De europæiske politikere og forretningsledere, som kan minde om de løbende tyre i Spanien, falder over deres egne ben i et stormløb for at sikre sig fordelen ved at komme "først til mølle" i Irans 400 milliarder dollar store økonomi.
Ifølge den atomaftale, som blev nået i Wien den 14. juli, vil de internationale sanktioner blive fjernet for Irans bankvæsen samt energi- og handelssektorer, hvis Teheran indvilliger i at lægge visse bånd på sit kerneprogram.
Ophævelsen af sanktionerne mod Iran, et marked på 80 millioner forbrugere (det næststørste i Mellemøsten, kun overgået af Tyrkiet, beregnet i forhold til bruttonationalprodukt), skaber potentiale for svimlende forretningsmuligheder.
De iranske embedsmænd siger, at alene inden for olie- og gassektoren er investeringer til 185 milliarder dollar påkrævet i løbet af de næste fem år. Mineindustrien vil kræve 29 milliarder dollar fra nu af og indtil 2025. Iran håber på at kunne tredoble antallet af hjemmefremstillede biler til tre millioner om året i 2025.
Sanktionerne vil også blive ophævet for den øverste leder, Ali Khameneis 95 milliarder dollar store forretningsimperium, samt for Irans islamiske revolutionsgarde som kører et enormt netværk af firmaer og industriforetagender.
Intet under, at de europæiske medier refererer til Iran som det "nye El Dorado," "århundredets chance" og det "sidste uudnyttede marked."
Selvom den amerikanske Kongres først skal stemme om aftalen i september, synes europæerne at agere ud fra en præmis om, at Iran allerede nu er åben for forretninger.
Få dage efter aftalens underskrivelse godkendte den Europæiske Union aftalen, og ledende embedsmænd fra Tyskland, Frankrig, Italien og EU ilede til Teheran i en jagt på forretningsaftaler; ledere fra Østrig, Spanien og Sverige planlægger at stå i spidsen for handelsmissioner til Iran i september og oktober.
Den 12. august meddelte Schweiz — et neutralt land som ikke er medlem af EU — at man ensidigt ville ophæve sanktionerne mod Iran med øjeblikkelig virkning, hvorved man formentlig gav Teheran adgang til teknologi og til det schweiziske banksystem.
Analytikerne siger, at denne strøm af europæisk aktivitet betyder, at de internationale sanktioner mod Iran smuldrer, og hvis Teheran misligholder sine forpligtelser ifølge atomaftalen, vil eventuelle forsøg på at genindføre sanktionerne næppe lykkes.
Saeed Ghasseminejad, iransk analytiker ved den Washington-baserede Foundation for the Defense of Democracies [Institut til forsvar for demokratier], har sagt:
"Præsident Obamas løfte om sanktionernes tilbagesmækken har intet med virkeligheden at gøre. Når internationale firmaer tager til Iran og forpligter sig selv og deres aktionærer på langsigtede investeringer til mange milliarder dollar, vil der ikke være nogen smækmekanisme tilbage til sanktioner."
"Det tog USA næsten ti år at overtale europæerne til at forlade det iranske marked, eftersom de europæiske firmaer havde store investeringer anbragt i landet. De der lover en øjeblikkelig tilbagevenden til sanktioner i fremtiden, er enten naive eller også siger de ikke sandheden."
I et interview med New York Times indrømmede Philip Gordon,Obama-administrationens tidligere koordinator for Mellemøsten, i dag i det udenrigspolitiske råd, at de amerikanske forhandlere bevidst havde efterladt procedurerne vedrørende sanktionstilbagesmæk i vage formuleringer, hvilket betyder, at hvis Iran ikke lever op til aftalen, vil ikke alle sanktioner nødvendigvis blive genindført.
New York Times skriver således: "Aftalen fastslår for eksempel, at fornyede sanktioner 'ikke vil gælde med tilbagevirkende kraft' for kontrakter, der er underskrevet før en mulig misligholdelse er anmeldt. De europæiske firmaer og regeringer vil kunne hævde, at kontrakter, der er underskrevet nu, vil være undtaget fra fremtidige sanktioner."
