Seksuel vold har antaget epidemiske proportioner, siden kansler Angela Merkel lukkede mere end en million, hovedsagelig mandlige migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten ind i landet.
Gatestone Institute fortalte første gang om Tysklands migrantvoldtægtskrise i september 2015, da Merkel åbnede de tyske grænser for ti tusindvis af migranter, der var strandede i Ungarn. En opfølgende rapport blev udgivet i marts 2016, i kølvandet på flokke af migranters overfald på tyske kvinder i Köln, Hamborg og andre tyske byer.
Tysklands migrantvoldtægtskrise har i dag bredt sig til store og mindre byer i alle Tysklands 16 delstater. Tyskland er under egentlig belejring; det offentlige rum bliver mere og mere farligt. Politiet har advaret om et muligt sammenbrud i den offentlige orden denne sommer, hvor unge, mandlige migranter sandsynligvis vil opleve let påklædte kvinder.
I løbet af juli måned i 2016 er hundredvis af tyske kvinder og børn blevet seksuelt overfaldet af migranter (se nedenstående Tillæg). Det yngste offer var 9 år; det ældste 79. Overfaldene skete på strande, cykelstier, kirkegårde, diskoteker, i forretninger, på musikfestivaler, i parkringsgarager, på legepladser, skoler, i indkøbscentre, taxier, offentlige transportmidler (busser, sporvogne, intercity- og eksprestog samt undergrundstog), offentlige parker, på offentlige torve, i offentlige svømmehaller og på offentlige toiletter. Overfaldsmændene lurer overalt; man er ikke i sikkerhed nogen steder.
Snesevis af kvinder og børn er blevet overfaldet af migranter ved sommerfestivaler og i offentlige svømmebade — vigtige ingredienser i en normal tysk tilværelse.
I juli blev mindst 24 kvinder seksuelt overfaldet under Breminale-musikfestivalen i Bremen. Kvinder blev ligeledes overfaldet under udendørsfestivaler i Aschheim, Balve, Gerolzhofen,Grenzach-Wyhlen Heide, Loßburg, Lütjenburg, Meschede, Poing, Reutlingen, Sinsheim, Wolfhagen og Wolfratshausen.
I juli blev kvinder og børn tillige seksuelt overfaldet i offentlige svømmebade i Babenhausen, Dachau, Delbrück, Hamm, Hilchenbach, Kirchheim, Lörrach, Marklohe, Mönchengladbach, Mörfelden-Walldorf, Oberursel, Remagen, Rinteln, Schwetzingen og Stuttgart-Vaihingen.
De fleste af forbrydelserne blev nedtonet af de tyske myndigheder, tilsyneladende for at undgå at vække anti-immigrationsfølelser. Næsten uden undtagelse blev forbrydelserne omtalt som enkeltstående tilfælde (Einzelfälle), ikke dele af et nationalt problem i bredere forstand. Oplysninger om seksuelle overgreb findes sædvanligvis kun i lokale politirapporter. Voldtægter bliver sommetider behandlet som stof af rent lokal interesse og kun dækket af lokale eller regionale aviser. Kun de mest spektakulære tilfælde af voldtægt og seksuelle overgreb når frem til den nationale presse.
Tre voldtægtsepisoder nåede frem til Tysklands nationale medier i juli:
Den 24. juli voldtog en 40-årig migrant fra Eritrea en 79-årig kvinde på en kirkegård i Ibbenbüren. Kvinden, som bor på et lokalt plejehjem, besøgte sin afdøde søsters grav kl. 6 om morgenen, hvor overfaldet fandt sted. Migranten, der har boet i Tyskland som flygtning siden 2013, blev arresteret på gerningsstedet. Han bliver dog næppe udvist, da Eritrea anses for en konfliktzone.
Den 14. juli viste det sig, at en af de kvinder, der var blevet voldtaget af muslimske sexpøbler i Køln nytårsaften, var blevet gravid. Hun havde undladt at anmelde overgrebet til politiet, fordi hun følte skam.
Den 3. juli indrømmede en 24-årig kvinde, som var blevet voldtaget af tre migranter i Mannheim i januar, at hun havde løjet om voldtægtsmændenes identitet. Selin Gören, som var en tyrkisk-tysk kvinde, havde i begyndelsen sagt, at hendes overfaldsmænd var indfødte tyskere, selvom de i virkeligheden var muslimske migranter.
