Raphael Israeli er professor emeritus i islamisk, kinesisk og mellemøstlig historie ved Det Hebraiske Universitet [i Jerusalem, overs.]. Han har skrevet mere end 50 bøger, herunder Blood Libel and Its Derivatives: The Scourge of Antisemitism og Poison: Modern Manifestations of a Blood Libel.
"Et klassisk antisemitisk kernetema er forestillingen om, at jøder forgifter ikke-jøders drikkevand. Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, genbrugte dette antisemitiske emne ved et plenarmøde i Europaparlamentet i 2016. Her udtalte han, at en rabbiner havde bedt den israelske regering om at forgifte palæstinensernes drikkevand."
"Der var tale om palæstinensisk fake news. Den omtalte rabbiner eksisterede ikke. Heller ikke det råd, som han mentes at stå i spidsen for, eksisterede. Ved afslutningen af sin tale, herunder denne ekstreme, antisemitiske bagvaskelse, modtog Abbas stor applaus og stående bifald fra en stor gruppe af EU-parlamentarikerne. Daværende formand for Europaparlamentet, Martin Schulz – i dag ledende socialdemokratisk kandidat ved det kommende tyske valg – tweetede, at Abbas' tale var 'inspirerende.' Få dage senere udtalte Abbas, at han var blevet misinformeret vedrørende rabbineren."
Raphael Israeli |
"Palestinian Media Watch har offentliggjort en lang liste over nutidige, palæstinensiske mutationer over den gamle giftbagvaskelse. Herunder israelsk spredning af AIDS – mere specifikt gennem promiskuøse kvinder – samt spredning af narkotika og hallucinatoriske stoffer. Andre bagvaskelsesmutationer omfatter betaling af læger for at sprede sygdomme blandt palæstinenserne. Giftbagvaskelsen udgør en frodig grobund for den sygelige fantasi hos ledende palæstinensere. En talsmand for Det Palæstinensiske Selvstyres sikkerhedsstyrker sagde for eksempel, at Israel bærer skylden for væksten af ulovlige narkolaboratorier på Vestbredden."
"Disse antisemitiske beskyldinger optræder med jævne mellemrum på officielt, palæstinensisk TV og andre steder. Blandt dem, der har fremsat dem, er Mahmoud Abbas' rådgiver for strategiske forhold, Husam Zomlot, Hamas-parlamentarikeren Marwan Abu Ras, formand for Det Palæstinensiske Selvstyres øverste dommerråd Sami Sarsour, guvernør for Qalqilya-distriktet Rafe Rawajbeh, og mange andre."
"Disse onde beskyldninger har en meget lang historie. I begyndelsen af det 14. århundrede blev der fremsat en falsk beskyldning om, at jøder havde forgiftet flere brønde i dele af Tyskland og Frankrig. Det førte til massemord. Dette tema er dukket op igen og igen gennem århundreder."
"I Stalins Sovjetunionen blev jødiske læger arresteret og tiltalt for en påstået sammensværgelse om at forgive Stalin og sovjetledelsen. Adskillige blev henrettet, andre sendt i eksil i Gulag, det hele i den hensigt at tynde ud i den jødiske elite og kappe hovedet af ledelsen."
"Et af de mest skrækindjagende eksempler på et moderne giftscenario dukkede op på aftenen op til den jødiske Pesach [påske, overs.] i 1983 på Vestbredden, som på dette tidspunkt var under israelsk styre. Israelske medier rapporterede, at der havde fundet en masseforgiftning sted på en mellemskole for piger i landsbyen Arrabeh i Jenin-distriktet, og at teenagepigerne besvimede og klagede over ømhed i halsen og åndedrætsbesvær. Senere oplevede de hovedpine, døsighed og mavesmerter. De blev sendt hjem, men inden for flere timer klagede endnu flere elever over de samme symptomer."
"De israelske sundhedsmyndigheder ankom. Israelske og palæstinensiske læger undersøgte klasseværelset og opdagede en kvalmende lugt. Da et hold israelske giftforureningsbekæmpere senere ankom, var der ingen spor af gift, og ingen lugt hang i luften. I begyndelsen, før forholdet blev efterforsket mere grundigt, mente man, at problemerne kunne skyldes et defekt toilet. Men dagen efter blev snesevis af piger fra Jenin ligeledes kørt på hospitalet, efterfulgt af hundreder af andre fra byer og landsbyer over hele Vestbredden."
"Der opstod panik i den palæstinensiske befolkning. De bedste epidemiologer i Israel konkluderede, at 'forgiftningen' antagelig var et tilfælde af massehysteri blandt teenagepiger. Palæstinensiske og også udenlandske journalister beskyldte Israel for at forsøge at skjule sin hæslige 'forbrydelse.' De fandt en gul substans i vindueskarmene på skolen. Da den blev analyseret, viste det sig at være simpel fyrretræspollen, som var blevet ført med af vinden."
"Arabere i almindelighed, muslimske lande, efterfulgt af Røde Kors, Sikkerhedsrådet og endda venligt indstillede lande begyndte at revse Israel. FN-møder og internationale fordømmelser fulgte, bakket op af endnu et udbrud af hysteriske presserapporter over hele verden, som uden at undersøge tingene pegede anklagende på Israels 'rolle' i affæren, skønt ingen var blevet forgiftet, og ingen havde lidt skade."
"Israel hidkaldte derpå det autoritative og respekterede Center of Disease Control (CDC) i Atlanta. To måneder senere bekræftede dets undersøgelse det, som de israelske epidemiologer havde sagt fra dag ét. Det så derfor ud til, at hele denne hoax var undfanget og en frugt af bevidst palæstinensisk planlægning og udførelse.
"Her nogle årtier senere kan vi stadig forundres over, at så mange bød ind på denne antisemitiske bagvaskelse af Israel. Alle dem, der kun gjorde lidt eller slet intet for at ytre sig og afvise denne hoax, selv efter at den var blevet afsløret, heriblandt FN, dets generalsekretær, dets Sikkerhedsråd, Menneskerettighedskommissionen i Geneve og Røde Kors."