Ytringsfriheden er truet i dag. Ikke kun i Europa, hvor jeg kommer fra. Men også her, i Amerika.
Sidst jeg var i USA var for mindre end to uger siden. Jeg var i Garland, Texas, hvor jeg holdt hovedtalen ved en konkurrence i Muhammad-tegninger.
Konkurrencen blev afholdt i et konferencecenter, hvor en islamisk organisation, efter Charlie Hebdo-drabene i Paris, var trådt sammen for at kræve, at ytringsfriheden bliver indskrænket og tegninger af Muhammad forbudt. Konkurrencen i Muhammad-tegninger i Garland var arrangeret netop for at opponere mod dette krav. Vi bør aldrig lade os skræmme.
 Bosch Fawstins vindertegning ved Muhammad Art Exhibit and Contest i Garland, Texas, afholdt den 3. maj 2015. (Foto: Bosch Fawstin) |
Vinderen af Garland-konkurrencen var en tidligere muslim. Der er noget meget symbolsk ved, at han er en frafalden. Ifølge islamisk sharia-lov kan frafald straffes med døden. Ifølge samme lov kan det at lave billeder af profeten Muhammad også straffes med døden.
Vinderen af konkurrencen havde lavet en tegning af en bistert udseende Muhammad, som svingede med et sværd. "Du må ikke tegne mig," siger Muhammad. Under billedet havde kunstneren skrevet: "Det er præcis derfor jeg tegner dig!"
Det er den sande amerikanske ånd. Denne tegner er et eksempel for os alle.
 Bosch Fawstin (nr.2 fra venstre), tegneren som vandt Muhammad Art Exhibit and Contest i Garland, Texas den 3. maj, får overrakt sin pris af (fra venstre mod højre) Robert Spencer, Geert Wilders og Pamela Geller. (Foto: Atlas Shrugs blog) |
Ifølge islamisk sharia-lov er dette at afbilde Muhammad en forbrydelse. Men som amerikaner bor kunstneren ikke i et islamisk land. Han bor i Amerika. Og her i Amerika har man lov til at lave billeder og tegninger, uanset hvad sharia siger. Og man har også lov til at skifte religion og blive en frafalden. Og vi bør aldrig lade nogen berøve os denne frihed. Hvis Amerika giver efter for islamisk lov, vil det ikke længere være Amerika. Dets judæisk-kristne værdier vil være tabt. Dets civilisation vil være tabt. Dets frihed vil være tabt.
Fjenderne af vores civilisation forsøger at påtvinge os sharia-lov. Ganske få minutter efter at jeg havde holdt min tale i Garland, angreb to jihadister begivenheden. De skød en politibetjent i benet, men de blev heldigvis dræbt, inden de kunne volde yderligere skade. Ved hjælp af vold og terrorisme forsøgte disse to jihadister at påtvinge Amerika sharia-lov. Takket være de tapre amerikanske politifolk lykkedes det dem ikke.
Vi bør aldrig lade terroristerne vinde. Hvis vi reagerer på trusler over tegninger ved ikke længere at lave tegninger, så har terroristerne vundet. Men hvis vi reagerer ved at tegne og udgive endnu flere tegninger, er budskabet klart: Terror har ingen virkning på os. Vi nægter at lade os skræmme af terror og vold, netop ved at gøre præcis det modsatte af, hvad terroristerne ønsker. Så har terroristerne tabt.
Det er derfor, jeg har tilbudt Garlands udstilling af konkurrencens Mohammad-tegninger at blive vist i Hollands parlament. Vi bør udstille dem overalt i den frie verden. I Europa og Amerika, Canada, Australien, i hele det frie Vesten – vi bør forsvare friheden og give islam modstand.
Tillad mig, inden jeg fortsætter, at fortælle jer lidt om mig selv.
Jeg er en valgt politiker, medlem af repræsentanternes hus i Holland. Jeg er leder af Frihedspartiet. Ved det seneste parlamentsvalg opnåede vi omkring 10% af nationens stemmer. Jeg taler på vegne af næsten 1 million mennesker. Mit parti er ikke noget marginalt fænomen. Det er endda det største parti i en nylig større, landsdækkende meningsmåling i tv.
Men jeg bærer på et dødsmærke. Jeg er på dødslisten hos Al-Qaeda og andre islamiske organisationer, så som den pakistanske Taliban og ISIS. I mere end ti år nu har jeg levet under politibeskyttelse døgnet rundt. Jeg har sammen med min kone boet i hærens barakker, fængselsceller og på sikrede adresser, blot for min sikkerheds skyld. Overalt hvor jeg tager hen, er jeg ledsaget af bevæbnede politifolk, som skal beskytte mig.
Jihadisterne vil slå mig ihjel, men andre ønsker at gøre mig tavs. Ikke ved at myrde mig, men med retslig eller politisk chikane. De forsøger at få mig dømt i retten eller bandlyst. Alt dette foregår ikke i en tredjeverdens diktaturstater, som man måske kunne forvente, men i vestlige demokratier.