I en tale ved et møde i Irans strategiske råd vedrørende udenrigsforhold den 3. august pralede den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, med, at de internationale sanktioners regimente imod landet er brudt sammen og aldrig mere vil blive genindført. Han sagde:
"Den struktur af sanktioner, som USA havde opbygget, baseret på resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, er blevet udraderet, og ligesom i 1990'erne, hvor intet andet land føjede sig efter USA's sanktioner imod Iran, vil ingen acceptere sanktionernes tilbagevenden i fremtiden."
I en artikel til Politico Europe har mellemøsteksperten Ilan Berman påpeget, at for Teheran er handel med Europa faktisk det perfekte selvforsvar, en veritabel garanti for, at landet ikke bliver angrebet militært, hvis det snyder med hensyn til sine forpligtelser ifølge atomaftalen.
"Slutresultatet er en situation, hvor Europas voksende politiske og økonomiske satsning i den islamiske republik praktisk talt garanterer, at Iran ikke vender tilbage til sin gamle status som international paria, uanset om det ender med at føje sig efter bestemmelserne i JCPOA eller ej," skrev Berman. "Lektien ser ud til at være, at handel med Europa betyder, at man aldrig behøver at sige undskyld."
Herunder følger en kort liste, land for land, over de vigtigste europæiske handelsdelegationer, som søger at åbne nye forretningsmuligheder med Iran.
Tyskland. Den tyske vicekansler, Sigmar Gabriel, var den første ledende europæiske embedsmand, som besøgte Iran efter underskrivelsen af Wien-aftalen. Den 19. juli stod Gabriel, der også fungerer som økonomiminister, i spidsen for en delegation, bestående af højtstående tyske forretningsledere, til Iran for at opbygge gensidige handelsrelationer. Han sagde, at der var "stor interesse i tysk industri for at normalisere og styrke de økonomiske relationer til Iran."
Det tyske industriforbund (Bundesverband der Deutschen Industrie, BDI) mener, at eksporten til Iran vil kunne stige til mere end 10 milliarder euro i løbet af fire år fra de nuværende 2,4 milliarder euro i 2014.
Gabriel insisterede på, at Iran må forbedre sit forhold til Israel, såfremt det ønsker tættere økonomiske bånd til Tyskland. "For Tyskland står så meget klart: Ingen, der ønsker holdbare relationer med os, kan sætte spørgsmålstegn ved Israels ret til at eksistere," sagde Gabriel.
Men de iranske embedsmænd har blankt afvist Gabriels bøn. "Vi har et fuldkommen andet syn end Tyskland på visse regionale spørgsmål i Mellemøsten, og vi har utvetydigt udtrykt vore synspunkter under diverse forhandlinger," sagde udenrigsministeriets talsmand.
Frankrig. Udenrigsminister Laurent Fabius var den næste ledende europæiske embedsmand, der besøgte Iran efter atomaftalens underskrivelse. Ved sin ankomst til Teheran den 29. juli erklærede Fabius: "Vi er to store uafhængige lande, to store civilisationer. Det er rigtigt, at båndene i de senere år er blevet løsnet, af årsager som alle kender, men takket være atomaftalen vil dette nu ændre sig."
Importen fra Iran til Frankrig faldt til blot 62 millioner euro i 2013 fra 1,77 milliarder i 2011. Fransk eksport til Iran i 2013 faldt til 494 millioner euro fra 1,66 milliarder euro i 2011, ifølge det franske udenrigsministeriums skøn.
Fabius, som afviste beskyldninger om, at Frankrigs primære motiv til at underskrive aftalen med Iran var at skabe forretningsmuligheder for franske firmaer, viderebragte tillige en invitation fra den franske præsident, François Hollande, til Irans præsident, Hassan Rouhani, om at besøge Frankrig i november.
Fabius' besøg blev skæmmet af iranske "strammere," som beskylder ham for udspredelsen af AIDS i landet. Godt 300 iranere blev smittet via inficeret blod, som blev eksporteret til Iran i midten af 1980'erne, da Fabius var socialistisk premierminister, og hvor Frankrigs nationale blodtransfusionscenter fuldt vidende udsendte HIV-smittede blodprodukter. Fabius blev anklaget for manddrab i 1999, men blev senere frikendt. De iranske demonstranter mødte Fabius med plakater, som viste ham med blod på hænderne samt løftet: "Vi hverken tilgiver eller glemmer."