I et interview med Der Spiegel, sagde Gören, som er talskvinde for den tyske venstrefløjs ungdomsbevægelse Solid, at hun havde løjet, fordi hun var bange for at antænde racisme mod migranter. Hun opslog også et brev på Facebook til en fiktiv flygtning:
"Jeg er virkelig ked af, at din sexistiske og grænseoverskridende behandling af mig kunne være med til at antænde en aggressiv racisme. Jeg vil skrige... jeg vil ikke blot stå ved sidelinjen og se på, og det kan ske, at racister og bekymrede borgere nævner dig som problemet. Du er ikke problemet. Du er normalt et vidunderligt menneske, der i lige så høj grad som alle andre fortjener at være tryg og fri."
Det tyske politi og de tyske medier har trofast afspejlet Görens forsøg på at beskytte migrantvoldtægtsmændene. Tyske politirapporter refererer sædvanligvis til kriminelle migranter med politisk korrekte eufemismer så som "sydlændinge" (Südländer), mænd med "mørk hud" (dunkelhäutig, dunklere Gesichtsfarbe,dunklem Hauttyp) eller en kombination af de to: "sydlandsk hudfarve" (südländische Hautfarbe).
Tyskland befinder sig i dag i en ond cirkel: de fleste af gerningsmændene bliver aldrig fundet, og de få, der bliver det, modtager hyppigt milde domme. Flertallet vil aldrig blive udvist. Kun én ud af 10 voldtægter i Tyskland bliver rapporteret, og kun 8% af voldtægtssagerne resulterer i domfældelse, ifølge justitsminister Heiko Maas.
Den 7. juli vedtog det tyske parlament nogle ændringer i kriminallovgivningen, som udvider definitionen på voldtægt og gør det lettere at udvise migranter, som begår seksualforbrydelser. Ifølge den nye lov, også kendt som loven "Nej betyder Nej" ("Nein heißt Nein"), vil enhver form for ikke-samtykkende sex nu kunne straffes som en forbrydelse. Tidligere var det kun de tilfælde, hvor offeret kunne bevise, at vedkommende fysisk havde modsat sig angriberen, der var strafbare ifølge tysk lov.
Disse reformer, som er udformet for at gøre det nemmere for ofrene for seksuelle overgreb at indgive anmeldelse, vil næppe bringe Tysklands migrantvoldtægtsepidemi til ophør. Grunden er, at Tysklands politisk korrekte retssystem er notorisk mildt i sin retsforfølgelse, domfældelse og udvisning af udenlandske lovovertrædere.
Samtidig er pålidelige statistikker vedrørende seksualforbrydelser begået af migranter decideret vanskelige at få fat på. De tyske myndigheder er gentagne gange blevet beskyldt for at underrapportere det faktiske omfang af kriminalitetsproblemerne i landet. Op mod 90% af de seksualforbrydelser, som blev begået i Tyskland i 2014, findes for eksempel ikke i de officielle statistikker, ifølge André Schulz, formand for kriminalpolitiets fagforbund (Bund Deutscher Kriminalbeamter, BDK).
Den 25. februar fortalte avisen Die Welt, at myndighederne i den tyske delstat Hessen fortiede oplysninger om migrantrelaterede forbrydelser, angiveligt på grund af "manglende offentlig interesse."
Den 24. januar fortalte Die Welt, at fortielse af data vedrørende migrantkriminalitet er et "udbredt fænomen i Tyskland." Rainer Wendt, formand for det tyske politifagforbund (Deutschen Polizeigewerkschaft, DPolG), har udtalt: "Hver eneste betjent ved, at han skal leve op til en bestemt politisk forventning. Det er bedre at tie stille [om migrantkriminalitet], for man kan ikke tillade sig at træde ved siden af."
Den 22. januar skrev nyhedsmagasinet Focus, at forbundsstatens anti-diskriminationsbureau (Antidiskriminierungsstelle des Bundes, ADS) lægger pres på politiet i Nordrhein-Westfalen (NRW) for at få dem til at fjerne referencer til "nordafrikanske kriminelle bander" i deres presseudtalelser. Ifølge Focus skrev ADS: "Der er fare for, at personer fra disse lande kommer under generel mistanke. Vi opfordrer jer til at slette referencen til nordafrikansk oprindelse fra jeres presseudtalelse." Politiet i NRW fjernede senere de krænkende ord, fordi "det ikke kunne udelukkes, at vores formulering i presseudtalelsen kunne misforstås som en diskriminerende udtalelse." Den oprindelige artikel fra Focus er siden blevet fjernet fra magasinets hjemmeside.
Den 8. januar offentliggjorde avisen Bild en artikel med denne overskrift: "Har politiet fået forbud mod at fortælle sandheden?" Avisen citerede en højtstående politimand i Frankfurt, som sagde:
"Der er strenge påbud fra toppen om ikke at berette om lovovertrædelser, der begås af flygtninge. Kun direkte spørgsmål fra medierepræsentanterne vedrørende specifikke forbrydelser bør besvares. ... Det er helt usædvanligt, at bestemte lovovertrædere bevidst IKKE bliver nævnt, og at oplysningerne klassificeres som fortrolige (nicht pressefrei)."
