstrækkelige politik, man hidtil har fulgt med hensyn til kriminalitet og fængselsforhold. Vagterne er ikke længere villige til at tolerere volden og risikoen for at dø på grund af islamister og andre radikale, der truer deres liv i fængslerne.
I stedet for at indse, at islamismen øjensynlig fuldkommen har ændret det kriminalpolitiske tema, synes justitsministeriet fortsat at tro, at de største problemer skyldes overfyldte fængsler og dårlige fængselsforhold.
Selvfølgelig er problemer med overfyldning og dårlige fængselsforhold vigtige. Men den administrative inerti, tilføjet den permanente politiske benægtelse af at islamisterne ligger i krig med Frankrig, gør politikerne og de civile funktionærer blinde over for islamismens opløsende karakter i fængslerne.
I stedet for at gentænke al fængselspolitik med udgangspunkt i den islamistiske risiko – risikoen for at vagter bliver myrdet, og risikoen for at muslimske indsatte, der udgør majoriteten blandt 70.000 fængselsfanger, bliver forvandlet til ægte jihadister – så forsøger regeringen at købe sig fred fra vagterne med nogle få lønstigninger og "eksperimenter" med at få islamister til at "reintegrere sig" i en "normal tilværelse" i "normalsamfundet".
I stedet for at indse, at de berømte afradikaliseringscentre – der ofte ligger i omdannede middelalderslotte – ikke har gavnet, fordi der ingen afradikalisering har fundet sted, bliver Frankrigs politikere ved med at tro, at løsningen på krigen med islamisterne er formildelse. Deres nye eksperimenter går alle i samme retning: jagten på en fantasi om, at "hvis vi er rare ved jihadisterne, så vi de være rare mod os."
Situationen er gået i hårdknude, fordi man nægter at formulere problemet ud fra de faktiske forhold. Så længe politikerne ikke opfatter islamismen som det primære problem – på grund af hvilket fængselspolitikken overalt bør gentænkes – vil Frankrigs fængselsvagter forsat betale med deres lidelser og en skønne dag med deres liv.
Efter fængselsvagterne bliver det os. Ved udgangen af 2020 vil 60% af de dømte jihadister blive løsladt – det er om mindre end tre år.
Yves Mamou, forfatter og journalist med base i Frankrig, arbejdede i to årtier som journalist for Le Monde. Han er ved at færdiggøre en bog, "Collaborators and Useful Idiots of Islamism in France" (Islamismens kollaboratører og nyttige idioter i Frankrig), som vil udkomme i 2018.