Der foregår en europæisk "jihad" imod Israel. Et betydeligt antal aktivistgrupper – der præsenterer sig som internationale, humanitære nødhjælps- og velgørenhedsprojekter udformet til at gavne den palæstinensiske befolkning – er i virkeligheden "direkte eller indirekte aktive i Boycott, Divestment and Sanctions(BDS)-bevægelsens kampagner, lawfare, delegitimering og lobbyisme vendt imod Israel," ifølge en detaljeret rapport fra NGO Monitor.
Hvert år sender europæiske regeringer flere hundrede millioner dollar til humanitære hjælpeprojekter i palæstinensiske områder. Angiveligt er pengene beregnet til projekter for forbedret lægehjælp, afhjælpning af fattigdom, bedre skoler eller stærkere infrastruktur.
Men under overfladen lurer der nogle giftige, politiske støtte-dagsordener, som tilsyneladende er beregnede til at undergrave Israel som nationalstat.
Nogle af disse europæiske regeringer giver penge direkte til Det Palæstinensiske Selvstyre. Andre kanaliserer dem via ikke-regeringsdrevne organisationer (non-governmental organizations, NGO'er), der præsenterer sig som velgørenhedsgrupper.
Disse regeringer og europæisk finansierede NGO'er synes imidlertid ofte mere optaget af propaganda, politisk aktivisme og undergravning af Israel end af at hjælpe palæstinenserne. Mellem 2012 og 2014 strømmede der for eksempel mere end 27 millioner dollar fra udenlandske fonde ind på bankkonti tilhørende radikale venstrefløjs-NGO'er i Israel, som alle på en eller anden måde er involverede i anti-israelske støtteaktiviteter.
 En konference om "Impunity and Prosecution of Israeli War Criminals" (Straffrihed og retsforfølgelse i forbindelse med israelske krigsforbrydere), afholdt i Egypten i 2008, var sponsoreret af EU. (Foto: NGO Monitor) |
De israelske ledere er omsider begyndt for alvor at sætte spørgsmålstegn ved de egentlige motiver bag nogle af disse politisk motiverede forehavender.
For nylig åbnedes for eksempel en kontroversiel udstilling fra "Breaking the Silence" (BtS) i Zürich i Schweiz. BtS-udstillingen beskylder de israelske forsvarsstyrker (IDF) for at krænke menneskerettighederne. Den indeholder anekdotiske, ikke verificerbare, anonyme vidnesbyrd fra 60 soldater, som beskylder IDF for forseelser under Operation Protective Edge i Gaza sidste sommer.
Udstillingen, som var planlagt til en verdensturné, vakte røre i Schweiz, da det blev kendt, at den var delvist finansieret af regeringerne i Schweiz, Storbritannien, Irland, Holland, Sverige og Danmark – foruden mange private velgørenhedsorganisationer. Hoveddonorerne omfattede blandt andet: EU, Misereor (Tyskland), Broederlijk Delen (Belgien), Norge, AECID (Spanien), Dan Church Aid (Folkekirkens Nødhjælp, Danmark), ICCO (Holland), CCFD (Frankrig), Human Rights and International Law Secretariat (fællesfinansieret af Sverige, Schweiz, Danmark og Holland), Sigrid Rausing Trust (UK), SIVMO (Holland), Rockefeller Brothers Fund,Open Society Institute og New Israel Fund.
BtS-udstillingen væver en fortælling, som synes bevidst fordrejende og énsidigt vendt imod IDF. Udstillingens kritikere antyder, at disse soldater kan være blevet valgt, netop fordi de af personlige årsager har en høne at plukke med IDF.
Det har endda vist sig, at nogle af udstillingens sponsorer havde krævet "et minimumsantal negative vidnesbyrd," ifølge NGO Monitors undersøgelser.
Udstillingen nævner ingen steder omstændighederne omkring Gaza-operationen: intet om raketterne der regnede ned over Israel fra terrorgrupperne i Gaza; intet om de Hamas-byggede tunneller som havde udgange nær skoler og private hjem inde i Israel; intet om Hamas' almindelige praksis med at skjule terrorister og våben blandt sin egen befolknings kvinder og børn af propagandahensyn.
Israels regering råbte forståeligt nok op om ulovlighederne. Viceforsvarsminister Tzipi Hotovely og justitsminister Ayelet Shaked har ført an i anklagerne for at forfølge denne diplomatiske jihad mod staten Israel til selve dens kilde.