I mellemtiden tror Boris Palmer, den "progressive" borgmester i Tübingen, at han har fundet en løsning på problemet med migranter, som voldtager tyske kvinder og børn i de offentlige svømmebade. Han ønsker, at migranterne skal være tilsynsførende i svømmebadene. I et opslag på Facebook skrev Palmer: "Vores kommunalbestyrelse har tilsluttet sig et storstilet forebyggelses- og integrationstiltag. Vi har en syrisk livredder, som på arabisk og med myndighed kan fortælle, hvilken adfærd er tilladt og hvilken ikke."
Palmers første ansatte er en 24-årig syrer ved navn Aiham Shalghin. I et interview med Schwäbisches Tagblatt beskrev Shalghin migranterne som ofre for deres situation: "Mange mandlige flygtninge har aldrig før svømmet sammen med kvinder. I Syrien er de fleste offentlige svømmebade kønsadskilte. Mænd ønsker ikke at se kvinder i badetøj."
Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute. Han er også Senior Fellow i europæisk politik ved den Madrid-baserede Grupo de Estudios Estratégicos / Studiegruppe for strategiske studier. Hans første bog, Global Fire, udkommer i 2016. Følg Soeren Kern på Facebook og på Twitter.
Tillæg
Seksuelle overgreb og voldtægter ved migranter i Tyskland i juli 2016.
Gatestone Institute fortalte første gang om Tysklands migrantvoldtægtsepidemi i september 2015 og igen i marts 2016. Problemet har nu bredt sig til store og mindre byer i alle Tysklands 16 delstater. Her følger nogle få af sagerne fra juli 2016:
Juli 1. En 25-årig migrant fra Pakistan begik seksuelt overgreb på en 15-årig pige på en offentlig plads i Perleberg. En "sydlandsk type" (südländischer Typ) begik seksuelt overgreb på en ung kvinde i Nürnberg. En "mørkhudet" mand (dunkelhäutig) befamlede en 15-årig pige i Magdeburg. En 34-årig migrant blottede sig over for forbipasserende i Oldenburg. En mand, der talte "gebrokkent tysk", forgreb sig seksuelt på en 20-årig kvinde i Ibbenbüren.
Juli 1. Politiet eftersøgte en "sydlandsk udseende mand" (südländisch aussehende Mann), som angreb 73-årig mand, som gik tur med sin hund i Sindelfingen. Migranten indhentede den ældre mand bagfra, greb ham i skridtet og krævede at få sex med ham. Den ældre mand forsøgte at slippe væk ved at smutte ind i sin parkerede bil, men migranten sprang ind på passagersædet og krævede igen sex. Migranten løb sin vej, da en forbipasserende, der var ude at gå med sine tre hunde, nærmede sig den parkerede bil. Endvidere fotograferede en 32-årig migrant fra Afghanistan to piger i alderen 12 og 14 år, som svømmede i floden Iller i Illertissen. Da de kom op af vandet, tilbød manden at betale dem for sex.
Juli 2. En 24-årig migrant fra Albanien forgreb sig seksuelt på flere kvinder ombord på en undergrundstog i Hamborg. En 20-årig "sort afrikansk" mand (Mann aus Schwarzafrika) forsøgte at voldtage en 27-årig kvinde på et toilet for kvinder i Freiburg.
Juli 3. En "mørklødet" (dunkler Teint) mand forgreb sig seksuelt på en 44-årig kvinde i Kressbronn. En "sydlænding" (Südländer) forsøgte at voldtage en 21-årig kvinde i Meppen. En mand af "sydøsteuropæisk udseende" (südosteuropäischem Aussehen) forgreb sig seksuelt på en 19-årig kvinde i Kühlungsborn. En mand af "sydøsteuropæisk udseende" blottede sig over for en 40-årig kvinde på en jernbanestation i Mannheim-Lindenhof.
Juli 4. En "sydlænding, formodentlig af tyrkisk oprindelse" (Südländer, vermutlich türkischer Abstammung) forgreb sig seksuelt på en kvinde i Nordhorn. Politiet mener, at gerningsmanden forgreb sig seksuelt på en anden kvinde i samme område i slutningen af juni. En 16-årig migrant fra Afghanistan blottede sig over for en mor og hendes datter i n park i Chemnitz. Manden blev arresteret og derefter løsladt. En "mørklødet" (dunklen Teint) mand gramsede på en kvinde i Düsseldorf. En 28-årig iraner chikanerede seksuelt en 18-årig kvinde i Sundern.
