Det Palæstinensiske Selvstyre og dets ledere, herunder præsident Mahmoud Abbas, kan ikke krybe uden om ansvaret for den seneste bølge af terrorangreb mod israelere i Jerusalem og på Vestbredden.
Det er rigtigt, at det i sidste ende viste sig, at Hamas stod bag mordet på Eitam og Naama Henkin for øjnene af deres fire børn, men man kan ikke se bort fra det faktum, at den anti-israelske ansporing fra Abbas og andre palæstinensiske ledere i Ramallah banede vejen for, at terroristerne kunne udføre både dette og andre angreb.
Denne ansporing, som har fundet sted gennem mange år, tog til efter brandattentatet, som dræbte tre medlemmer af Dawabsha-familien i landsbyen Duma på Vestbredden i juli måned.
Siden da har Abbas og hans ledende embedsmænd ført en hidtil uhørt opflammende kampagne imod Israel i almindelighed og imod jødiske bosættere i særdeleshed, selvom gerningsmændene til Duma-angrebet endnu ikke er blevet identificeret eller pågrebet. Det Palæstinensiske Selvstyres ledere har lige siden beskyldt den israelske regering for at begå "krigsforbrydelser" og har fortalt deres befolkning, at brandattentatet i virkeligheden var del af en israelsk konspiration imod alle palæstinensere.
Abbas er endda gået så vidt som til at beskylde Israel for at fremelske en "kultur af terror og apartheid." Denne påstand faldt samtidig med ledende palæstinensiske embedsmænds trusler om at iværksætte "gengældelsesaktioner" imod Israel som reaktion på brandangrebet.
Vestbreddens palæstinensiske medier, som er kontrolleret af Selvstyret, har også spillet en rolle i den massive ophidselseskampagne imod Israel og bosættere. Jødiske bosættere beskrives i de palæstinensiske medier som "gangstere" og "terrorister," og den israelske regering kaldes for "besættelsesregeringen."
 De officielle palæstinensiske selvstyremedier tilskynder palæstinenserne fra en tidlig alder til at myrde jøder. (Foto: Palestinian Media Watch) |
De seneste spændinger på Aqsa-moskeens område på Tempelbjerget i Jerusalem er også blevet brugt af Abbas og den palæstinensiske selvstyreledelse til at delegitimere Israel og dæmonisere "jødiske ekstremister og bosættere." Gennem flere måneder har Abbas og hans ledende embedsfolk og medier nu beskyldt jødiske besøgende på det hellige område for at "forurene" og "vanhellige" en af islams vigtigste helligdomme. Palæstinensiske embedsfolk og journalister har fortalt deres befolkning, at jøderne planlægger at tilintetgøre Aqsa-moskeen. Desuden har de tilskyndet og opmuntret palæstinenserne til at samle sig på Aqsa-moskeens område for at "forsvare" den imod de påståede jødiske planer.
Ansporingskampagnen nåede et højdepunkt for nylig, da Abbas blev citeret for at beskylde jøder for at "tilsmudse Aqsa-moskeen med deres beskidte fødder." Abbas erklærede også, at "Hver eneste dråbe blod, der udgydes i Jerusalem, er rent blod."
De Hamas-terrorister, som myrdede Henkin-parret, bor på Vestbredden og har utvivlsomt oplevet Abbas' og Selvstyrets agitation. Terroristerne behøvede ingen tilladelse fra Hamas' ledelse i Gaza-striben eller Tyrkiet for at gå ud og myrde de første jøder, de løb på. Den opflammende retorik fra Abbas og Selvstyrets embedsfolk og medier var nok til at få en hvilken som helst palæstinenser til at gå ud og myrde jøder.
De to palæstinensiske voldsmænd, som udførte sidste uges knivoverfald i Jerusalem, ønskede at dræbe jøder, fordi de var blevet forledt til at tro, at det var den eneste måde, hvorpå disse kunne forhindres i at "forurene" Aqsa-moskeen. Det er trods alt præcis dette, Abbas og andre selvstyrefolk har fortalt dem gennem de seneste måneder. Selvom de to knivstikkere ikke var blandt Abbas' trofaste tilhængere (den ene af dem, Muhannad Halabi, var tilknyttet Palæstinensisk Islamisk Jihad), er der heller ikke her nogen tvivl om, at Det Palæstinensiske Selvstyres ansporing spillede en stor rolle ved at øge deres motivation til at myrde jøder.
Halabi, som knivstak og skød fire israelere i den Gamle Bydel i Jerusalem, hvorved han dræbte rabbinerne Nehemia Lavi og Aharon Banita og sårede Adele Banita og hendes lille barn, skrev på sin Facebook-side få timer før angrebet: "Det, der overgår al-Aqsa-moskeen, er det samme, som overgår vore helligdomme, og det, der overgår kvinderne ved al-Aqsa, er det samme, som overgår vore mødre og kvinder. Jeg tror ikke på, at vores folk vil underkaste sig ydmygelsen. Folket vil helt bestemt rejse sig." Halabis udtalelser er ikke meget anderledes end dem, som flere af Selvstyrets ledende folk har fremsat gennem de seneste uger og måneder.
Det Palæstinensiske Selvstyre bærer også ansvaret for den nuværende bølge af terrorangreb: dets ledere har på intet tidspunkt fordømt mordene på de fire jøder nær Nablus og i den Gamle Bydel i Jerusalem. Ved at nægte at tage afstand fra angrebene sender Abbas og Selvstyrets ledelse et budskab til palæstinenserne om, at det er helt i orden at myrde jødiske forældre for øjnene af deres børn eller jøder på vej til at bede ved Vestmuren. I stedet for at fordømme mordene på jøderne valgte Det Palæstinensiske Selvstyre at fordømme Israel for at have dræbt de to palæstinensere, som udførte angrebene i Jerusalem. Dermed tilskynder Selvstyret i virkeligheden palæstinenserne til at søge hævn for den "koldblodige henrettelse" af de to voldsmænd.
Det Palæstinensiske Selvstyre og dets ledere kan i dag ikke tillade sig at fordømme drab på jøder, simpelthen fordi det er Selvstyret selv, der har opmuntret til sådanne terrorangreb med sin uophørlige, oppiskende agitation imod Israel.
I den forbindelse spiller Selvstyret dobbeltspil: på den ene side fortæller det verden, at det ønsker fred og sameksistens med Israel; på den anden side opflammer det til stadighed palæstinenserne imod Israel og får nogle til at gribe til våben og knive og gå ud og myrde jøder.
Det Palæstinensiske Selvstyres flammende, anti-israelske retorik har ført til en bølge af terrorangreb, som nemt kan udarte til en tredje intifada. Selvom Abbas gennem de senere år gentagne gange har erklæret, at han ikke ønsker endnu en intifada imod Israel, vidner hans udtalelser og handlinger om, at han gør sit yderste for at starte en ny voldsbølge for at tiltrække verdens opmærksomhed til den israelsk-palæstinensiske konflikt og invitere til internationalt pres på Israel.