Tidligere i år var Frankrig blandt de otte lande, som støttede en palæstinensisk resolution i FN's Sikkerhedsråd, som opfordrede til en fuld israelsk tilbagetrækning til før-1967 "grænserne" senest ved udgangen af 2017.
Denne afstemning betyder, at Frankrig støtter dannelsen af en selvstændig palæstinensisk stat, som med al sandsynlighed vil være regeret af den samme slags mennesker, som i fredags udførte de mest uhyggelige terrorangreb i Frankrig siden Anden Verdenskrig.
I dag ved ethvert palæstinensisk barn, at en fremtidig palæstinensisk stat i bedste fald vil være styret af Hamas eller Islamisk Jihad, og i værste fald af Islamisk Stat og dens tilhængere. Er det mon gået op for nogen i Europa, at den palæstinensiske befolkning måske lige så lidt som europæerne selv ønsker at leve under nogen af disse gruppers styre?
Frankrig og de øvrige EU-lande har længe modarbejdet deres egne interesser i Mellemøsten. Ved konstant at bifalde en pro-palæstinensisk og anti-israelsk politik har Frankrig tydeligvis forsøgt at formilde de arabiske og islamiske lande. Frankrig synes at være overbevist om, at en sådan politik vil afholde muslimske terrorister fra at rette skytset mod franskmænd og franske interesser. Det er formentlig grunden til, at franskmændene har begået den katastrofale fejl at tro, at en formildende politik over for arabere og muslimer vil overtale de islamistiske terrorister til at holde sig væk fra Frankrig. Franskmændene står nu i alvorlig fare for fejlagtigt at tro, at angrebene den 13. november skete, fordi Frankrig ikke har formildet de muslimske terrorister nok.
Sørgeligt nok var de to tidligere terrorangreb, som fandt sted i Paris i år – mod satirebladet Charlie Hebdo og det jødiske HyperCacher supermarked – ikke i stand til at overbevise franskmændene om, at formildelsespolitikken over for arabere og muslimer ikke blot er værdiløs, men også farlig.
I stedet for at tage ved lære af deres tidligere fejl og slå ind på en ny politisk kurs vedrørende den israelsk-palæstinensiske konflikt i almindelighed og den ekstremistiske islam i særdeleshed fortsatte franskmændene deres formildende strategi, selv efter angrebene på Charlie Hebdo og HyperCacher supermarkedet.
På det seneste har Frankrig udtrykt sin opbakning til EU's planer om at mærke produkter fra israelske bosættelser, utvivlsomt i den tro at et sådant tiltag vil gøre de muslimske terrorister glade for Frankrig. Men som fredagens terrorangreb viste, er Islamisk Stat og dens støtter ikke specielt imponeret over anti-israelske tiltag.
De muslimske terrorister interesserer sig ikke for bosættelserne. For dem er dette et ubetydeligt spørgsmål, sammenlignet med deres hovedmål og drøm: reelt at dræbe alle vantro og skabe et islamisk imperium. De muslimske terrorister, som har myrdet jøder i Israel og andre steder i verden, ønsker også at dræbe enhver, som de opfatter som ven af vestlige værdier generelt. Dette gælder frem for alt de kristne – både dem der er så uheldige stadig at bo i Mellemøsten, og dem der bor i Frankrig og andre vestlige lande.
Grunden til, at de muslimske ekstremister ønsker at udslette Israel, er ikke bosættelser eller checkpoints. De ønsker at udslette Israel, fordi de mener, at jøder ingen som helst ret har til at befinde sig i Mellemøsten. Og de ønsker at tilintetgøre Europa, fordi de mener, at kristne – og alle andre – ikke har nogen som helst ret til at være andet end muslimer. Det er også derfor, muslimerne ikke synes specielt interesserede i EU's beslutning om at mærke produkter fra israelske bosættelser. Det er værd at bemærke, at beslutningen om at mærke israelske varer end ikke blev taget på arabisk eller islamisk initiativ.
EU's beslutning om at boykotte produkter fra israelske bosættelser har sendt det helt forkerte budskab til Israels fjender og fjenderne af vestlige værdier. Disse fjender af Vesten opfatter blot beslutningen om produktmærkning som et første skridt hen imod en stempling af hele Israel som en "ulovlig bosættelse." Det er ikke overraskende, at de første til at fejre beslutningen var Hamas og Islamisk Jihad.
Det, som Frankrig og andre vestlige lande ikke forstår er, at indrømmelser og imødekommelser tolkes af terroristerne som tegn på svaghed, der blot inviterer til mere vold. Når terroristerne ser, at presset virker, vil en øgning af presset nok virke endnu bedre!
De europæiske boykotter betragtes af folk her som direkte kyniske og hjerteløse – forsøg på at bejle til en tyvagtig ledelse på bekostning af befolkningen. Boykotterne opfattes udelukkende som en måde at fastholde den palæstinensiske befolkning i en korrupt ledelses greb og få os til at vælge et andet syn på ekstremisterne – det eneste valg der bliver tilbudt.
Det europæerne kunne have lært er, at angreb som dem i Paris er noget, vi alle her -- muslimer, kristne og jøder – har levet med i årtier.