Repræsentanter fra Frankrigs største arbejdsgiversammenslutning, MEDEF, skal efter planen besøge Iran den 27.-29. september for at undersøge investeringsmulighederne og genskabe de kommercielle bånd.
I februar 2014 besøgte mere end 100 franske erhvervsledere — med repræsentanter fra firmaer som Airbus, Alstom, Citroën, GDF Suez, Lafarge, Peugeot, Renault og Total — Iran "i en forberedende undersøgelse." Det var den største handelsdelegation af sin art fra Europa, siden Iran underskrev en midlertidig aftale i november 2013, hvor man lovede at begrænse sit atomprogram.
Dengang sagde den franske finansminister, Pierre Moscovici, at besøget skulle "viderebringe det budskab, at såfremt situationen bliver forbedret, vil der være betydelige kommercielle muligheder for Frankrig i Iran."
Italien. Den italienske udenrigsminister, Paolo Gentiloni, og ministeren for økonomisk udvikling, Federica Guidi, stod i spidsen for en handelsmission til Iran den 4.-6. august med det sigte at åbne eksportmuligheder for italienske firmaer. Ifølge beregninger fra SACE, det italienske eksportkreditfirma, forventes den italienske eksport til Iran at stige til 3,8 milliarder euro i 2018 fra de nuværende 1,2 milliarder euro.
Firmaer inden for olie- og gasindustrien samt maskinværktøjsindustrien, de to sektorer som er værst ramt af sanktionerne, håber på at kunne genvinde de markedsandele, som gik tabt på grund af handelsembargoen. Firmaer, som er aktive inden for maskinværktøjssektoren (som står for næsten 60% af den nuværende italienske eksport til Iran), har set deres eksport falde til 700 millioner euro fra 1,3 milliarder de foregående fem år, ifølge SACE.
Gentiloni og Guidi mødtes med den iranske olieminister, Bijan Namdar Zanganeh, den 6. august. Efter mødet sagde Zanganeh, at Iran havde inviteret den italienske olie- og gasgigant Eni, samt andre italienske firmaer, til at deltage i projekter i den iranske olieindustri.
Den 4. august bekendtgjorde SACE, sammen med det italienske ministerium for økonomisk udvikling og Mediobanca, den førende investeringsbank i Italien, den endelige godkendelse af et Forståelsesmemorandum med det iranske ministerium for økonomi og finansiering og Irans Centralbank med henblik på at fremme udviklingen af fremtidige økonomiske og handelsmæssige relationer mellem de to lande.
Ifølge denne aftale "vil parterne samarbejde om at evaluere korte og mellemlange projekter af gensidig interesse, som indebærer italiensk eksport og investeringer, samt finde lokale finansieringsinstitutioner, som kan have fordel af de kreditvilkår, som Mediobanca tilbyder, og som er garanteret af SACE og Irans ministerium for økonomi og finansiering til støtte for finansieringen og betalingen af sådanne transaktioner."
Ligeledes den 4. august kundgjorde Finmeccanica, Italiens vigtigste industrigruppe, at man havde underskrevet en kontrakt til 500 millioner euro med det iranske investeringsselskab Ghadir Investment Company om at opføre et kraftværk i landet. Ghadir er 80% ejet af den islamiske revolutionsgarde, IRGC. Denne er via sine elitetropper, benævnt Quds-styrker, ansvarlig for mindst 1.000 amerikanske soldaters død i Irak.
Østrig. Den østrigske præsident, Heinz Fischer, vil ifølge planen blive det første europæiske statsoverhoved, som besøger Iran siden 2004, når han rejser til Teheran den 7.-9. september. Fischer vil være ledsaget af vicekansler og økonomiminister Reinhold Mitterlehner, udenrigsminister Sebastian Kurz, samt en delegation af højtstående østrigske erhvervsledere. Mitterlehner har sagt, at han håber, at den østrigske eksport til Iran vil nå op på én milliard euro om året i 2020, fra de 232 millioner euro i dag.