Hotovely har fremført, at brugen af schweiziske regeringspenge – til at dæmonisere, delegitimere og i bund og grund forsøge at udslette Israel – er ulovlig. "Vi kan ikke acceptere en situation," sagde Hotovely, "hvor en organisation, hvis hele formål er at tilsøle IDF-soldaters navn og rygte, opererer internationalt for at forårsage alvorlig skade på staten Israels image."
Loyale IDF-reservister, som også var oprørte over udstillingen, har indledt deres egen kampagne imod det, de hævder er et falsk og uretfærdigt angreb på militæret og nationen.
Ifølge en rapport i Jerusalem Post udsendte ti schweiziske parlamentsmedlemmer fra den schweizisk-israelske parlamentsgruppe en erklæring den 2. juni, hvori de modsatte sig brugen af skatteborgernes penge til at finansiere udstillingen:
"Vi fordømmer skarpt sponsoreringen af Breaking the Silence med offentlige midler via EDA [det schweiziske udenrigsministerium] og Zürichs økonomiafdeling og forventer for fremtiden en grundig undersøgelse af projekterne og af de organisationer, der står bag sådanne projekter, før schweiziske skattepenge misbruges."
I kølvandet på det internationale røre vedrørende vandreudstillingens lovlighed aflyste borgmesteren i Køln, Tyskland, først udstillingen, men genoprettede siden dens planlagte afholdelse i byen.
Bag denne ene provokerende udstilling vendt mod IDF ligger der imidlertid et langt mere komplekst og ondartet problem – et problem som bringer nogle foruroligende bekymringer og spørgsmål frem vedrørende karakteren og formålet med udenlandske regeringers finansiering af NGO'er i Israel : Hvad er deres egentlige dagsorden? Hvordan og hvor får de pengene? Bruger de deres midler til formål, som stemmer overens med deres erklærede mål?
Ifølge en nylig rapport fra Reuters om de 30.000 NGO'er, som er aktive i Israel, "er frustrationen hos [justitsminister] Shaked og hendes støtter koncentreret omkring 70, hvis arbejde fokuserer på den israelsk-palæstinensiske konflikt, og som modtager penge enten fra EU som helhed eller fra enkeltstående stater, herunder Danmark, Sverige, Belgien og Norge."
Et vigtigt spørgsmål for Israels Knesset er, hvordan man begrænser tilstrømningen af millioner af udenlandske dollar, som bruges til at finansiere anti-israelske hadegrupper, der opererer som NGO'er. Disse organisationer beskyldes for at bruge deres "menneskerettighedsbetegnelse" til at maskere en bedragerisk dagsorden om at undergrave og ligefrem udslette Israel.
Bag et problematisk virvar af støtteprojekter – for det meste skjult under foregivelse af "velgørenhedsarbejde," "humanitær hjælp" og "offentlighedens interesse" – er der et forfinet, mangesidigt, velsmurt propagandamaskineri i gang imod Israel.
Breaking the Silence er en af de mindste. BtS, som blev grundlagt i 2004, er registreret som "et selskab til gavn for offentligheden" med et budget på godt og vel 3 millioner shekel (770.000 dollar), ifølge tallene for 2015.
Ifølge en nylig rapport fra den israelske organisation Im Tirtzu stammer en del af støtten til Breaking the Silence (300.000 dollar), B'Tselem (700.000 dollar) og andre pro-palæstinensiske NGO'er i Israel -- ialt 11.000.000 dollar alene i 2014 -- fra The Human Rights and International Humanitarian Law Secretariat (HRIHL), en arabisk institution med base i Ramallah og Gaza. HRIHL er på sin side hovedsagelig finansieret af regeringerne i fire europæiske lande: Sverige, Danmark, Schweiz og Holland.
Matan Peleg, som er hovedansvarlig for operationerne under Im Tirtzu, har brugt betegnelsen "politisk terrorisme" til at beskrive den plumrede blanding af anti-israelske NGO-aktivistgrupper, deres destruktive dagsordener og vildledende finansieringskilder:
"Når vi benytter betegnelsen 'politisk terrorisme,' ønsker vi at antyde forskellige handlinger, som ikke er egentlig fysisk voldelige, men hvis hensigt det er at sprede terror og frygt ... med det formål at indfri politiske mål."
