Terrorangrebene på lufthavnen og metroen i Bruxelles retter endnu engang spotlyset mod Belgiens skændige rolle som europæisk tilflugtssted for jihadister.
Flere selvstændige, men indbyrdes forbundne faktorer er med til at forklare, hvorfor Bruxelles, Europas politiske hovedstad, har udviklet sig til Europas hovedstad for jihadister.
Stor muslimsk befolkning
Den muslimske befolkning i Belgien forventes at nå op på 700.000 i 2016, eller omkring 6,2% af den samlede befolkning, ifølge tal ekstrapoleret ud fra en nylig undersøgelse fra Pew Research Center. Procentmæssigt rummer Belgien således en af de største muslimske befolkninger i det vestlige Europa.
I metropolen Bruxelles — hvor godt og vel halvdelen af Belgiens muslimer i dag bor — er den muslimske befolkning nået op på 300.000 eller godt og vel 25%. Dette gør Bruxelles til en af de mest islamiske storbyer i Europa.
Henved 100.000 muslimer bor i Bruxelles-distriktet Molenbeek, som er blevet centrum for belgisk jihadisme.
Parallelsamfund
Belgiens problem med radikal islam stammer tilbage fra 1960'erne, hvor de belgiske myndigheder opmuntrede til masseindvandring fra Tyrkiet og Marokko som en kilde til billig arbejdskraft. Senere fulgte migranter fra Egypten og Libyen efter.
Fabrikkerne lukkede til sidst, men migranterne blev hængende og stiftede familie. I dag er de fleste muslimer i Belgien 3.- og 4.-generations efterkommere efter de oprindelige migranter. Selvom mange belgiske muslimer er integrerede i det belgiske samfund, er mange andre det ikke.
Et stigende antal belgiske muslimer bor i yderdistrikter — isolerede ghettoer, hvor fattigdom, arbejdsløshed og kriminalitet har taget overhånd. I Molenbeek ligger arbejdsløsheden jævnt omkring 40%. Radikale imamer agiterer aggressivt i området i en søgen efter ubeskæftigede unge til at føre jihad imod Vesten.
Salafisme
Ligesom i andre europæiske lande har mange muslimer i Belgien tilsluttet sig salafismen — en radikal form for islam — og dennes kald til voldelig jihad imod alle vantro for Allahs skyld.
Salafismen har navn efter det arabiske ord salaf, som betyder forgænger eller forfader — dvs. Muhammed. Salafisterne har rod i Saudi-Arabien, Muhammeds fødested. De hylder en idealiseret forestilling om noget, de hævder er den sande, oprindelige islam, som blev praktiseret af de tidligste generationer af muslimer, herunder Muhammed og hans ledsagere og tilhængere, i det 7. og 8. årh. Salafismens mål er at genskabe en ren form for islam i den moderne æra.
Dette mål volder moderne sekulære og pluralistiske stater alvorlige problemer. En nylig tysk efterretningsrapport har defineret salafismen som en "politisk ideologi, hvis tilhængere opfatter islam ikke blot som en religion, men tillige som en lovmæssig ramme, der styrer alle områder af livet, lige fra statens rolle i organiseringen af relationer mellem mennesker til den enkeltes privatliv."
Rapporten tilføjede: "Salafismen afviser de demokratiske principper om adskillelse af stat og religion, folkelig suverænitet, religiøs og seksuel selvbestemmelse, lighed mellem kønnene og den grundlæggende ret til fysisk integritet."
Selvom salafisterne kun udgør en lille fraktion af Europas spirende muslimske samfund, er myndighederne i stigende grad bekymrede over, at mange af dem, der bliver tiltrukket af salafistisk ideologi, er indtryksmodtagelige unge muslimer, som kan være lydhøre over for kaldet til vold i islams navn.
Sharia4Belgium
Før Islamisk Stat opstod, var den mest kendte salafistgruppe i Belgien Sharia4Belgium, som har spillet en vigtig rolle i radikaliseringen af Belgiens muslimer.
