De palæstinensiske ledere på Vestbredden og i Gaza-striben kalder det for en "fredelig folkelig modstand." De refererer selvfølgelig til den seneste bølge af knivstikkerier, skud og angreb med køretøjer imod jøder i Israel.
Set med vore lederes øjne – og desværre også mange i det internationale samfund – er der tale om en "fredelig folkelig modstand," en opstand eller en "intifada," på linje med de to tidligere opstande vi havde i 1987 og 2000.
Men det, der finder sted i disse dage i de palæstinensiske områder og i Israel, er alt andet end en "fredelig folkelig modstand." For det første ser vi intet "folkeligt." Vi ser ikke, som tidligere, tusindvis af palæstinensere deltage i volden og protesterne. Disse angreb er ikke protester udløst af landsbybeboere, beboere i flygtningelejre eller medlemmer af fagforeninger i de palæstinensiske områder.
Det vi ser, er rene terrorangreb, for det meste udført af unge mænd og kvinder, hvis hjerter og sind er blevet forgiftede af den opflammende retorik og æggen fra palæstinensiske ledere, moskeer, medierne, Facebook og andre sociale medier. Terroristerne, som medbringer knive og skydevåben til at myrde jøder, er tilsyneladende som regel forvirrede unge, som er blevet optændt af den gennemtrængende atmosfære af had, som hver dag vælter ind over dem fra deres ledere og disse lederes mediekanaler. De aktuelle terrorister er ikke medlemmer af en væbnet gruppe som Tanzim eller Fatahs Al Aqsa Martyrers Brigade, ej heller af en "folkelig modstandsgruppe," en gadebande eller nogen form for organiseret bevægelse.
Modsat af, hvad de palæstinensiske ledere har fortalt os, for slet ikke at nævne resten af verden, tror disse terrorister ikke på nogen form for "fredelig og folkelig modstand" imod Israel. Der er trods alt intet fredeligt eller folkeligt ved at knivstikke eller skyde jøder, som står og venter på bussen eller kører af sted i deres egne biler på vej til deres arbejde eller hjem. Der er absolut intet fredeligt i at myrde et jødisk par for øjnene af deres fire børn eller knivstikke og alvorligt såre en 13-årig dreng, som kører rundt på sin cykel i Jerusalems gader.
Der er rent ud sagt blot tale om en ny bølge af terrorisme: rettet mod jøder, fordi de er jøder. Terroristerne og deres apologeter skelner ikke mellem en jøde, der bor i byen Beersheba, og en jøde fra en bosættelse på Vestbredden. Set med de palæstinensiske lederes og mediers øjne er alle disse jøder "bosættere," som bor i "besatte områder." For mange af dem, og som de gang på gang fortæller os, er hele Israel "besat område."
De officielle palæstinensiske kort viser fortsat et Palæstina, som dækker hele Israel. Og der er konstant forsøg på at fjerne historisk, jødisk tilstedeværelse. I juli sidste år blev Rakels Grav, den jødiske matriarks gravsted, angrebet af sprængstoffer afskudt fra slangebøsser. Og så sent som i sidste uge blev Josefs Grav, den jødiske patriarks gravsted, sat i brand. Det er de samme metoder, som al-Qaeda og Da'esh (ISIS) har benyttet i Bamiyan og Palmyra i et forsøg på at slette ethvert tegn på før-islamisk tilstedeværelse på oldtidsstederne. Disse angreb blev fulgt op af anmodninger fra seks arabiske stater — Algeriet, Egypten, Kuwait, Tunesien, Marokko og De Forenede Arabiske Emirater — om at UNESCO skulle erklære Rakels Grav og Vestmuren – en støttemur og det eneste, der er tilbage af jødernes andet tempel, som romerne udslettede i året 70 v.t. — for tilhørende den muslimske del af Tempelbjerget (som har muslimsk selvstyre ved en waqf). Sidstnævnte anmodning blev fjernet inden afstemningen, men med en grotesk omskrivning af historien erklærede UNESCO, at to andre jødiske helligdomme, Rakels Grav og Patriarkernes Grav, er muslimske helligdomme.
Desuden har det vestligt støttede Palæstinensiske Selvstyres officielle medier refereret til de jødiske ofre for den igangværende terrorbølge som "bosættere." En 73-årig kvinde, som bor i den vestlige ende af Jerusalem, og som blev udsat for et knivoverfald på byens centrale busstation for to uger siden, blev beskrevet som "bosætter." Tilsvarende blev også to jøder, som blev udsat for et knivoverfald og såret i byen Ra'anana i udkanten af Tel Aviv, af Abbas' mediekanaler beskrevet som "bosættere." Deres hjemby, Ra'anana, som ligger et godt stykke inden for "1967-linjen," er ligeledes af de fleste palæstinensiske mediekanaler og journalister blevet beskrevet som en "bosættelse."