Juli 5. En 27-årig migrant fra Pakistan befamlede en 33-årig kvinde i Chemnitz. Kvinden, som var politibetjent, men havde fri, gav manden en "smertefuld lektion i integration" ved at sparke ham i skridtet. Efter et forhør hos politiet blev han løsladt. En "sort afrikaner" (Schwarzafrikaner) forsøgte at voldtage en 37-årig kvindelig jogger i Dortmund.
Juli 6. To migranter fra Afghanistan blev formelt sigtet for at have begået et seksuelt overgreb på en 14-årig dreng ved et svømmebad i Delbrück. En 22-årig asylansøger fra Afghanistan begik seksuelt overgreb på to piger i alderen 14 og 15 år i Ravensburg. En "arabisk udseende mand" (arabisch aussehenden Mann) forgreb sig seksuelt på en 20-årig kvinde i Heilbronn. To migranter forsøgte at voldtage en 25-årig kvinde i den indre by i Mainz.
Juli 7. To "mørkhudede" (dunkle Hautfarbe) mænd forsøgte at voldtage en kvinde i Friedrichshafen. En 20-årig migrant fra Pakistan blev arresteret for at have forulempet adskillige kvinder i Kirchheim. Efter et politiforhør blev han løsladt.
Juli 8. To teenagemigranter fra Nordafrika forgreb sig seksuelt en kvinde på den centrale banegård i Krefeld. De blev arresteret, forhørt og løsladt.
Juli 9. En 29-årig migrant fra Irak voldtog en kvinde på et diskotek i Kiel. En 16-årig migrant fra Afghanistan forgreb sig seksuelt på en 14-årig pige ved en musikfestival i Reutlingen. En 28-årig migrant fra Afghanistan forgreb sig seksuelt på en kvinde ved en festival i Lütjenburg. En migrant fra Afghanistan forgreb sig seksuelt på flere kvinder ved en festival i Wolfratshausen. To migranter fra Nordafrika forgreb sig seksuelt på to kvinder på hovedbanegården i Duisburg. En "sydlandsk udseende" (südländisches Aussehen) mand forgreb sig seksuelt på en 14-årig pige på den centrale busterminal i Calw. En "mørkhudet" (dunklere Hautfarbe) mand overfaldt en 19-årig kvinde ved en udendørsfestival i Poing. En "sydlandsk udseende" (südländisches Aussehen) mand blottede sig over for en 16-årig dreng i Xanten. Tre "mørklødede" (dunklem Teint) mænd overfaldt en 40-årig kvinde i Böblingen.
Juli 10. En 19-årig asylansøger fra Pakistan forgreb sig seksuelt på en 16-årig pige ved et offentligt svømmebad i Mörfelden-Walldorf. Han blev arresteret og derefter løsladt. En 17-årig migrant forgreb sig seksuelt på en 11-årig pige ved et offentligt svømmebad i Hamm. En "sydlandsk" eller "afrikansk" (südländisch, afrikanisch) mand forgreb sig seksuelt på en 24-årig kvinde ved et offentligt svømmebad i Babenhausen. En 27-årig migrant fra Afghanistan forgreb sig seksuelt på to 13-årige piger ved et offentligt svømmebad i Rinteln. To mænd i alderen 16 og 21 år overfaldt seksuelt en 13-årig pige ved et offentligt svømmebad i Stuttgart-Vaihingen. En "mørklødet" (dunklen Teint) mand forgreb sig seksuelt på en 37-årig kvinde ved et offentligt svømmebad i Dachau.
Juli 10. To migranter fra Iran forgreb sig seksuelt på tre kvinder i det indre München. En 28-årig syrisk asylansøger blottede sig over for en 48-årig kvinde i Schweinfurt. En gruppe migranter fra Nordafrika chikanerede flere kvinder i det indre Flensborg. Da en forbipasserende trådte til for at hjælpe kvinderne, brugte migranterne et elektrochokvåben til at passivisere ham. To "udlændinge" forgreb sig seksuelt på nogle kvinder i det indre Chemnitz. Overfaldet medførte gadekampe mellem ikke-tyskere og tyskere, hvoraf flere blev såret. Politiet arresterede en 19-årig migrant fra Libyen for at have overfaldet en af kvinderne. Efter et forhør blev han løsladt. En tyrkisk taxichauffør forsøgte at voldtage en beruset 26-årig kvindelig passager i Heidelberg. En mand af "antagelig udenlandsk oprindelse" (vermutlich ausländischer Herkunft) befamlede en ung pige i Hammelburg.