"Staten Israel og især IDF døjer med politisk terrorisme, fordi forskellige politiske grupper i Israel og i udlandet (så som stater, organisationer, fonde, osv.) udfører politiske aktioner med det formål at lamme Israels evne til at forsvare sig selv."
To af de rigeste internationale menneskerettigheds-NGO'er, der arbejder i Israel, er OXFAM og World Vision.
Oxfam, som styrer en international forsamling af netværksorganisationer i 92 lande, havde i 2012-2013 en samlet indkomst på 955,9 millioner dollar, hvoraf 18,7 millioner dollar blev anvendt i "Okkuperet Palæstinensisk Territorium" i 2013.
OXFAM udtaler klart, at man ikke deltager i Boycott, Divestment and Sanctions (BDS)-bevægelsen imod Israel, men bekræfter dog sin boykot af varer, der er fremstillet i "israelske bosættelser på Vestbredden." Det er tydeligvis ikke sandheden, vi hører.
Pres fra OXFAM og BDS-grupper bidrog til SodaStreams nylige beslutning om at lukke sin fabrik i Mishor Adumim, hvor der var ansat i hundredvis af arabere og israelere, som arbejdede fredeligt side om side.
Arabernes lønninger og arbejdsforhold i SodaStream blev rapporteret at være betydeligt bedre end for deres modstykker i de tilstødende arabisk kontrollerede områder i Judæa og Samaria. Da fabrikken flyttede, mistede i hundredvis af arabere deres arbejde – et resultat, som tilsyneladende ikke bekymrede fortalerne for BDS så som OXFAM. Når Israel arbejder på at bygge "broer til fred," som SodaStream hvor arabere og jøder arbejdede fredeligt sammen, banker disse organisationer dem prompte ned.
World Vision International, en kristen velgørenhedsorganisation som er aktiv i hen ved 100 lande og havde et budget i 2012 på 2,67 milliarder dollar, definerer den region den tjener, som værende Jerusalem/Vestbredden og Gaza.[1] World Vision lægger ikke skjul på sit eksklusive kald i området til fordel for fattige arabiske børn. Omvendt varetager den specifikt ikke fattige israelsk-jødiske børns tarv. Det skønnes, at 14,1% af de jødiske israelske familier lever under fattigdomsgrænsen.
På World Visions webside findes der en kort pro-arabisk version af regionens "historie, befolkning og geografi," som fordrejer eller udelader al historie, der kunne sætte araberne i et dårligt lys. Websiden nævner intet om Hamas' bomber, raketter eller den generelle arabiske vold mod Israel. Deres fortælling peger udelukkende på de "fordrevne arabiske flygtninge" og deres lidelser.
Ingen i World Vision stiller det indlysende spørgsmål: Hvorfor findes der overhovedet flygtningelejre i områder, som er kontrolleret af Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas, som f.eks. i Gaza, Jenin og Ramallah? Ikke blot har disse områder udelukkende været under Selvstyrets eller Hamas' civile administration siden 1994, men Israel trak sig fuldstændig ud af Gaza-striben i 2005.
Både OXFAM og World Vision modtager store pengesummer fra FN, forskellige regerings- og ikke-regeringsmæssige kilder, fonde og andre institutioner.
NGO Monitor har udgivet en rapport, som gjorde opmærksom på den offentlige debat vedrørende de massive, udenlandske regeringsfinansieringer af stærkt politiske NGO'er. Forskellige medie-, regerings- og lovrelaterede spørgsmål i forbindelse med manipulationen af det israelske demokrati ved udenlandske regeringer via NGO-aktivitet fremkaldte den debat, som resulterede i Israels lov om gennemsigtighed i forbindelse med NGO'er (NGO Transparency Law, februar 2011).
I 2013 var der flere mislykkede forsøg på at få vedtaget nogle lovforslag i Knesset, som skulle reducere tilstrømningen af udenlandske regeringspenge. I kølvandet på Breaking the Silence-udstillingen har Hotovely, Shaked og andre nu intensiveret et fornyet forsøg på at afhjælpe i det mindste én kilde til diplomatisk jihad imod staten Israel.
[1] Via forskellige partnere kører World Vision 14 programmer i Bethlehem, det vestlige Ramallah, det østlige og sydlige Hebron, det nordøstlige, vestlige og sydlige Jenin, det sydøstlige Salfit, det østlige, centrale, nordlige og sydlige Nablus, samt det nordlige og sydlige Gaza.