Hvad viser alt dette? Svaret er enkelt: De fleste palæstinensere opfatter stadig Israel som én stor bosættelse, der skal rykkes op med rode og udraderes. Det viser også, at disse palæstinensere ikke skelner mellem en jøde, der bor i en bosættelse på Vestbredden, og en jøde, der bor i en israelsk by inde i Israel. De jødiske ofre for denne terrorbølge er alle "bosættere" og "kolonialister," som fortjente det, der ramte dem, fordi de "levede på stjålen jord." Det er dette budskab, Det Palæstinensiske Selvstyre, Hamas og andre palæstinensiske grupper sender ud til palæstinenserne og resten af verden: at "bosættere" er "legitime" mål, som fortjener at blive slagtet og skudt og myrdet af en befolkning, som kæmper for "uafhængighed og frihed."
Den korrekte betegnelse for den aktuelle terrorbølge er "jihad" (hellig krig). Angrebene på jøder i Israel og på Vestbredden er en del af den globale jihad, som er blevet ført gennem mange år imod jøder i særdeleshed, ikke-muslimer i almindelighed og endda mod andre muslimer, som ikke måtte være enige i en anden udgave af islam end deres egen.
Næsten alle de terrorister, som har været involveret i de seneste angreb, har haft forbindelse til Hamas og Islamisk Jihad, to jihadist-grupper hvis vigtigste mål er at udradere Israel ved at myrde og skræmme jøder. Ligesom Islamisk Stat og Al-Qaeda ønsker disse to palæstinensiske grupper at skabe et islamisk kalifat, som er styret af islamisk sharia-lov.
Denne jihad er ikke rettet mod at "gøre en ende på besættelsen" eller protestere mod elendighed eller checkpoints. Det er derimod en jihad, der er beregnet på at drive jøderne ud af regionen. Punktum. Terroristerne og deres sponsorer ser ingen forskel mellem en israelsk soldat og et israelsk spædbarn. De skelner ikke mellem en "venstrefløjsjøde" og en "højrefløjsjøde." Terroristerne spørger ikke deres ofre om deres politiske ståsted, før de stikker kniven i dem.
Denne bølge af terrorisme er baseret på løgne, løgne og atter løgne. De palæstinensiske ledere, herunder Abbas og hans Fatah-fraktion, har løjet for os i månedsvis om jøders besøg på Haram al-Sharif, eller Tempelbjerget. De har fortalt palæstinenserne, at jøderne "invaderer" og "vanhelliger" islamiske helligdomme i den hensigt at ødelægge dem. Dermed opfordrer Abbas og hans folk i Det Palæstinensiske Selvstyre og Fatah i virkeligheden muslimer til at deltage i jihaden imod jøder.
Efter at bølgen af terrorisme var begyndt, fortsatte de palæstinensiske ledere med at lyve om omstændighederne ved terroristernes død. Lederne fortæller os nu, at de fleste af terroristerne i virkeligheden var uskyldige civile, som blev skudt og dræbt af Israel, mens de var på vej for at købe mad til deres familier eller på vej til arbejde. De palæstinensiske ledere lyver, når de fortæller os, at terroristerne blev dræbt som del af en ny israelsk politik kaldet "henrettelser i marken," rettet imod unge palæstinensiske mænd og kvinder. Løgn og fordrejelse af sandheden er blevet en integreret del at jihaden imod jøder. Denne kampagne, som bygger på løgne, fordrejelser og opspind, er ikke mindre alvorlig end terrorangrebene. Der er ingen forskel på en palæstinensiske leder, som ægger og lyver, og en terrorist, som griber en kniv og går på gaden for at myrde en jøde.
Det er på tide, at vi åbner øjnene og ser virkeligheden, som den er: Der er tale om en ny fase i den verdensomspændende jihad imod alle "vantro" og "fjender af islam." De, der myrder jøder i dag, vil ikke tøve med at myrde andre ikke-muslimer i morgen, især dem der opfattes som Israels venner, så som USA og de fleste lande i Vesten. Lad os anskue tingene i deres sammenhæng og begynde at kalde denne bølge af terrorisme ved dens rette navn, ikke en "intifada" eller en "fredelig folkelig modstand." Det er en jihad.