Voldelige angreb mod tyske politibetjente har nået et epidemilignende omfang, og det skyldes kansler Angela Merkels velkomstpolitik, viser officielle statistikker.
Forbundskriminalpolitiet (Bundeskriminalamt, BKA) rapporterede 36.755 angreb mod tysk politi i 2016 – eller i gennemsnit 100 per dag, hvilket er en betragtelig stigning i forhold til tidligere år.
Vold – herunder verbale og fysiske angreb og endda mord – mod politiet er eksploderet i alle Tysklands 16 forbundsstater. I 2016 var problemets epicenter ifølge BKA delstaten med den største indvandrerbefolkning: Nordrhein-Westfalen (8.929 hændelser), efterfulgt af Bayern (4.930), Baden-Württemberg (4.355), Berlin (3.154), Niedersachsen (3.030), Hesse (1.870), Sachsen (1.573), Rheinland-Pfalz (1.537), Hamborg (1.339), Thüringen (1.228), Slesvig-Holsten (1.237), Brandenburg (1.009), Sachsen-Anhalt (899), Mecklenburg-Vorpommern (658), Saarland (521) og Bremen (486).
Foreløbige data, der for nylig blev lækket til radiostationen Südwestrundfunk, tyder på, at 2017 bliver et år med rekordmange voldelige angreb mod tyske ordenshåndhævere. Bare i Berlin er angreb mod politiet steget med 70% i Görlitzer Park, 35% ved Warszawabroen og 15% ved Kottbusser Tor, skriver Berliner Morgenpost.
De officielle statistikker afslører ikke kilden til volden, men de viser en stigning i angreb mod politiet siden 2015, hvor Merkel åbnede landet for mere end en million hovedsageligt muslimske migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten. Adskillige eksempler underbygger politiets påstand om, at migranter står bag mange af angrebene.
I Gelsenkirchen stoppede to politibetjente for eksempel en bilist, der kørte over for rødt lys. Chaufføren trådte ud af bilen og løb bort. Da politiet indhentede ham, blev de konfronteret med mere end 50 medlemmer af en arabisk klan. En 15.årig angreb en politimand bagfra og strangulerede ham, indtil han blev bevidstsløs. Ved en anden hændelse blev politiet omringet og angrebet fysisk af mere end 60 medlemmer af en arabisk klan.
Højtstående medarbejdere på Gelsenkirchens politistation holdt efterfølgende et hemmeligt møde med repræsentanter fra tre arabiske klaner for at "befordre social fred mellem tyskere og libanesere". En lækket politirapport afslørede, at klanerne fortalte politichef Ralf Feldmann at "politiet kan ikke vinde en krig mod libaneserne, for vi er flere end dem". Klanmedlemmerne tilføjede: "Det kan komme til at gælde overalt i Gelsenkirchen, hvis vi vil".
I det nærliggende Duisburg bad en politibetjent en mand om at flytte sin bil, der var parkeret ulovligt. Manden nægtede og begyndte at råbe ad betjenten. Inden for få minutter dukkede mere end 250 mennesker op og begyndte at chikanere betjenten, der tilkaldte forstærkning. Det var nødvendigt med mere end 50 politibetjente og 18 politibiler for at håndtere en situation, der var begyndt som en rutinemæssig håndhævelse af færdselsloven.
I Düsseldorf blev 15 politibetjente såret, da de forsøgte at opløse en ulovlig demonstration arrangeret af kurdere, der hyldede det ulovlige Kurdistans Arbejderparti (PKK). Politiet anvendte peberspray for at genoprette orden.
I Mülheim havde to teenageres skænderi ført til et masseslagsmål mellem omkring 80 medlemmer af to rivaliserende klaner. Da politiet ankom, blev de angrebet med flasker og sten. Der blev indsat mere end 100 betjente bakket op af helikoptere for at genoprette orden. Fem personer blev tilbageholdt og dernæst løsladt.
I Dortmund deltog mere end 40 migranter i et slagsmål på et flygtningecenter. Da politiet ankom, blev de "massivt angrebet" af menneskemængden. Politiet anvendte hunde for at genoprette orden.
I Bremen blev en 25-årig mand stukket ned af en gruppe migranter i Huchtingkvarteret. Da politiet ankom for at undersøge omstændighederne, blev de straks omringet af en flok på 30-40 mænd. Politiet brugte tåregas og hunde for at genoprette orden.
I Fellbach angreb 60 migrantteenagere politiet ved den 70. årlige høstfestival. Politiet beskrev de unge som "udelukkende tyske statsborgere med migrantbaggrund og andre migranter". De unge skulle have deltaget i "bandekrig".