Juli 11. En "sort afrikaner" (Schwarzafrikaner) voldtog en 21-årig kvinde, som joggede i en offentlig park i Chemnitz. En mand af "sydlandsk lød" (südländischen Teint) forsøgte at voldtage en kvinde i Falkensee. En mand af "sydlandsk lød" (südländischen Teint) blottede sig over for en 52-årig kvinde på en cykelsti i Kleinmachnow. En "mørkhudet" (dunkelhäutig) mand befamlede en 78-årig kvinde i Kempten.
Juli 12. En 16-årig migrant fra Afghanistan forgreb sig seksuelt på to kvinder på en cykelsti i Kelheim. En "sydlandsk type" (Südländischer Typ) blottede sig over for en 56-årig kvinde i Stolberg. En 23-årig migrant fra Tunesien og en 30-årig migrant fra Kazakhstan forulempede adskillige kvinder i Olsberg. En "sydlandsk udseende" (südländisches Aussehen) mand forsøgte at voldtage en kvinde i Göttingen.
Juli 13. En 35-årig mand af "sydlandsk fænotype" (südländischen Phänotyps) forsøgte at voldtage en 43-årig kvinde i Mücheln. Kvinden slap væk fra sin overfaldsmand, hvorefter hun sprøjtede ham i ansigtet med peberspray. En "sydlandsk udseende" (südländisches Aussehen) mand befamlede en 15-årig pige i Meschede. En "mørkhudet" mand blottede sig over for en 9-årig pige i Stuttgart. Pigen forsøgte at krydse over vejen, da manden kørte hen til hende og spurgte om vej. Da hun nærmede sig bilen, lagde hun mærke til, at manden ikke havde bukser på og sad og berørte sig selv. En "udlænding" (Ausländer) forgreb sig seksuelt på en kvinde ved et busstoppested i Marburg.
Juli 14. En 36-årig migrant fra Tunesien blev sigtet for at have voldtaget en 61-årig kvinde i Freiberg. Politiet mener, at manden er ansvarlig for mindst tre andre seksuelle overfald i byen. En 27-årig migrant overfaldt seksuelt en 37-årig kvinde ved en udendørs festival i Wolfhagen. Ved den samme festival overfaldt en 25-årig migrant fra Algeriet seksuelt en 34-årig kvinde, og en 19-årig migrant chikanerede seksuelt flere kvinder. En "mørkhudet" (dunkelhäutig) mand overfaldt to 18-årige kvinder i Friedrichsdorf. En 17-årig uledsaget mindreårig migrant (unbegleitete minderjährige Flüchtlinge) overfaldt flere piger i alderen 13 og 15 på en banegård i Bensheim.
Juli 15. Mindst 24 kvinder blev seksuelt overfaldet ved en musikfestival i Bremen. Angrebene lignede taharrush-angrebene i Köln nytårsaften. Politiet har kun fundet fem gerningsmænd, alle migranter fra Afghanistan. Harald Lührs, ledende efterforsker af seksualforbrydelser i Bremen har sagt: "Vi har aldrig før oplevet så massive angreb i Bremen. At grupper af mænd omringer kvinder for at befamle dem, det er aldrig før sket her i det omfang. Det er et nyt problem, som politiet skal håndtere."
Juli 15. En 22-årig asylansøger fra Pakistan overfaldt seksuelt en 19-årig kvinde i Meppen. En migrant overfaldt seksuelt en 17-årig pige på et offentligt transportmiddel i Ludwigsburg. En 36-årig migrant fra Syrien befamlede to kvinder ved et supermarked i Rottenburg. En "mørkhudet" (dunkler Haut) mand overfaldt seksuelt en 28-årig kvinde i Würzburg. En migrant chikanerede seksuelt fire piger i alderen 10 og 11 år på et tog i Schwarzwald.
Juli 16. Fem kvinder blev seksuelt overfaldet ved en udendørs festival i Sinsheim. En "sort afrikaner" voldtog en 21-årig kvinde ved en festival i Aschheim. To nordafrikanere forsøgte at voldtage to 18-årige kvinder på den centrale banegård i Trier. En 25-årig migrant fra Afghanistan overfaldt seksuelt en 30-årig kvinde i Übersee. En 17-årig migrant fra Afghanistan overfaldt seksuelt en 21-årig kvinde i Meppen. Politiet siger, at migranten har overfaldet fire andre kvinder i Meppen seksuelt de seneste uger. En "mørkhudet" (dunkle Hautfarbe) mand blottede sig over for en 37-årig kvinde i Paderborn. En gruppe "udlændinge" overfaldt seksuelt en 27-årig kvinde i Jena. En 36-årig migrant fra Afghanistan overfaldt en ung kvinde i Eichstätt.