I mit land, Holland, måtte jeg for få år siden forsvare mig i retten, fordi jeg havde ytret mig imod islam og islamiseringen af mit land. Heldigvis blev jeg frikendt. Men nu er jeg blevet sigtet igen. Og den eneste grund er, at jeg har sagt min mening. De kalder min tale for "hate speech," men jeg gør ikke andet end at forsvare de judæisk-kristne værdier i vores civilisation og sige sandheden om islam.
For to måneder siden var jeg i Østrig, hvor jeg talte på Hofburg-paladset i Wien om faren for islamisering i Europa. Islamiske organisationer krævede, at de østrigske myndigheder skulle retsforfølge mig på grund af mine ytringer. Og i sidste måned var jeg i den tyske by Dresden, hvor jeg talte til 15.000 mennesker ved et offentligt stormøde. Den offentlige anklager havde anbragt sine folk ved mødet for at lytte til, hvad jeg sagde, så man kunne vurdere, om man kunne anklage mig for ansporing til had.
Er der en spion eller en offentlig anklager til stede i dette lokale? Jeg tror det ikke. Amerika giver ikke folk mundkurv på.
For to uger siden var jeg i Washington DC til et møde med medlemmer af kongressen, inviteret af nogle kongresmedlemmer som ønskede at forhøre sig om situationen i Europa. To muslimske kongresmedlemmer, Keith Ellison og André Carson, ønskede imidlertid at give mig mundkurv på. De forsøgte at fremskaffe et forbud mod, at jeg kom ind i jeres land. De havde ikke heldet med sig. For i Amerika kan mennesker stadig ytre sig frit. Og jeg nærer ingen tvivl om, at amerikanerne aldrig vil opgive den frihed.
Fordi det udgør selve essensen af det, der gør Amerika til Amerika! Det er det, der gør Amerika unikt.
Der er mere på spil end vores ytringsfrihed. Hele vores eksistens, vores frihed til at eksistere, er i fare. Hvis vi begynder at udøve selvcensur i alt, hvad vi siger om islam, vil islam snart begynde at fortælle os, hvordan vi skal leve, hvordan vi skal klæde os, hvordan vi skal trække vejret.
Vi vil endda miste retten til livet, hvis vi ikke efterlever sharias påbud. Hvis vi giver efter for totalitarisme, mister vi alt, inklusiv vores liv. Det er sådan civilisationer nedbrydes. Det er sådan demokratier går til grunde.
Det er vores forpligt at sørge for, at dette aldrig sker.
Jeg ved selvfølgelig godt, at selvom de fleste terrorister i dag er muslimer, er ikke alle muslimer terrorister. Selvfølgelig er jeg klar over, at terroristerne kun udgør en minoritet – men de er mange.
Undersøgelser ved Amsterdams universitet har vist, at 11% af Hollands 1 million muslimer er rede til at begå vold for islams skyld. Det er 100.000 mennesker i et land med 17 millioner indbyggere.
Terroristerne er muligvis kun et mindretal, men meningsmålinger antyder, at de har flertallets støtte.
Undersøgelser i mit land har vist, at 73% af den islamiske befolkning i Holland mener, at muslimer som tager til Syrien for at kæmpe i jihad, er helte. Og 80% af de tyrkiske unge i Holland mener ikke, at den vold imod ikke-troende, som begås af grupper som ISIS, er forkert. Fire ud af fem.
Og må jeg have lov at spørge: Hvor er demonstrationerne fra de muslimer, som ikke billiger den vold, der begås i islams og dens profets navn? Jeg har ikke set nogen af slagsen, har I? Flertallet begår måske ikke vold, men de opponerer heller ikke imod den.
Vi kan ikke stikke hovedet i busken og lade som om alle disse ting ikke eksisterer. Vi er nødt til at se realiteterne i øjnene.
I Nazityskland var det også kun et mindretal, der begik uhyrlighederne. Men flertallet lod det ske. Også i Sovjetunionen var det kun et mindretal, som begik de horrible forbrydelser. Men flertallet lod det ske.
Som den store frihedsfilosof Edmund Burke engang har sagt: "Det eneste, der er nødigt for ondskabens triumf, er at gode mennesker intet gør."
Så dette er det første skridt til en sikring af vore frihed: Erkend virkeligheden, sig sandheden højt, drag konklusionerne og følg dem op med handling. Gør vi ikke det, vil vi helt sikkert tabe.
I tider som disse, hvor vore ledere lukker øjnene over for den totalitære islams farlige trussel, i tiden som disse hvor opgaven med at råbe alarm påhviler almindelige borgere, i tider som disse er ytringsfrihed vigtigere end nogensinde.
George Orwell sagde engang: "Jo længere et samfund glider væk fra sandheden, desto mere vil det hade dem, der ytrer den." Det er derfor, jeres First Amendment er så vigtig. Den er nødvendig netop for at beskytte ytringsfriheden hos dem, der siger sandheden og bliver hadet for det.