I Leipzig blev en irakisk mand stukket ned og såret alvorligt under et masseslagsmål foran en kebabrestaurant. Da politiet greb ind, angreb menneskemængden dem med flasker og sten.
 Uropatrulje i Leipzig den 18. marts 2017. (Foto: Jens Schlueter/Getty Images) |
I Naumburg konfiskerede politiet den 21-årige Ahmed A.'s kørekort under et trafikkontrol. Han var medlem af en syrisk klan. Politiet blev straks omringet af en mængde af andre klanmedlemmer. Politiet trak sig tilbage. Menneskemængden bevægede sig så hen til politistationen, som de hærgede.
I Würzburg svingede en 17-årig afghansk asylansøger med en økse i et tog og råbte "Allahu akbar", idet han sårede fem personer alvorligt. Da gerningsmanden vendte sig mod politiet med sin økse, skød og dræbte de ham. Parlamentsmedlem Renate Künast fra De Grønne kritiserede politiet for at bruge dødbringende magtanvendelse.
Nogle politimænd er af den overbevisning, at Tysklands politisk korrekte retsvæsen tilskynder til vold rettet mod dem.
I Hannover har retten for eksempel afsagt betingede domme til seks medlemmer af en kurdisk klan, der sårede en snes politibetjente alvorligt under voldelige optøjer i Hameln. Politiet reagerede på rettens dom med vrede og foragt.
Sagen begyndte januar 2014, hvor et 26-årigt klanmedlem, der var arresteret for røveri, forsøgte at flygte fra retsbygningen ved at springe ud af vinduet i en retssal på 7. etage. Den mistænkte kom på hospitalet, hvor han døde. Hans klanmedlemmer hærgede herefter hospitalet og retsbygningen og angreb politiet med sten og andre projektiler; 24 politibetjente og 6 paramedicinere blev såret.
Dommeren sagde, at han havde dømt mildt, fordi de sagsøgte overværede den 26-åriges død og var traumatiserede. Dommeren afslørede desuden, at han havde indgået en aftale med klanen, der blandt andet indebar, at politiet ikke kan vidne i retten.
Dietmar Schilff, der er formand for det tyske politiforbund GdP i Niedersachsen, fortalte, at domsafsigelsen havde gjort mange politibetjente målløse: "Alle politistyrker forventer beskyttelse og støtte fra staten". Han tilføjede:
"Hvis vi ønsker at beskytte dem, der sikrer den offentlige sikkerhed, skal det være meget tydeligt, at dén, der angriber en politibetjent, angriber staten – og vedkommende skal frygte konsekvenserne heraf. Det er underordnet, hvilket miljø gerningsmændene kommer fra."
Iagttagere antog, at det egentlige grund til dommerens milde dom var, at han frygtede, at hans familie skulle blive ofre for klanens hævn.
Nogle kommuner tager forholdsregler for at beskytte politiet. For eksempel i Mainz. Her er volden mod politiet steget mere end 50% siden 2014, og politiet er nu blevet udstyret med kropsbårne kameraer som en præventiv foranstaltning mod overfald. I Bremen er politiet blevet udstyret med "anti-spyttemasker" for at forhindre, at tilbageholdte angriber politiet.
I en bestseller bog placerer den tyske politibetjent Tania Kambouri skylden for den forværrede sikkerhedssituation hos migranter, der ikke har nogen respekt for lov og orden. I et interview på radiostationen Deutschlandfunk sagde hun:
"Jeg har i ugevis, månedsvis og årevis observeret, at muslimer, hovedsageligt unge mænd, ikke har bare et minimum af respekt for politiet. Når vi er ude og patruljere i gaderne, bliver vi udsat for verbal chikane fra unge muslimer. Der er kropssproget og fornærmelser råbt i forbifarten, såsom 'skide strisser'. Hvis vi foretager en trafikkontrol, stiger aggressionen endnu mere, og det gælder i overvældende grad med migranter.
"Jeg ville ønske, at problemerne blev anerkendt og omtalt i klar tale. Lovgivningen må om nødvendigt strammes. Det er desuden meget vigtigt, at retssystemet, at dommerne idømmer effektive straffe. Det må ikke være sådan, at gerningsmænd bliver ved med at fylde i politirapporterne, at de forulemper os fysisk, håner os, alt muligt, og der ikke er nogen konsekvenser. Mange sager lukkes eller gerningsmændene prøveløslades eller lignende. Ja, det er en joke, hvad der foregår i retssalene nu om dage".
Freddi Lohse, der er næstformand i det tyske politiforbund (DpolG) i Hamborg, udtalte, at mange gerningsmænd med migrantbaggrund betragter det tyske retssystems mildhed som et grønt lys til at fortsætte den kriminelle adfærd: "De er vant til hårdere konsekvenser i deres hjemlande. De har ingen respekt for os".
Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.