Juli 17. To "arabisk udseende" mænd forgreb sig seksuelt på en 20-årig kvinde foran Konstantinbasilikaen [Aula Palatina] i Trier. En 25-årig migrant fra Irak befamlede gentagne gange en 25-årig kvinde på et diskotek i Landau. Da en fremmed blandede sig for at beskytte kvinden, fik irakeren et raserianfald. Kvinden endte med en brækket næse. En "mørkhudet" (dunkle Haut) mand forsøgte at voldtage en 45-årig kvinde på en cykelsti i Rüsselsheim. En 38-årig migrant blottede sig over for to kvinder på en parkeringsplads i Würzburg. Tre migranter befamlede en 15-årig pige på en bus i Rostock. En 36-årig migrant overfaldt seksuelt en 34-årig kvinde ved en udendørs festival i Wolfhagen.
Juli 18. Tre migranter overfaldt seksuelt en 25-årig kvinde, da hun spadserede til sit arbejde i det indre Saarlouis. En "mørkhudet" mand (dunkelhäutigen Mann) overfaldt seksuelt en 15-årig pige i Grassau. To "mørkhudede" mænd (dunkelhäutigen Männern) overfaldt seksuelt to piger i alderen 14 og 15 år på den centrale banegård i Gießen. En 25-årig asylansøger fra Syrien overfaldt seksuelt en 16-årig pige i Güsten. En 17-årig migrant fra Afghanistan overfaldt seksuelt en 13-årig pige ved et offentligt svømmebad i Hamm. En 18-årig migrant fra Afghanistan overfaldt seksuelt to piger i alderen 13 og 16 år ved et offentligt svømmebad i Oberursel. En 18-årig migrant fra Afghanistan overfaldt seksuelt to børn i alderen 10 og 12 år ved et offentligt svømmebad i Remagen. En "sydlandsk type" (südländischer Typ) forsøgte at voldtage en 16-årig pige i Delitzsch. En "sydlænding" (südländisch) overfaldt seksuelt en 48-årig kvinde, som gik tur med sin hund i Darmstadt.
Juli 19. Fem migranter fra Afghanistan og Eritrea overfaldt seksuelt to kvinder ved en festival i Gerolzhofen. To 17-årige asylansøgere overfaldt seksuelt to piger i alderen 11 og 13 år i Triptis. En "mørklødet" (dunkler Hauttyp) mand blottede sig over for en 17-årig pige i Weinheim. Politiet udsendte et kompositfoto af en "person fra Syrien eller Libanon", som havde forgrebet sig seksuelt på en kvinde i det indre Dortmund. Tre migranter overfaldt tre kvinder i det indre Oldenburg. Da en af kvinderne krævede, at migranterne lod dem være i fred, slog en 23-årig algerier hende i ansigtet. De tre mænd blev arresteret og derefter løsladt.
Juli 20. En gruppe mænd af "arabisk afstamning" (arabischstämmig) overfaldt seksuelt fem piger i alderen 10 til 14 år ved et offentligt svømmebad i Kirchheim. Mændene, som alle var mellem 20 og 30 år, befamlede pigerne og rev både top- og underdel af deres badedragt. Borgmester Angelika Matt-Heidecker, som sagde, at hun var "rædselsslagen" over angrebene, afslørede, at hun havde givet migranterne permanente badekort ganske gratis. De lokale borgere skal betale 90€ (ca. 670 kr.) for det samme badekort.
Juli 20. En "mørkhudet" mand (dunkelhäutigen Mann) voldtog en 49-årig kvinde i Oldenburg. En mand, som "formodentlig stammede fra udlandet" (mutmaßlich aus dem Ausland stammende Mann) forsøgte at overfalde en 17-årig pige på en bus i Bietigheim-Bissingen. Politiet siger, at eftersøgningen efter gerningsmanden har været "resultatløs." Tre migranter fra Afghanistan overfaldt seksuelt mindst otte kvinder ved et offentligt svømmebad i Mönchengladbach. En 52-årig migrant fra Afghanistan overfaldt seksuelt en 12-årig pige ved et offentligt svømmebad i Marklohe. En gruppe "sorte afrikanere" (Schwarzafrikaner) overfaldt seksuelt flere kvinder ved et offentligt svømmebad i Lörrach.
Juli 20. En 31-årig asylansøger fra Syrien blev arresteret for at have begået et seksuelt overfald på en 17-årig pige i Regensburg. Fire "sydlandsk udseende" (südländischem Aussehen) mænd overfaldt en kvinde i Varel. En "pakistansk udseende" mand begik seksuelt overfald på en 23-årig kvinde i en dagligvarebutik i Lüneburg. En 34-årig migrant fra Iran overfaldt seksuelt en 20-årig kvinde i undergrundsbanen i München. En 44-årig migrant fra Sudan overfaldt seksuelt tre børn i alderen 13 til 17 år på et ungdomscenter i Aurich.
