Den franske regering har standset sociale ydelser for næsten 300 jihadister, der har forladt Frankrig for at slutte sig til Islamisk Stat i Irak og Syrien. Midt i en hastigt voksende trussel fra jihad er den også begyndt at beslaglægge pas, forbyde udrejse og blokere adgang til jihadistiske websteder.
Tiltagene er en del af en række nye anti-terrorisme foranstaltninger, der har til formål at forhindre franske statsborgere eller bosatte i at slutte sig til jihad grupper i udlandet, og at dæmme op for udbredelsen af radikal islam hjemme. Muslimske grupper kritiserer den hektiske aktivitet som "islamofobi."
Den 17. marts afslørede indenrigsminister Bernard Cazeneuve, at regeringen er holdt op med at betale sociale ydelser til 290 franske jihadister, der kæmper for Islamisk Stat. Han sagde, at de forvaltninger, der har til ansvar at fordele velfærdsydelser, får besked, så snart det er bekræftet, at en fransk statsborger har forladt landet for at kæmpe i udlandet.
Mindst 1200 franske statsborgere og bosatte menes at have sluttet sig til Islamisk Stat, men Cazeneuve sagde ikke, om der er nogen af dem, der modtager ydelser. "Vi skal ikke lave en kontrovers ud af emnet eller lade folk tro, at der ikke bliver taget affære," sagde han. "Vi tager det her alvorligt, og det vil vi fortsat gøre."
Debatten over betaling af ydelser til jihadister brød ud i november 2014, da Eric Ciotti, præsident for Alpes-Maritimes, en departement i det sydøstlige Frankrig, suspenderede udbetalingen af en type bistandshjælp, der kaldes RSA, til en fransk jihadist, der kæmpede i Syrien. "Jeg fatter ikke, at offentlige midler ender i lommerne på nogen, der har terroristiske motiver mod vores land, mod dets vitale interesser og mod demokratiet, og de penge går til at finansiere jihad," sagde Ciotti på daværende tidspunkt.
I mellemtiden konfiskerede de franske myndigheder for første gang den 23. februar pas og legitimationskort tilhørende seks franske statsborgere, som angiveligt planlagde at rejse til Syrien og slutte sig til Islamisk Stat. Regeringen sagde, at de muligvis ville beslaglægge pas tilhørende mindst 40 andre franske statsborgere.
Den 16. marts blokerede indenrigsministeriet også fem islamistiske websteder, som de sagde fremmede terrorisme. Webstederne omfattede et, der tilhører al-Hayat Media Center, propaganda-afdelingen for Islamisk Stat.
Handlingerne blev udført i overensstemmelse med nye regler, der giver de franske myndigheder magt til at blokere websteder, der "forherliger terrorisme", og til at nedlægge forbud mod indrejse og udrejse for enkeltpersoner, "hvor der er gode grunde til at tro, at de har planer om at rejse udenlands... for at deltage i terroraktiviteter, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden." De nye beføjelser er kontroversielle, fordi de kan gennemføres uden juridisk godkendelse.
Cazeneuve sagde, at webstederne blev blokeret for at forhindre folk i at "begynde at dyrke våben" på internettet. "Jeg skelner mellem ytringsfrihed og spredning af meddelelser, der tjener til at forherlige terrorisme," sagde han. "Disse hadefulde budskaber er en forbrydelse," tilføjede han. Cazeneuve sagde, at hans ministerium havde "dusinvis" af andre jihadistiske websteder i sigtekornet.
Men menneskerettighedskommissæren for Europarådet, Nils Muižnieks, kritiserede tiltaget, fordi det blev gjort uden retsligt tilsyn. "Begrænsning af menneskerettigheder for at bekæmpe terrorisme er en alvorlig fejltagelse og en ineffektiv foranstaltning, der endda kan hjælpe terroristernes sag," sagde han.
Muižnieks tilføjede, at han var "bekymret" over den "udelukkende sikkerhedsmotiverede indfaldsvinkel", der udformer fransk antiterror lovgivning og advarede om, at hvis den blev vedtaget kunne "denne lovgivning resultere i tilintetgørelse af friheden og etablering af et farligt socialt klima, hvor alle mennesker betragtes som potentielle mistænkte."
