Efter at den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas truede endnu engang med, at han ville afbryde sikkerhedskoordinationen med Israel, har han ikke blot ikke gjort dette, men samarbejdet er – til alt held for ham, har det vist sig – i dag stærkere end nogensinde. Israelerne har tilsyneladende afsløret to forskellige Hamas-netværk på Vestbredden, som begge planlagde et massedødbringende angreb på Israel og en udradering af Mahmoud Abbas' styre.
Mahmoud Abbas' anden trussel om, at han ville opløse Det Palæstinensiske Selvstyre og tvinge Israel til at udfylde det derved opståede tomrum og indlemme dets beboere og territorier i Israel, viste sig ligeledes at være noget, koen havde tabt.
Både israelerne og palæstinenserne ved, at hvis Det Palæstinensiske Selvstyre falder, vil scenariet i bedste fald blive, at Hamas overtager Vestbredden, og scenariet vil i værste fald være en dørmåtte med påskriften "Velkommen" til ISIS. Vestbredden vil enten blive et islamisk emirat, ligesom i Gazastriben, eller en ny ISIS-provins. I begge tilfælde vil alt, hvad Det Palæstinensiske Selvstyre har "udrettet," være tabt for evigt. Hele den palæstinensiske, nationale konsensusregering, herunder Mahmoud Abbas og hans kumpaner, vil blive henrettet, før dagen er omme, og alle de rigdomme, de har ophobet gennem årene, vil blive uddelt som bytte til sejrherrerne.
Mahmoud Abbas er fuldkommen klar over, at det sidste Vesten ønsker, er endnu et islamisk emirat. Mange indbyggere på Vestbredden frygter tillige at blive ofre for de islamiske, religiøse fanatikere, som vil sætte dem fjorten hundrede år tilbage.
Det er foruroligende, at samtidig med at Hamas øger sin magt, er Det Palæstinensiske Selvstyre og dets sikkerhedstjeneste gradvist ved at miste kontrollen over Vestbredden. Og rygterne om, at Mahmoud Abbas skranter og er på vej ud, tjener kun til at fremskynde Selvstyrets sammenbrud.
Den israelske regering har også diskuteret muligheden af Selvstyrets kollaps. Vi kan dårligt fortænke israelerne i at forberede sig, når det er os selv, palæstinenserne, der fortæller dem det.
Faktisk har Mahmoud Abbas selv forsøgt at signalere, at rygterne om, at han er ved at forlade den politiske scene (angiveligt pga. sygdom og rapporteret hospitalsindlæggelse i Jordan), og om Det Palæstinensiske Selvstyres sammenbrud var for tidligt ude. Mahmoud Abbas ønsker, at de regionale og internationale medier skal tro, at han forbliver præsident, og at Selvstyret vil fortsætte, "om så soldater invaderer det," som han har udtrykt det.
Ifølge Mahmoud Abbas er selve den kendsgerning, at Det Palæstinensiske Selvstyre eksisterer, en bedrift for det palæstinensiske folk. I dag står det klart, at de palæstinensiske trusler var grundløse. I dag behøver israelerne ikke engang at bekymre sig om den amerikanske udenrigsminister John Kerrys tomme trusler, når denne forsøger at tvinge israelerne til at opgive deres sikkerhedskrav. I den nuværende situation bør vi palæstinensere holde op med at fortælle Israel og Vesten én ting, mens vi fortæller hinanden noget helt andet.
Mahmoud Abbas' ordleg, spidsfindighed og opflammen imod Israel fortsætter, alt imens vi ser Hamas oprette den ene fjendtlige celle efter den anden på Vestbredden.
Mahmoud Abbas har atter erklæret, at sikkerhedskoordinationen med Israel måske vil ophøre, for "vi kan ikke blive ved med at være bundet af disse aftaler ... status quo kan ikke fortsætte," men hvis han gør alvor af sine trusler, vil han formentlig være død eller udvist af Hamas inden for 24 timer. Og hvad værre er, han skaber en situation, hvor ingen tager hverken palæstinensernes trusler eller deres påstande om, at de ønsker fred, seriøst.
Hvordan kan Abbas forvente, at israelerne eller nogen andre skal kunne tage hans udtalelser om fred seriøst, når alle og enhver kan se, hvad der skete i Gazastriben, straks efter at denne var blevet forladt af israelerne? Den er blevet en petriskål for terrorbevægelser som Hamas, Islamisk Jihad, ISIS og nu også Irans Al-Sabireen ("De Tålmodige").
Hvordan kan nogen tage Abbas' fredserklæringer alvorligt, når han kalder folk, der begår knivoverfald, skyder og hamrer biler ind i fodgængere, for "fredelige demonstranter"? Han gør os flove. Hvordan kan nogen tro på en palæstinensisk leder, som taler om fred og priser de palæstinensiske "martyrer" (som bliver dræbt under deres forsøg på at myrde jødiske bedstemødre og butiksindehavere), sender ønsker om hurtig helbredelse til sårede overfaldsmænd og roser og glorificerer palæstinensiske mordere?
Desværre befinder Mahmoud Abbas sig stadig i drømmeland. Han husker de arabiske lande, som ubetinget var rede til at underskrive fredsaftaler med Israel, og det såkaldte Saudiske Initiativ. Fanget i sin egen boble ønsker han ikke at vide, at Israel i dag er det sidste, disse lande tænker på. De arabiske og muslimske lande gør, som de altid har gjort: de fremmaner kun "palæstinenserne" for at afhjælpe det indre pres fra deres egne borgere. Abbas har muligvis ikke erkendt, at Syrien i alt væsentligt hører fortiden til. Måske indser han ikke, at hvis Israel havde sagt ja til det Saudiske Initiativ, ville ISIS have indtaget Golanhøjderne og være på vej ind i både Israel og hans egen Vestbred. Saudi-Arabien, som kæmper for sit liv imod den dobbelte trussel fra Iran og dalende oliepriser, har ikke tid til Det Palæstinensiske Selvstyres fupnumre.
Det er på tide, at Abbas indser, at lederne af EU og de hykleriske, europæiske stater, såsom Sverige med dets godtroende udenrigsminister, narrer ham til at tro, at Israel vil forsvinde.
Bassam Tawil er akademiker med base i Mellemøsten.