Juli 21. En arabisk migrant (arabischen Raum stammende Mann) overfaldt seksuelt en 11-årig pige ved et offentligt svømmebad i Hilchenbach. To "udlændige med mørk hud" (Ausländer mit dunkler Hautfarbe) overfaldt en 14-årig pige i Wolgast. En "mørkhudet" (dunkelhäutig) mand blottede sig over for to 18-årige kvinder i Kempten. En 26-årig migrant fra Irak blottede sig over for en 64-årig kvinde på den centrale banegård i Dresden. To "sydligt udseende" (südländischen Aussehen) mænd overfaldt seksuelt en 18-årig kvinde på et tog i Bestwig. Da hendes kæreste blandede sig, angreb migranterne ham. Skænderiet udviklede sig til en nævekamp, hvorunder vinduerne på toget blev smadret. Da toget standsede, flygtede migranterne. De er stadig på fri fod.
Juli 22. En 52-årig migrant fra Afghanistan overfaldt seksuelt en 12-årig pige ved et offentligt svømmebad i Marklohe. En 40-årig asylansøger blev arresteret for at have begået seksuelt overfald på en pige ved et offentligt svømmebad i Grenzach-Wyhlen. En 23-årig migrant fra Nordafrika voldtog en 26-årig kvinde i Mannheim. Kvinden blev alvorligt skadet ved angrebet. Manden blev sigtet for mordforsøg.
Juli 23. En uidentificeret migrant voldtog en 15-årig pige ved den centrale banegård i Krefeld. Ombord på toget fra Duisburg lagde pigen mærke til, at en gruppe på seks migranter stirrede på hende. Efter at være ankommet til sit bestemmelsessted gik hun ind på et offentligt toilet. Da hun var på vej ud, greb en af migranterne fat i hende og voldtog hende, mens de andre stod og så på. En forbipasserende greb ind for at redde pigen. Gerningsmændene undslap.
Juli 23. En 18-årig migrant fra Nigeria voldtog en 28-årig kvinde i Kassel. En "mørklødet" (dunkler Teint) mand overfaldt seksuelt en 19-årig kvinde i Recklinghausen. En "mørkhudet mand" (dunkelhäutigen Mann) overfaldt seksuelt en kvinde i Braunschweig. En gruppe "sydlændinge" overfaldt seksuelt mindst fire kvinder ved en festival i Meschede.
Juli 23. En gruppe migranter antastede en 40-årig kvinde foran rådhushallen i Kerpen. Da hun forsøgte at løbe væk, fulgte flokken efter hende, idet de råbte: "Vi vil kneppe dig, dame." Efter at kvinden havde beskrevet sin oplevelse på Facebook, var der en, der gav sig til at overvåge pladsen foran rådhushallen og derved opdagede, at også mange andre kvindelige forbipasserende blev antastet. Det har vist sig, at grupper af unge migranter samles foran rådhushallen, fordi der findes et gratis internetsignal. Byens repræsentanter har udtalt, at de vil installere gratis internetadgang i et nærliggende flygtningecenter i håbet om, at migranterne ikke længere vil samles foran rådhuset.
Juli 24. En 40-årig migrant fra Eritrea voldtog en 79-årig kvinde på en kirkegård i Ibbenbüren. Kvinden, som bor på et lokalt plejehjem, besøgte sin afdøde søsters grav kl. 6 om morgenen, da overfaldet skete. Migranten, der har boet som flygtning i Tyskland siden 2013, blev arresteret på gerningsstedet.
Juli 24. En gruppe på mellem fem og syv migranter fra Albanien begik et seksuelt overfald på to teenagere på en strand i Travemünde. Mændene dannede kreds om pigerne, der var i alderen 15 og 16 år, for at adskille dem fra resten af deres venner. Derpå trak en af mændene den 16-årige ud i vandet og forsøgte at fjerne underdelen på hendes bikini. Det lykkedes alle mændene at undslippe politiet.
Juli 24. Fem "sorte afrikanere" (Schwarzafrika stammenden Männern) forgreb sig seksuelt på en 18-årig kvinde ved en festival i Loßburg. En "sort afrikaner" (Schwarzafrikaner) overfaldt en kvinde på banegården i Maulburg. To "mørkhudede" (dunkler Hautfarbe) forgreb sig seksuelt på mindst tre kvinder ved en festival i Balve.