Sharia4Belgium blev forbudt i februar 2015, da dens leder, Fouad Belkacem, blev idømt 12 års fængsel. Et ufuldstændigt arkiv fra gruppens tidligere webside kan findes i Internet Archive. Der opslog Sharia4Belgium en invitation til alle belgiere om at konvertere til islam og underkaste sig sharialoven eller tage følgerne. Teksten fastslår:
"Det er nu 86 år siden det Islamiske Kalifats fald. Tyranniet og korruptionen i dette land [Belgien] har sejret; vi går fra den ene skandale til den næste: Økonomisk krise, pædofili, kriminalitet, tiltagende islamofobi, osv."
"Ligesom vi [muslimer] tidligere har reddet Europa ud af mørkets tidsalder, planlægger vi nu at gøre det igen. I dag har vi den rette løsning på alle kriser, og det er overholdelse af den guddommelige lov, nemlig sharia. Vi opfordrer til at indføre sharia i Belgien."
"Sharia er det perfekte system for menneskeheden. I den islamiske stats 1.300 år kendte vi kun til orden, velfærd og beskyttelse af alle menneskerettigheder. Vi ved, at Spanien, Frankrig og Schweiz oplevede deres bedste tid under sharia. I løbet af disse 1.300 år blev 120 kvinder voldtaget, hvilket modsvares af 120 kvinder om dagen i Europa. Der blev kun rapporteret om knap 60 røverier i løbet af disse 1.300 år."
"Følgelig inviterer vi den kongelige familie, parlamentet, hele aristokratiet og hver eneste belgisk borger til at underkaste sig islams lys. Frels jer selv og jeres børn fra efterlivets smertefulde straf og giv jer selv evigt liv i paradis."
En depotfil med baggrundbilledet på Sharia4Belgiums webside viser jihads sorte flag vaje over det belgiske parlament. Indtil for nylig blev Sharia4Belgiums YouTube-side (som nu også er lukket) brugt til at opflamme muslimer til jihad. Gruppen havde opsat videoer med titler som "Jihad er en pligt," "Opfordring til jihad," "Duellering & guerrillakrigsførelse" og "Martyriets dyder." Sharia4Belgium banede således vejen for Islamisk Stat i Belgien.
Belgiske jihadister
Et af de mindste lande i det vestlige Europa, Belgien, er blevet Europas per capita største kilde til jihadister, som kæmper i Syrien og Irak. Ifølge data oplyst af indenrigsminister Jan Jambon den 22. februar 2016 er 451 belgiske borgere blevet identificeret som jihadister. 269 af disse befinder sig på slagmarkerne i Syrien eller Irak, 6 menes i øjeblikket at være på vej til krigszonen, 117 er vendt tilbage til Belgien og 59 har forsøgt at forlade landet, men blev standset ved grænsen.
Ifølge Jambon er 197 af jihadisterne fra Bruxelles: 112 er i Syrien, mens 59 er vendt tilbage til Belgien. Andre 195 jihadister er fra Flandern: 133 af disse befinder sig i Syrien, mens 36 er vendt tilbage.
Belgien er EU's per capita førende forsyningskilde af jihadister til Islamisk Stat: omkring 40 jihadister per million indbyggere, sammenlignet med Danmark (27), Sverige (19), Frankrig (18), Østrig (17), Finland (13); Norge (12), Storbritannien (9,5), Tyskland (7,5) og Spanien (2).
Myndighedernes inkompetence?
I løbet af de seneste 24 måneder er mindst fem jihadistangreb blevet forbundet med Belgien. I maj 2014 angreb jihadister det Jødiske Museum i Bruxelles. I august 2015 angreb en jihadist med forbindelse til Molenbeek et tog mellem Amsterdam og Paris. I januar 2015 gennemførte belgisk politi en razzia imod jihadister i Verviers, Belgien.
I november 2015 viste det sig, at to af de otte jihadister, som slog til i Paris, boede i Bruxelles. Den 18. marts i år arresterede politiet Salah Abdeslam, en belgisk født fransk statsborger af marokkansk oprindelse, for hans rolle i Paris-angrebene. Han havde været på flugt i flere måneder. Den 22. marts slog jihadister så igen til i Bruxelles.