Muižnieks henviste til et nyt lovforslag, der blev afsløret af statsminister Manuel Valls den 19. marts, som ville give efterretningstjenesterne tilladelse til at overvåge og indsamle e-mail og telefoniske kommunikationer fra enhver, der mistænkes for at være terrorist. Lovforslaget skal drøftes i det franske parlament i april og forventes vedtaget i juli.
Blandt andet ville den nye lov tvinge internetudbydere og teleselskaber til at lade efterretningstjenesterne registrere metadata, som vil kunne opbevares i op til fem år og vil blive analyseret for potentielt mistænkelig adfærd. Hvis efterretningsagenter opdager noget mistænkeligt, kan de bede et uafhængigt ni-personers panel om tilladelse til at foretage mere intens overvågning.
Amnesty International sagde, at loven ville bane vejen for nærgående overvågningsmetoder uden juridisk forhåndsgodkendelse. I en erklæring sagde gruppen:
"De overvågningsmetoder, der er planlagt i lovforslaget, ville give de franske myndigheder ekstremt vidtrækkende beføjelser i strid med grundlæggende principper om proportionalitet og lovlighed, der burde styre alle begrænsninger af retten til privatlivets fred og ytringsfrihed."
Valls forsvarede lovforslaget. "Disse er juridiske midler, men ikke undtagelsesregler og heller ikke generaliseret overvågning af statsborgere," sagde han ved et pressemøde. "Der vil ikke være en fransk Patriot Act," sagde han med en henvisning til en amerikansk lovgivning af samme navn. "Der kan ikke være en lovløs zone i den digitale verden. Mange gange kan vi ikke forudsige truslen, tjenesterne skal have beføjelse til at reagere hurtigt."
Flertallet af franske statsborgere syntes at være enige. En Ipsos undersøgelse for Radio Europe 1 og det franske dagblad Le Monde den 28. januar viste, at 71% af befolkningen gik ind for generel overvågning uden behov for at få en dommerkendelse.
Af andre anti-terror initiativer kan nævnes:
Den 3. marts meddelte Valls, at staten ville fordoble antallet af universitetskurser om islam i et forsøg på at stoppe fremmede regeringer i at finansiere og påvirke uddannelsen af franske imamer. Valls sagde, at han ønskede, at flere imamer og fængselsprædikanter, der var blevet uddannet i udlandet, skulle "have mere træning i Frankrig, tale flydende fransk, og forstå begrebet sekularisme." Der er i øjeblikket seks universiteter i Frankrig, der tilbyder kurser i islamiske studier og teologi. Valls sagde, at han ønskede at fordoble dette antal til 12, og at kurserne ville være gratis.
Den 25. februar afslørede Cazeneuve en plan til at "reformere" den muslimske tro for at bringe den i overensstemmelse med "den franske republiks værdier." Dette skal gøres ved hjælp af en ny "Islamisk Fond", der er viet til udføre "genoplivende forskning" i en form for islam, der "understøtter budskabet om fred, tolerance og respekt." Blandt andre foranstaltninger vil regeringen oprette et nyt forum til at fremme dialogen med det muslimske samfund, forbedre muslimske prædikanters uddannelse, bekæmpe radikalisering i franske fængsler og regulere muslimske skoler.
Den 21. januar annoncerede Valls et program til 736 millioner euro (835 millioner dollars), der skal forstærke landets forsvar mod terrorisme. Han sagde, at regeringen ville ansætte og træne 2680 nye anti-terror dommere, sikkerhedsvagter, politifolk, eksperter i elektronisk aflytning og analytikere over de næste tre år. Regeringen vil også bruge 480 millioner euro på nye våben og beskyttelsesudstyr til politiet. Initiativet omfatter en forbedret online tilstedeværelse, der er baseret på en ny regeringshjemmeside, der hedder "Stop Djihadisme."
Valls advarede for nylig om, at op mod 10.000 europæere kunne føre krig i Irak og Syrien inden udgangen af 2015. "Der er 3000 europæere i Irak og Syrien i dag," sagde han. " Hvis man laver en fremskrivning for de kommende måneder, kan der være 5000 før sommer og 10.000, inden året er omme. Er du klar over, hvor stor en trussel dette udgør?"
Soeren Kern er Senior Fellow på det New York-baserede Gatestone Institute. Han er ligeledes Senior Fellow for Europæisk Politik i den Madrid-baserede Grupo de Estudios Estratégicos / Strategic Studies Group. Følg ham på Facebook og på Twitter.