De seneste 22 år har alle Israels territoriale indrømmelser og imødekommelser udelukkende resulteret i øget terrorisme mod Israel, herunder også os arabere. Mange palæstinensere opfattede fejlagtigt den israelske tilbagetrækning fra Gaza-striben i 2005 udelukkende som et tilbagetog og et tegn på svaghed. Hvis det at skyde på jøder får disse til at forlade Gaza – sådan som det så ud til – så bliv ved med at skyde på jøder. Resultatet var, at Hamas tog æren for at have drevet jøderne ud af Gaza-striben med raketter og selvmordsbombninger og hurtigt kom til magten.
På samme måde har palæstinenserne, hver gang Israel har frigivet palæstinensiske fanger (herunder snesevis med blod på hænderne) som en gestus over for Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, eller den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, opfattet denne gestus som et tegn på, at deres krav blev imødekommet. Næste skridt er derfor at øge volden og kræve endnu mere. Palæstinenserne opfattede ikke Israels tilbagetrækning fra det sydlige Libanon og Gaza og frigivelsen af palæstinensiske fanger som et tegn på, at Israel var interesseret i fred og ro, men som en belønning af terrorismen.
For to måneder siden tog Frankrig endnu et skridt til formildelse af arabere og muslimer. Denne gang stemte franskmændene for at hejse et palæstinensisk flag ved FN's hovedkvarter. "Dette flag er et magtfuldt symbol, et glimt af håb for palæstinenserne," sagde Frankrigs FN-ambassadør Francois Delattre. Igen troede franskmændene tilsyneladende, at deres stemme ville tilfredsstille araberne og muslimerne og overbevise terroristerne om, at Frankrig er på deres side i kampen mod Israel.
Frankrigs -- og Europas – fejlagtige politik vedrørende den israelsk-palæstinensiske konflikt er ikke noget, der begyndte i år eller for to år siden. For fire år siden stemte Frankrig for at give palæstinenserne fuldt medlemskab af UNESCO (FN's organisation for undervisning, videnskab og kultur). I sidste måned forsøgte den palæstinensiske selvstyreledelse uden held at bruge UNESCO til at få vedtaget en resolution, som erklærede Vestmuren for udelukkende en muslimsk helligdom. Resolutionen blev ændret i sidste minut til en, der blot fordømte Israel, men i stedet for at modsætte sig resolutionen, valgte et forvirret Frankrig at afstå fra at stemme. UNESCO vedtog imidlertid, at to ældgamle, jødiske kulturarvsteder, der symboliserer den bibelske æra, Rachels Grav og Patriarkernes Grav, fremover skal betegnes som muslimsk kulturarv. I samme uge blev en anden bibelsk helligdom, Josefs Grav, sat i brand (for anden gang; første gang var i 2000) af mennesker, hvis regering, Det Palæstinensiske Selvstyre, havde lovet at beskytte stedet.
De seneste uger har palæstinensere udført en ny bølge af terrorhandlinger mod israelere. Denne gang bruger palæstinenserne rifler, knive, sten og biler til at myrde så mange jøder som muligt. Men vi har stadig ikke hørt nogen ægte fordømmelse -- fra Frankrig, Europa eller nogen overhovedet -- af den palæstinensiske terrorisme.
Vi har heller ikke hørt Frankrig eller andre EU-lande kræve, at præsident Mahmoud Abbas fordømmer terrorangrebene på israelerne. Flertallet af franske medier og journalister har endda nægtet at kalde de palæstinensiske voldsmænd for terrorister – til trods for at mange af terroristerne er tilknyttet to palæstinensiske grupper, som har samme ideologi som Islamisk Stat: Hamas og Islamisk Jihad.
Ved at undlade at fordømme terrorangreb på israelere og kalde gerningsmændene for det, de er – skånselsløse mordere og terrorister – sender Frankrig og de vestlige lande på ny det forkerte budskab til islamisterne: at drab på jøder ikke er en terrorhandling.
Hvad disse lande ikke indser er, at de terrorister, som angriber jøder, også ønsker at tilintetgøre Frankrig, Tyskland, Storbritannien og, selvfølgelig, den "Store Satan" (USA). Disse lande bør hver dag mindes om, at de islamistiske terroristers ultimative mål er at tvinge alle ikke-muslimer til at underkaste sig islam eller dø. Sommetider har terroristerne end ikke tålmodighed til at præsentere de "vantro" for dette valg; de dræber dem bare, mens de overværer en koncert eller en fodboldkamp.
Vi mangler nu at se, om franskmændene vågner op og indser, at den radikale islam er i krig med de "ikke-troende" og alle, der nægter at acceptere Islamisk Stats og andre muslimske ekstremisters diktat. Dette er en krig, som Israel nu har udkæmpet i mere end to årtier, men desværre næsten uden støtte – og som regel under ondskabsfuld obstruktion -- fra lande i Europa, heriblandt Frankrig.
Franskmændene og europæerne ville gøre klogt i at forstå, at der ikke er forskel på en ung palæstinenser, som griber en kniv og går ud for at myrde jøder, og en terrorist fra Islamisk Stat, som myrder snesevis af uskyldige mennesker i Paris. Har franskmændene og andre europæere først forstået denne virkelighed, vil det være langt nemmere for dem at kaste sig ud i kampen mod islamisk terrorisme.