Den 23.-24. juli arrangerede det østrigske finanskammer, Wirtschaftskammer Österreich (WKÖ), en større EU-Iran-handelskonference, hvori der deltog næsten 400 østrigske og iranske erhvervsledere, heriblandt den iranske industriminister, Mohammad Reza Nematzadeh.
Nematzadeh har udtalt: "Vi er ikke længere interesseret i énsidig import af varer og maskiner fra Europa. Vi kigger efter tovejshandler, samt samarbejde inden for udvikling, design, teknik og fælles investering med henblik på produktion og eksport."
Ikke alle østrigere er glade for regeringens hast med at få Iran ind i varmen. Den østrigske afdeling af aktivistgruppen "Stop Bomben" organiserede en protestdemonstration uden for WKÖ's hovedkvarter den 23. juli. I en fremsat erklæring sagde gruppen:
"Selvom implementationen af atomaftalen med iranerne endnu ikke er begyndt, og sanktionerne mod Iran stadig er virksomme, skal iranske handelslobbyister være værter ved 'EU-Iran-konferencen' i det østrigske finanskammer WKÖ i Wien. Blandt deltagerne vil være WKÖ-præsident Christoph Leitl og den iranske industri- og handelsminister, Mohammad Reza Nematzadeh. 70 år efter Shoah [Holocaust] er østrigske og tyske firmaer i forreste række for at stimulere forretningsforbindelserne med det anti-semitiske iranske regime."
"Denne konference viser, at milliarder af euro vil strømme af sted til de iranske mullaher som følge af Wien-aftalen. Dette vil sætte regimet i stand til at sponsorere sine terrorstedfortrædere så som Hamas og Hizbollah og styrke sin aggressive ekspansion i regionen på hidtil uset vis. Terroren imod den iranske befolkning vil ikke aftage, men øges. Allerede nu er flere mennesker blevet henrettet under den påstået 'moderate' præsident Rouhani end under hans forgænger, Ahmadinejad."
"At gøre forretninger med det iranske regime er ensbetydende med at finansiere atomprogrammet, udslettelsestruslerne imod Israel, Holocaust-benægtelsen, eksporten af islamistisk terror og undertrykkelsen af den iranske befolkning."
Spanien. Udenrigsminister José Manuel García-Margallo, industri-, energi- og turismeminister José Manuel Soria samt udviklingsminister Ana Pastor vil stå i spidsen for en handelsdelegation på højt niveau til Iran i begyndelsen af september. Målet er at åbne dørene for spanske firmaer i energi-, telekommunikations- og infrastruktursektorerne.
Når sanktionerne er ophævet, håber Spanien på at fordoble sin eksport til Iran til 600 millioner euro, fra de 300 millioner euro i dag, ifølge det spanske handelskammer. Kernesektorer af interesse for spanske firmaer er jordolie, naturgasprodukter, minedrift, bilindustri, infrastruktur og jernbanetransport.
Trods embargoen er mere end 350 sædvanligvis små og mellemstore spanske virksomheder i dag aktive i Iran. Den 19. juli fortalte avisen El Mundo, at mere end en halv snes spanske firmaer har solgt såkaldte dobbeltanvendelsesmaterialer, som kan have hjulpet Iran med at opbygge masseødelæggelsesvåben.
Siden 2011 har de spanske myndigheder gennemført tæt på en halv snes politiaktioner for at afbryde ulovlige våbensalg til Iran. En af disse operationer afslørede planer om salg af ni helikoptere til Iran. En anden operation fandt ud af, at et firma, der angiveligt var helliget import af persiske tæpper, forsøgte at sælge missilkapper til det iranske militær.
En rapport som blev udgivet af Gatestone Institute i april 2014, fandt, at ud over Spanien har firmaer eller enkeltpersoner i mere end en halv snes europæiske lande — herunder Belgien, Storbritannien, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Slovenien, Sverige og Schweiz — været involveret i ulovlig dobbeltanvendelseseksport til Iran.
En ledende fransk embedsmand, som blev interviewet af nyhedsagenturet Reuters, opsummerede det på denne måde: "Alle kigger på Iran med grådighed i blikket."