Det er kun få uger siden, Facebook blev tvunget til at bøje sig, da mediet blev grebet i at tillade anti-Israel opslag, men bortcensurere tilsvarende anti-palæstinensiske opslag.
En af de mest ildevarslende historier i det forgangne år blev dårligt nok rapporteret. I september mødtes den tyske kansler, Angela Merkel, med Mark Zuckerberg fra Facebook ved et udviklingsmøde i FN i New York. Idet de satte sig, hørte man gennem kansler Merkels mikrofon, som stadig var tændt, Merkel spørge Zuckerberg, hvad man kunne gøre for at standse de anti-immigrationsopslag, som bliver skrevet på Facebook. Hun spurgte, om det var noget, han arbejdede på, at han forsikrede hende om, at det var det.
På daværende tidspunkt var det måske mest afslørende aspekt ved denne udveksling, at den tyske kansler – netop i det øjeblik hvor hendes land gennemlevede en af de mest betydningsfulde begivenheder i sin efterkrigshistorie – altså havde brugt tid på at bekymre sig om, hvordan man kunne forhindre, at befolkningens mishag ved hendes politik blev luftet på de sociale medier. Men nu ser det ud til, at samtalen efterfølgende gav resultat.
I sidste måned lancerede Facebook noget, som mediet kalder for et "Initiativ til civilcourage online," hvis mål hævdes at være at fjerne "hatespeech" fra Facebook – især ved at fjerne kommentarer, som "fremmer xenofobi." Facebook arbejder sammen med en enhed fra udgiveren Bertelsmann, som har til opgave at identificere og derefter slette "racistiske" opslag fra Facebook-sitet. Arbejdet skal især fokusere på Facebook-brugere i Tyskland. Ved lanceringen af det nye initiativ forklarede Facebooks udgivelseschef, Sheryl Sandberg, at "hatespeech hører ikke hjemme i vores samfund – ikke engang på internettet." Hun fortsatte: "Facebook er ikke et sted for spredning af hatespeech eller tilskyndelse til vold." Facebook kan selvfølgelig gøre, som de vil på deres eget website. Det bekymrende er det, som denne kobling af indgreb og forvrøvlet tænkning afslører om, hvad der foregår i Europa.
Folkevandringen af millioner af mennesker – fra Afrika, Mellemøsten og endnu mere fjerntliggende steder – ind i Europa er foregået på rekordtid og er en kolossal begivenhed i dets historie. Som begivenheder i Paris, Köln og Sverige har vist, er der heller ikke tale om en række begivenheder med udelukkende positive overtoner.
Ud over at frygte de sikkerhedsmæssige følger af at lukke millioner af mennesker ind, hvis identitet, tro og hensigter er ukendte og – i så stort antal – umulige at få kendskab til, er mange europæere også dybt bekymrede for, at denne folkevandring indvarsler en uigenkaldelig ændring af deres samfundsstruktur. Mange europæere ønsker ikke at blive en smeltedigel for Mellemøsten og Afrika, men ønsker at bibeholde noget af deres egen identitet og deres egne traditioner. Tilsyneladende er det ikke kun en minoritet, der bekymrer sig om dette. Meningsmåling efter meningsmåling viser, at et betydeligt flertal i befolkningerne i hvert eneste europæisk land er imod indvandring i noget, der overhovedet ligner den nuværende skala.
Det uhyggelige ved det, som Facebook foretager sig, er, at man nu fjerner tale, som næsten alle formodes at kunne opfatte som racistisk – foruden tale, som kun en eller anden på Facebook opfatter som "racistisk."
Og minsandten om ikke det nu viser sig, at denne forestilling om "racistisk" tale tilfældigvis også ser ud til at inkludere enhver form for kritik af EU's nuværende, katastrofale immigrationspolitik.
Med sin beslutning om, at "xenofobiske" ytringer som en reaktion på krisen også er "racistiske," har Facebook gjort synspunkterne hos flertallet af de europæiske befolkninger (som, det må understreges, er imod kansler Merkels politik) til "racistiske" synspunkter og fordømmer dermed flertallet af europæerne som "racistiske." Det er en politik, som vil gøre sit til at skubbe Europa ind i en katastrofal fremtid.
For selvom nogle af de ytringer, som Facebook er så bange for, på en eller anden måde er "xenofobiske," er det et stort spørgsmål, hvorfor sådanne ytringer skal forbydes. I stedet for vold, er tale en af de bedste måder for mennesker at lufte deres følelser og frustrationer på. Fjern retten til at tale om dine frustrationer, og kun volden står tilbage. Weimarrepublikkens Tyskland var – for blot at nævne ét eksempel – fuldt af hatespeech-love, som skulle begrænse ytringer, som staten ikke brød sig om. Disse love bidrog på ingen måde til at begrænse ekstremismens vækst; de gjorde kun dem til martyrer, som de forfulgte, og overbeviste endnu flere mennesker om, at talens tid var forpasset.
Den uhyggelige virkelighed i form af et samfund, hvor ytring af flertallets mening gøres til en forbrydelse, er allerede set rundt om i Europa. Så sent som i sidste uge dukkede der rapporter fra Holland op, som fortalte om hollandske borgere, der havde fået besøg af politiet og var blevet advaret mod at slå indhold med følelser og holdninger imod masseindvandring op på Twitter og andre sociale medier.
I dette giftige miskmask har Facebook nu – bevidst eller ubevidst – ydet sin part. Låget lægges på trykkogeren præcis i det øjeblik, hvor der skrues op for blusset. Et virkeligt "initiativ til civilcourage" ville forklare både Merkel og Zuckerberg, at deres politik kun kan føre til ét muligt resultat.
Douglas Murray, britisk skribent, journalist og kommentator, har base i London, England. Følg Douglas Murray på Twitter