Efter angrebene i Paris i november 2015 udtalte den belgiske premierminister, Charles Michel: "Der findes næsten altid en forbindelse til Molenbeek. Det er et kolossalt problem. Ud over forebyggelse bør vi også fokusere mere på bekæmpelse."
Indenrigsminister Jambon tilføjede:
"Vi har i øjeblikket ikke kontrol over situationen i Molenbeek. Vi bør øge vores indsats dér som det næste. Jeg har erfaret, at [Molenbeeks] borgmester Françoise Schepmans tillige anmoder om vores hjælp, og at den lokale politichef er villig til at samarbejde. Vi bør stå sammen og 'rydde' den sidste bid, der skal klares, det er virkelig nødvendigt."
Det seneste angreb i Bruxelles tyder imidlertid på, at de belgiske myndigheder stadig ikke har jihadistproblemet under kontrol.
En ansat i den belgiske kontraterrorindsats har udtalt, at på grund af den belgiske regerings ringe størrelse og det store antal aktive efterforskninger har praktisk taget hver eneste politiefterforsker og militær efterretningsofficer i landet fokuseret på internationale jihadistefterforskninger. Han tilføjede:
"Vi har simpelthen ikke folk nok til at overvåge noget andet, og vi har, rent ud sagt, ikke den nødvendige infrastruktur til en ordentlig efterforskning eller overvågning af hundredvis af personer, der er mistænkt for terrorforbindelser, samt følge op på de hundredvis af åbne arkiver og efterforskninger, som vi allerede har. Det er bogstavelig talt en umulig situation og, helt ærligt, det er meget alvorligt."
En amerikansk efterretningsansat har efter sigende sagt, at arbejdet med sikkerhedspersonalet dér var som at arbejde med børn:
"Selv i EU generelt findes der en infiltration af jihadister, som er foregået gennem to årtier. Og først nu begynder de at arbejde med det. Når vi skal kontakte disse mennesker eller sende vore folk over for at tale med dem, så taler vi dybest set med folk, som — jeg siger det rent ud — er børn. De er ikke pro-aktive, de aner ikke, hvad der foregår. De er bare så fornægtende. Det er virkelig skræmmende for dem at erkende, at deres land er ved at blive overtaget."
I november 2015 bragte New York Times en ætsende analyse af belgisk inkompetence. Det havde vist sig, at borgmester Schepmans i Molenbeek en måned før angrebene i Paris havde modtaget en liste med navne og adresser på 80 jihadister, som boede i hendes distrikt. Listen inkluderede to brødre, som senere skulle tage del i angrebene i Paris den 13. november 2015.
Ifølge NYTimes sagde Schepmans: "Hvad skulle jeg stille op med dem? Det er ikke min opgave at spore mulige terrorister. Det er det statslige politis ansvar." NYTimes fortsatte: "Det statslige politi, for sin del, indberetter til indenrigsminister Jan Jambon, en flamsk nationalist, som er i tvivl om, hvorvidt Belgien — der er opdelt i fransk-, hollandsk- og tysktalende befolkninger — overhovedet burde eksistere som én samlet stat."
En kunstig stat
Belgien, der ligger putter sig mellem Frankrig, Tyskland, Luxemborg og Holland, blev dannet i 1830 for at tjene som neutral bufferstat mellem de geopolitiske rivaler Frankrig og Tyskland. Belgiens rolle som bufferstat ophørte reelt efter afslutningen på Anden Verdenskrig og den efterfølgende bevægelse i retning af europæisk integration. Med tiden har Bruxelles udviklet sig til at blive den Europæiske Unions de facto hovedstad.
De seneste tre årtier har Belgien befundet sig i en eksistentiel krise, forårsaget af det voksende fjendskab mellem hollandsk- og fransktalende. En iagttager skrev:
"Landet fungerer på basis af en sproglig apartheid, som inficerer alt lige fra de offentlige biblioteker til lokale og regionale ledelser, uddannelsessystemet, de politiske partier, det nationale fjernsyn, aviserne, ja selv fodboldholdene. Der eksisterer ingen samlet national fortælling i Belgien, men snarere to modstridende fortællinger fortalt på enten hollandsk eller fransk. Resultatet er en dialog for de døve."
