Jeg skrev forleden om Den Svenske Kirkes anstrengelser for at imødekomme islam. Nu kommer nyheden om, at kirker i Göteborgs stift fra den 15. december til den 15. marts vil give nattely for hjemløse. Smuk idé. Der er imidlertid en hage ved den. De eneste hjemløse, som vil blive budt indenfor, er udlændinge – enten migranter fra andre EU lande, der per definition er lovlige, eller illegale migranter fra lande udenfor EU. Indfødte svenskere behøver med andre ord ikke henvende sig, selv om initiativet betales med skatteydernes penge.
 En mand tigger på gaden i Lund den 23. juli 2013. (Billedkilde: Sigfrid Lundberg/Flickr) |
Argumentet for den politik – som er en udvidelse og formalisering af en praksis, der begyndte for to vintre siden – er, at den er en målrettet hjælp til mennesker, der ikke er dækket af det svenske velfærdssystem. Argumentet holder imidertid ikke. En årsag til, at der er så mange migranter i Sverige, lovlige såvel som illegale, er, at landet er en guldmine for udlændinge. Migranterne står langt fra uden dækning fra systemet, og de får tit særbehandling. Det blev for eksempel rapporteret sidste efterår, at adskillige svenske kommuner sprang hårdtarbejdende borgere over ved tildeling af statsejede lejeboliger, der i stedet blev givet – gratis – til arbejdsløse nytilkomne migranter. Nogle svenskere rystede faktisk sløvheden af sig og kritiserede vredt politikken, men protesterne nyttede ikke noget: Det svenske parlament havde vedtaget en lov, der pålagde lokale myndigheder at sætte udlændinge øverst på deres ventelister.
At det svenske parlament kunne vedtage en sådan lov, er naturligvis et sønderlemmende anklageskrift mod deres velfærdssystems prioriteringer. Det er et faktum, at der er ganske mange etniske svenskere, der lever og tigger i byernes gader, og om vinteren kryber de sammen ved indgangen til butikker og kontorbygninger, pakket ind i flere lag tæpper om natten, i håb om at holde sig i live i den isnende kulde. Man kan iagttage den samme uværdige situation i de større byer i Norge og Danmark.
Disse svenskere burde ikke sove på gaden. Den skandinaviske velfærdsstat blev grundlagt ved en kontrakt mellem borgerne og deres regering: Folket betaler overdrevent høje skatter, og til gengæld garanterer deres regering dem et fremragende sikkerhedsnet, hvis de skulle blive syge eller fyret. Kontrakten er imidlertid blevet brudt, lige siden disse lande valgte at åbne deres døre for muslimsk masseindvandring.
Borgerne er stadig tvunget til at betale for velfærdssystemet – men det selvsamme system støtter dem ikke. Myndighedspersonerne, fra de højestrangerende nationale ledere ned til de lavestrangerende lokale embedsmænd, har tilsyneladende glemt, hvem de arbejder for. På sin vis giver det mening: Når det kommer til stykket kan en statsansat papirskubber, der giver borgere noget, som de allerede har betalt for, næppe føle sig særligt god, hvorimod det, at give udlændinge gratis ting, som de ikke har gjort noget som helst for at gøre sig fortjent til, kan få den selvsamme statslige papirskubber til at føle sig som en God Samaritaner i verdensklasse.
Det er endnu mere ødelæggende, at millioner af skandinaviske borgere accepterer det. De er blevet indoktrineret med multikulturalisme lige fra fødslen og tør ikke stille spørgsmålstegn ved, hvad de får – hvad de har betalt for, hvad de fortjener – hvis de af andre, og endda også i egne øjne, anses for at være intolerante.
Heldigvis passer denne beskrivelse ikke på alle skandinaver. Da den alternative nyhedsside Samnytt skrev, at kirkerne i Göteborg ville afvise hjemløse, der tilhører kirken, for i stedet at tage imod tilhængere af en religion, der anser kristendommen for at være en vederstyggelighed, blev mange læsere rasende. "Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner", skrev en. "Hadet mod etniske svenskere kender ingen grænser", skrev en anden. En tredie mente, at Göteborgs kirker alligevel snart bliver omdannet til moskeer – med minareter og det hele.
Det ser desværre for nuværende ud til at være et godt bud.
Bruce Bawer er forfatter til den nye novelle The Alhambr . Hans bog While Europe Slept (2006) var en bestseller hos New York Times, og bogen var finalist til National Book Critics Circle Award.