Antallet af dødsfald, der overstiger antallet af fødsler, det kan lyde som science fiction, men det er i dag den europæiske virkelighed. Det er lige sket. I 2015 blev der født 5,1 millioner børn i EU, mens 5,2 millioner mennesker døde, hvilket betyder, at EU for første gang i nyere historie kan melde om en negativ, naturlig ændring i sin befolkning. Tallene stammer fra Eurostat (EU's statistiske kontor), som siden 1961 har optalt Europas befolkning. Det er officielt.
Men der er også et andet overraskende tal: den europæiske befolkning voksede samlet fra 508,3 millioner til 510,1 millioner. Har I mon gættet hvorfor? Immigrantbefolkningen voksede med omkring to millioner på et år, samtidig med at den indfødte, europæiske befolkning skrumpede. Dette er befolkningsudskiftningen. Europa har mistet viljen til at opretholde eller forøge sin befolkning. Situationen er lige så demografisk seismisk som under den sorte pest i det 14. århundrede.
Det er denne ændring, som den britiske demograf David Coleman beskrev i sin undersøgelse, "Immigration and Ethnic Change in Low-Fertility Countries: A Third Demographic Transition." [Immigration og etnisk forandring i lande med lav fødselsrate: En tredje demografisk forvandling]. Europas selvmorderiske fødselsrate vil, sammen med migranter som formerer sig hurtigere, forvandle europæisk kultur. Den dalende fødselsrate blandt indfødte europæere optræder i realiteten samtidig med institutionaliseringen af islam i Europa og "gen-islamiseringen" af dets muslimer.
I 2015 offentliggjorde Portugal den næstlaveste fødselsrate i EU (8,3 per 1.000 indbyggere) og en negativ naturlig vækst på -2,2 per 1.000 indbyggere. Hvilket EU-land havde den laveste fødselsrate? Italien. Siden "babyboomet" i 1960'erne er fødselsraten blevet mere end halveret i dette land, der har været kendt for sine store familier. I 2015 faldt fødselsraten til 485.000, færre end i noget andet år siden det moderne Italiens dannelse i 1861.
Østeuropa har i dag "den største befolkningsnedgang i nyere historie", mens Tyskland har afløst Japan som landet med verdens laveste fødselsrate, når man kigger på gennemsnittet for de seneste fem år. I Tyskland og Italien har nedgangen været særligt dramatisk med en nedgang på henholdsvis -2.3% og -2.7%.
Visse firmaer er end ikke interesseret i europæiske markeder længere. Kimberly-Clark, som fremstiller Huggies-bleer, har trukket sig ud af det meste af Europa. Markedet er simpelthen ikke omkostningseffektivt. Samtidig har Procter & Gamble, som fremstiller Pampers-bleer, investeret i fremtidens forretning: bleer til gamle mennesker.
Europa er ved at blive gråt; man fornemmer hele tristheden hos en verden, som har konsumeret sig selv. I 2008 blev der i EU-landene født 5.469.000 børn. Fem år senere kom der næsten en halv million færre, 5.075.000 – en nedgang på 7%. Fødselstallet er ikke kun faldet i lande med en skrantende økonomi, så som Grækenland, men også i lande som Norge, der sejlede igennem den økonomiske krise.
Som Lord Sacks sagde for nylig: ..."faldende fødselstal kan betyde Vestens endeligt". Det aldrende Europa fornyer ikke længere sine generationer, men modtager i stedet et massivt antal migranter fra Mellemøsten, Afrika og Asien, som vil erstatte de indfødte europæere, og som medbringer kulturer med nogle radikalt anderledes værdinormer, når det gælder seksualitet, videnskab, politisk magt, kultur, økonomi og forholdet mellem Gud og menneske.
Liberale og sekulære er tilbøjelige til at afvise betydningen af demografiske og kulturelle spørgsmål. Det er grunden til, at de fleste vigtige advarsler kommer fra nogle kristne ledere. Den første til at beklage denne dramatiske tendens var en betydningsfuld, italiensk missionær, fader Piero Gheddo, som forklarede, at på grund af faldende fødselstal og religiøs apati "vil islam før eller siden erobre flertallet i Europa". Han blev efterfulgt af andre, så som den libanesiske kardinal Bechara Rai, som står i spidsen for de østlige katolikker, der er tilsluttet Vatikanet. Rai advarede om, at "islam vil erobre Europa ved tro og fødselsrater". En lignende advarsel er netop blevet fremsat af endnu en kardinal, Raymond Leo Burke.
Om en generation fra i dag vil Europa være uigenkendelig. Mennesker i Europa synes i dag stort set at føle, at deres civilisations identitet primært er truet af en frivol libertarianisme, en ideologi forklædt som frihed, som ønsker at dekonstruere alle de bånd, der binder et menneske til dets familie, forældre, arbejde, historie, religion, sprog, land, frihed. Det synes at udspringe af en inerti, som er ligeglad med, om Europa lykkes eller bukker under, om vores civilisation forsvinder, drukner i et etnisk kaos eller overmandes af en ny religion fra ørkenen.
Som en artikel i Washington Quarterly forklarer, har det skæbnesvangre møde mellem Europas faldende fødselstal og islams fremvækst allerede haft markante følger: Europa er blevet til en rugemaskine for terrorisme; har udformet en ny og giftig anti-semitisme; har oplevet et politisk skred mod højre; har oplevet den største krise i europæisk regeringssammenhold og været vidne til en udenrigspolitisk omfokusering lige siden europæerne trak sig ud af Mellemøsten.
Det demografiske selvmord bliver ikke bare oplevet; det synes at være ønsket. Det fremmedvenlige europæiske borgerskab, som i dag styrer både politik og medierne, synes gennemtrængt af en snobbet og masochistisk racisme. De har vendt ryggen til værdierne i deres egen jødisk-kristne kultur og kombineret det med et hallucinatorisk, romantiseret syn på andre kulturers værdier. Det sørgelige paradoks er, at europæerne i dag importerer unge mennesker i stort tal fra Mellemøsten for at kompensere for deres eget valg af livsstil.
Et agnostisk og sterilt kontinent – berøvet sine guder og børn, fordi det forjog dem – vil ikke eje styrken til at bekæmpe eller assimilere en civilisation bestående af fanatikere og unge. Den manglende imødegåelse af den kommende forvandling synes at falde ud til islams fordel. Er det, vi oplever, sommerens sidste dage?
Giulio Meotti, kulturredaktør på Il Foglio, er en italiensk journalist og forfatter.