Denne dysfunktion præger også den belgiske kontraterrorindsats. New York Times bemærkede:
"Med tre dårligt integrerede befolkninger rummer Belgien en svimlende overflod af institutioner og politiske partier, som er opdelt langs sproglige, ideologiske eller simple, opportunistiske linjer, hvilket menes at være årsagen til landets tilsyneladende manglende evne til at håndtere sin terrortrussel."
"Det havde næppe været vanskeligt at finde de to Molenbeek-brødre, inden de hjalp med at slå 130 mennesker ihjel i Paris-angrebene: De boede kun godt 100 meter fra valgkredsens rådhus, over for en markedsplads med toppede brosten i en kommunalt ejet, statsstøttet lejlighed, der tydeligt kunne ses fra borgmesterens hjørnekontor på 2. sal. En tredje bror arbejdede i fr. Schepmans' kommunale administration."
"Langt sværere har det imidlertid været at bane sig vej gennem den labyrint af kommandoveje, som forbinder — og også skiller — en mangfoldighed af institutioner, der har ansvaret for sikkerheden i Bruxelles, en hovedstad med seks lokale politistyrker foruden en statslig polititjeneste."
"Bruxelles rummer tre parlamenter, 19 kommunalforsamlinger og hovedkvarterer for to efterretningstjenester — en militær og en civil — samt en enhed for terrortrusselsvurdering, hvis chef, udmattet og demoraliseret af gensidigt konkurrerende og ødelæggende 'turf battles,' gik af i juli måned, men stadig sidder ved sit skrivebord."
"Midt i dette rod befandt sig de to brødre, Ibrahim Abdeslam, som detonerede en selvmordsvest i Paris, og Salah, som nu er mål for en omfattende menneskejagt, der har fået politiet til at piske rundt i husrazziaer over hele landet."
Sprogproblemet påvirker også integrationen. Som en analyse i Washington Post forklarer: "Mange jobs i Bruxelles kræver kendskab til fransk, flamsk eller hollandsk, og nu sommetider også engelsk, mens de fleste immigranter hovedsagelig taler arabisk og en smule fransk. Det har blokeret for integrationen."
Åbne grænser
Den såkaldte Schengen-aftale, som tillader pasfrie rejser i det meste af EU, har gjort det muligt for jihadister at give sig ud for migranter for at komme ind i Europa via Grækenland og gøre deres videre rejse mod det nordlige Europa så godt som umulig at spore.
I et interview med Breitbart London har den hollandske politiker Geert Wilders, som i øjeblikket er for retten i Holland vedrørende ytringsfrihed, sagt:
"Hjemvendte Syrien-krigere er en kolossal trussel. De er farlige rovdyr, som strejfer om i vore gader. Det er fuldkommen ufatteligt, at vore regeringer giver dem lov til at vende tilbage. Og det er utroligt, at de, når de er kommet tilbage, ikke bliver fængslet."
"I Holland har vi snesevis af disse hjemvendte jihadister. Vores regering giver de fleste af dem lov til frit at færdes i vore gader og nægter at spærre dem inde. Jeg kræver, at de bliver anholdt omgående. Hver eneste regering i Vesten, som nægter at gøre dette, er moralsk medskyldig, hvis et af disse uhyrer begår en ugerning."
"Regeringen skal også lukke vore nationale grænser. EU's Schengen-zone, hvor grænsekontrol ikke er tilladt, er en katastrofe. Den belgisk-marokkanske Salah Abdeslam, som var hjernen bag blodbadet i Paris i november 2015, rejste frit fra Belgien til Holland ved flere lejligheder sidste år."
Wilders konkluderede: "Dette er utåleligt. Åbne grænser indebærer en kolossal sikkerhedsrisiko. Vore borgere er i dødelig fare, hvis ikke vi genskaber kontrollen med vore egne nationale grænser."
Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute. Han er også Senior Fellow i europæisk politik ved den Madrid-baserede Grupo de Estudios Estratégicos / Studiegruppe for strategiske studier. Hans første bog, Global Fire, udkommer i begyndelsen af 2016. Følg Soeren Kern på Facebook og på Twitter.