Betegnelsen "hate speech" har en helt speciel betydning i dag. Kritik af islam anses for "hate speech" i vore dage. Man har lov til at nedsænke et krucifiks i en krukke med urin. Eller fremstille Israel som en nazi-stat. Det anses ikke for at være en hadefuld handling. Men hvis man tegner et billede af Muhammad eller protesterer mod islamisering eller siger sandheden om islam, så anses man for at være en ekstremist, en anstifter af had, en provokatør.
Realiteten er, at jo mere islam vi får, desto mindre frie bliver vore samfund. Gennem de seneste årtier har vore politikere ladet millioner af islamiske immigranter bosætte sig inden for vore grænser. De kom med deres kultur og med deres sharia-lov. Og nu forsøger de at påtvinge os disse ting. I stedet for at sige: 'Hvis I kommer til vores land, skal I tilpasse jer os', så sagde vore politiske ledere: 'Hold fast i jeres kultur, vi respekterer islam og dens følsomhed.' Intet sted blev der fremsat krav om, at immigranterne skulle assimilere sig.
Og nu er de europæiske nationer sunket så dybt, at de styrker de islamiske tabuer i deres egne love. De kalder det for en "hate crime" [had-forbrydelse], når frihedselskende mennesker afviser de islamiske tabuer. Kritik af islam er blevet til "hate speech" og kan straffes gennem vore egne love.
Vi står ikke kun konfronteret med islamisering, men også med kulturrelativismens tåbeligheder og den svage, forsonlige holdning hos vore politiske ledere. Dette kujoneri må ophøre. Hvis denne situation fortsætter, fører den os direkte til katastrofen.
Det er grunden til, at jeg gør de ting, jeg gør. Jeg vil ikke passivt stå og se på og lade vores civilisation og demokrati gå til grunde. Jeg taler åbent imod islam og jeg opponerer imod vore svage ledere. Jeg elsker mit land, jeg elsker frihed, jeg ønsker ikke at leve i slaveri, og det er grunden til, at jeg siger min mening.
Uden en First Amendment er følgerne ved at sige sin mening barskere, end hvis man har en First Amendment. Ikke desto mindre er vores forpligtelse den samme: I frihedens navn, vi er nødt til at sige, hvad vi mener. Uanset følgerne. For frihed og værdighed er det, vi står for.
Sandheden er vores eneste våben – vi skal bruge det. Ytringsfrihed er noget meget skrøbeligt noget, som modigt skal forsvares. Så længe vi har lov til at ytre os frit, kan vi fortælle folk sandheden og få dem til at indse, hvad der er på spil. Vestens politiske og akademiske establishment skjuler, sammen med medierne, den islamiske trussels sande omfang for folk. Vi må udbrede budskabet. Det er vores første og vigtigste pligt.
Hvis immigranter tilslutter sig vore love og værdier, er de velkomne til at blive her og, ligesom alle andre, nyde alle de rettigheder, som vores samfund garanterer; vi vil endda hjælpe dem med at blive assimileret. Men hvis de begår forbrydelser, handler imod vore love, påtvinger os sharia-lov eller fører jihad, må og skal vi udvise dem.
Vi må holde op med at lade som om islam er en religion. Islam er en totalitær ideologi, som er rettet mod at erobre Vesten. Et frit samfund bør ikke give frihed til dem, der ønsker at tilintetgøre det. Som Abraham Lincoln sagde: "De der nægter andre frihed, fortjener den ikke selv".
Hver eneste halal-butik, hver eneste moske, hver eneste islamisk skole og hver eneste burka anses af islam for at være et skridt henimod det ultimative mål, vores underkastelse.
Og endelig, så må vi huske, at eftersom islam har globale ambitioner, er vi alle i fare. Vi bør stå sammen med hver eneste nation og hvert eneste folk, som er truet af jihad. Dette inkluderer Israel, det eneste demokrati i Mellemøsten, hvis konflikt med araberne ikke handler om land; det er en konflikt mellem frihed og tyranni. Vi bør alle støtte Israel, for vi er alle Israel. Og vi bør aldrig stole på islamiske kriminelle regimer som Iran. En traktat med den islamiske stat Iran vedrørende kernevåben er en parodi og en stor trussel imod Israels og hele Vestens sikkerhed.
Jeg er fra Europa. I er amerikanere, men vi er alle i samme båd. Vi bør slutte os sammen imod vores fælles modstander. Den islamiske bølge er stærk, men Vesten har før drevet den tilbage, og det kan vi gøre igen.
Ronald Reagan sagde, at "fremtiden tilhører ikke de frygtsomme, den tilhører de modige."
Så lad os være modige. Og sikre fremtiden.
Denne tale blev videregivet en i let ændret form til Gatestone Institute i New York City, den 12. maj 2015.