Juli 24. En 23-årig migrant fra Afghanistan forgreb sig seksuelt på en 16-årig pige ved en offentligt svømmebad i Schwetzingen. Manden nægtede at have overfaldet pigen, og politiet lod ham gå. En 24-årig migrant befamlede en kvinde på en bar i Mainz. Han blev arresteret, efter at han begyndte at smide flasker mod de parkerede biler uden for området. En "mørkhudet" (dunkelhäutig) mand blottede sig over for en 22-årig kvinde i Mönchengladbach-Wickrath. En "mørkhudet mand" (dunkelhäutigen Mann) blottede sig over for to kvinder på en gade i det indre Erlenbach.
Juli 25. Politiet udsendte en fantomtegning af en "sydlænding", som forsøgte at voldtage en kvinde i Schwarzenbek. Fem "sydlandsk udseende" (südländischem Erscheinungsbild) mænd blottede sig over for kvinder og børn ved en sø i Potsdam.
Juli 26. En 13-årig syrer og en 15-årig iraker befamlede en 19-årig kvinde ved en vandpark i Wismar. To migranter fra Eritrea forgreb sig seksuelt på en 45-årig kvinde i den indre Gera.
Juli 27. Fire drenge i alderen 11-13 år begik et seksuelt overfald på en 12-årig pige i Königsbach-Stein. Drengene, som alle er børn af syriske og irakiske asylansøgere, pressede pigen op mod en mur på en bygning og tvang hende til at udføre seksuelle handlinger på dem. Ifølge politiet er drengene for unge til at blive holdt kriminelt ansvarlige for deres adfærd. Derfor har socialarbejdere fået besked på at hjælpe drengene med at "forstå det forkerte i deres handlinger" ved hjælp af "intensive samtaler" om "værdier og den lokale opfattelse af kønsroller."
Juli 27. En mand, som talte "gebrokkent tysk" (gebrochenes Deutsch) overfaldt seksuelt en 36-årig kvinde på et intercity eksprestog i Karlsruhe. Han befamlede gentagne gange kvinden og krævede, at hun skulle udføre seksuelle handlinger på ham. Da toget standsede i Karlsruhe, tilkaldte kvinden politiet, men gerningsmanden var forsvundet, inden de ankom.
Juli 27. En 19-årig migrant forsøgte at voldtage en 24-årig frivillig ved et flygtningecenter i Röhrmoos. En "mørklødet" (dunklen Teint) mand forgreb sig seksuelt på en 24-årig kvinde i Erfurt. Politiet udsendte en fantomtegning af en "sydlandsk udseende" (südländischen Aussehens) mand, som havde blottet sig over for kvinder på et offentligt transportmiddel i Köln.
Juli 28. En gruppe på fire migranter fra Marokko chikanerede de kvindelige forbipasserende på den centrale banegård i Düsseldorf. Politiet greb ind, og migranterne angreb betjentene. Alle migranterne har en fortid præget af adskillige lovovertrædelser. Den ene af dem, som havde en stående udvisningsdom, blev tilbageholdt. De tre andre migranter krævede, at politiet løslod deres landsmand: "Kom herud! Vi smadrer jer! Vi skærer jer op!"
Juli 29. En 29-årig migrant fra Nordafrika blev sigtet for forsøg på at voldtage og myrde en 26-årig kvinde i Mannheim. En 40-årig migrant (ausländischer Mann) overfaldt to kvinder i Cloppenburg. En 27-årig migrant fra Irak befamlede en 17-årig pige ved Alexanderplatz i Berlin.
Juli 30. Seks syriske migranter hældte noget i to kvinders drinks ved en musikfestival i Heide. Kvinderne blev dårlige med symptomer som omtågethed og blev bragt til et lokalt hospital. Migranterne slap væk, inden politiet ankom. En 18-årig "asylansøger" fra Marokko overfaldt seksuelt en 22-årig kvinde i Hamborg. Han blev arresteret og derefter løsladt. Selvom marokkanerens asylansøgning er blevet afvist, er han ikke blevet udvist. I stedet er han blevet karriereforbryder med et langt synderegister, herunder overfald og røverianklager.
Juli 30. En 40-årig asylansøger begik et seksuelt overfald på en 11-årig dreng i et supermarked i landsbyen Ering. Gerningsmanden blev arresteret på gerningsstedet og derefter løsladt. Tre migranter fra Irak blev arresteret for at have forgrebet sig seksuelt på flere kvinder på en jernbanestation i Berlin-Friedrichshain.
Juli 31. Fire asylansøgere fra Pakistan voldtog en 17-årig pige i Wetzlar. Mændene fyldte alkohol på pigen, indtil hun blev fuld, og voldtog hende derefter på skift. Fem nordafrikanere overfaldt en 26-årig kvinde i Rheine.