Raphael Israeli er professor emeritus i islamisk, kinesisk og mellemøstlig historie på Jerusalems Hebraiske Universitet. Han er forfatter til over 50 bøger, inklusive Blood Libel and Its Derivatives: The Scourge of Antisemitism og Poison: Modern Manifestations of a Blood Libel.
"I den arabiske politiske verden anvendes klassiske, ekstreme antisemitiske motiver som politiske redskaber. Disse antisemitiske injurier har deres oprindelse i mange lande, kommer endog fra forskere, og lanceres i førende medier. Anklagen om ritualmord (blood libel) er et eksempel på en sådan injurie. Denne løgn hævdede oprindeligt, at jøder bortfører og myrder kristne børn for at bage matzah (usyret brød) til Pesach (den jødiske påske). Anklagen om ritualmord dukkede for første gang op i 1144 i den britiske by Norwich. Den er siden da genopstået i forskellige europæiske områder.
"Derudover introducerede kristne anklagen om ritualmord i den islamiske verden. I 1840 hævdede den franske konsul i Damaskus, og nogle af munkene, på falsk grundlag, at en kristen præst i byen, fader Thomas, var blevet myrdet af jøder som anvendte hans blod. Nazisterne promoverede også anklagen om ritualmord. Deres antisemitiske publikation, Der Stürmer, udgav en specialudgave i 1934. På forsiden var der en illustration af en tysk dreng, som lå på et bord, omgivet af jøder med langt skæg og ørelokker. De var i færd med at suge blodet ud af hans krop med lange rør".
 Raphael Israeli |
"Den arabiske brug af anklagen om ritualmord kommer delvis til udtryk gennem genbrugen af sagen fra Damaskus. For eksempel gav Mustafa Tlas, som var syrisk forsvarsminister fra 1972 til 2004, troværdighed til historien ved at skrive sin doktorafhandling om den, som om anklagen om ritualmord var et historisk faktum og ikke antisemitisk opspind.
"Nogle tegneserier anvender motivet om ritualmord. I 1990 viste en avis i Bahrain, Al-Bayan, to grimme zionistiske soldater, som hakkede et (antageligt arabisk) barn ihjel. I tegneserien udbryder fru Shamir, hustru til den daværende israelske premierminister Yitzhak Shamir, "Sikken skam at I spilder barnets blod. Jeg har brug for det til at bage matzah".
"Desuden bliver nye varianter også fremført. I 1992 tegnede den egyptiske avis, Al-Ittihad, en jøde som med et sugerør suger blod der løber ud af det amerikanske folk. I 1994 viste den jordanske avis Al-Dustur en grim jøde som præsenterer en flaske med palæstinensiske børns blod til en kvinde (som personificerer zionistisk fanatisme) medens han erklærer, at det er en gave til mors dag til den 'dyrebareste mor i verden'. Samme år havde den kuwaitiske avis, Sawt al Quweit, en tegning af en jødisk kannibal som havde konsumeret nogle arabare, hvis knogler lå tilbage på bordet. Det er vigtigt at bemærke, at selv når sådanne arabiske aviser er privatejede kommer de under regeringens kontrol, og denne censurerer deres indhold.
"I 2010 sendte Hamas TV en tegnefilm med titlen, 'Bosættere drikker palæstinensisk blod'. Tegnefilmen viste palæstinensiske børn der lå i en blodpøl, medens en karikatur af en europæisk jøde slikkede sine røde læber efter at have dræbt dem. Hamas TV interviewede også Dr. Salah Sultan, grundlæggeren af det Amerikanske Center for Islamisk Forskning. Han genoplivede løgnen om ritualmordet fra Damaskus ved at påstå at fader Thomas var blevet slagtet sammen med sin sygeplejerske. Derefter blev deres blod æltet ind i matzadejen.
"En saudisk forsker, Dr. Umayma al-Jalahma ved kong Faisal universitetet i Damam, opfandt en ny variant af den klassiske kristne anklage om ritualmord ved at fokusere på Purim festivalen, fremfor Pesach. Hun påstod, at jøderne har pligt til at fremstille specielt bagværk til Purim. Jøderne må skaffe menneskeblod for at deres gejstlige kan fremstille dette bagværk. Al-Jalahma erklærede, at ofret skulle være en moden teenager, enten muslim eller kristen. Hun gik derudover i en række detaljer vedrørende drabsmetoden og hvordan blodet tilberedes. En rapport om denne 'forskning' blev offentliggjort i den saudiske avis Al-Riyadh."