Formålet med serien af tiltaler og undersøgelser af den tidligere præsident, Donald Trump, er, at manipulere med præsidentvalgkampen i 2024, men den seneste tiltale er unik ved at manipulere med dens efterspil også.
Tidligere tiltaler mod den tidligere præsident har skabt ny juridisk praksis på mange områder ved at gøre forseelser til kriminelle handlinger og ved at beslutte, at forældelsesfrister kun er vejledende, men Demokraternes særlige anklager, Jack Smith, kriminaliserer i tiltalen i forbindelse med stormen på Kongressen anfægtelser af valget.
Eller i det mindste anfægtelser af valg, som er rettet mod Demokrater. Og dertil alle politiske dissidenter.
Anklageskriftet angående stormen på kongressen hævder, at Trumps anfægtelse af valget var en forbrydelse. Hvad byder denne seneste tiltale på, som de foregående tiltaler ikke gjorde? Denne er designet til at intimidere enhver Republikaner, der måtte forsøge at anfægte udfaldet af præsidentvalgkampen i 2024.
Demokrater stiller sig ikke tilfredse med at tiltale den førende primærkandidat fra det republikanske parti for at snyde ved valget og kriminaliserer politisk opposition før og efter det kommende valg.
Anklageskriftet lyder mere som en leder i Washington Post med sin påstand om, at Trump var "fast besluttet på at blive ved magten" og "spredte løgne" om, at der havde været bedrageri for at "skabe en intens national atmosfære af mistillid og vrede, og erodere offentlighedens tiltro til administrationen af valget."
Hvis en mening om, at præsidentvalget blev stjålet, er ulovlig, hvor er så tiltalen mod Al Gore? Ingen Demokrater er nogensinde blevet anklaget for at påstå, at George W. Bush blev valgt med en hårsbredde, for at anfægte hans valg begge gange til kongressen eller for at sprede løgne, og lanceret efterforskning af deres falske påstande om, at Trump var blevet valgt af russerne, selv ikke da de gjorde dette for at "skabe en intens national atmosfære af mistillid og vrede".
Når Demokrater spreder løgne om valget, får de bogkontrakter og sendetid om aftenen på MSNBC og somme tider, lige som Gore, får de endda Oscars og Nobels Fredspris.
At anfægte valg har været en traditionel praksis, der går mere end to hundrede år tilbage til præsidentvalget i år 1800. Frie nationer med åbne valg er ikke bange for anfægtelser af valg, og Demokraterne har brugt en formue på deres egne bestræbelser på at anfægte valg. Bidens kampagne brugte 20 millioner dollars på mere end 60 retssager efter valget i 2020.
Smith har længe været venner med Demokraterne, og han kommer ikke til at tiltale Biden eller Marc Elias. I stedet for tiltaler han Trump for opfundne forbrydelser såsom "obstruktion og hindring af kongresbehandlingen den 6. januar", en "konspiration mod retten til at stemme" og en konspiration om at "obstruere" den "lovlige føderale regeringsfunktion, hvorved resultaterne af præsidentvalgkampen samles, tælles og certificeres af den føderale regering".
At beskrive offentlige anfægtelser af valget som en bestræbelse på at "bedrage" den amerikanske regering gør straffelovens (18 U.S. Code) paragraf 371 til et tidsubegrænset redskab til at undertrykke en bred vifte af politisk uenighed. Ved at behandle lobbyarbejde eller enhver form for advokeren som det samme som vidnepåvirkning kan straffelovens paragraf 1512 bruges mod nærmest enhver, der forsøger at påvirke en regeringsfunktion. Hvilket vil sige nærmest enhver, der er interesseret i politik. Endelig gør brug af straffelovens paragraf 241, der oprindeligt blev udformet til at bekæmpe KKK, mod Trump og enhver, der forsøger at verificere lovlige valgresultater, valgsnyd til en borgerrettighed.
Smiths tiltale vil, ud over den ondsindede misbrug af føderal lovgivning til at ramme en politisk modstander, skabe en hidtil uset undertrykkelse af den politiske opposition, der ikke vil ende med Trump eller med præsidentvalget i 2024. Det, Smith har gjort, er intet mindre end at tage udsnit af loven og bruge dem til at opbygge en kriminel infrastruktur, der kan bruges til at forbyde de fleste politiske partier og aktiviteter på samme niveau som i det kommunistiske Kina og Rusland.
Dette var de totalitære forhold, som Russiagate kun havde strejfet, men som nu når sin modenhed med en tiltale, der ikke alene er grundlovsstridig, men som søger at erstatte enhver form for åbent politisk system med en paranoid overvågningsstat, der brutalt knuser enhver trussel mod "demokratiet" og misbruger eksisterende love for selektivt at ramme og fængsle politiske modstandere.
Det er det, der i virkeligheden er på spil her.
Tiltalen angående stormen på kongressen læner sig tungt op redaktionelt arbejde vedrørende truslen mod demokratiet ved at beskylde den tidligere præsident for "destabiliserende løgne om valgsnyd", som "var målrettet en grundsten i den føderale regering", men ikke kunne bevise, hvorfor anfægtelse af føderale funktioner skulle være en forbrydelse. Hvis lobbyvirksomhed over for statslige lovgivere og søgning efter supplerende vælgere er en forbrydelse, så ville nærmest hver eneste præsident før år 1900 være blevet fængslet. For ikke at nævne aspirerende politikere som Alexander Hamilton. Hver gang Demokrater taber et valg, begynder de at planlægge en eliminering af valgkollegiet, og de har forsøgt at gøre det ad bagvejen ved brug af omfattende midler som den mellemstatslige pagt vedrørende folkeafstemninger (National Popular Vote Interstate Compact, NPVIC).
Burde NPVIC og dens deltagende delstater behandles som en kriminel konspiration rettet mod en "grundsten i den føderale regering"? Smiths tiltale har skabt en præcedens.
Anklageskriftet beskylder gentagne gange Trump og hans partnere for "bedrag" under den antagelse, der er indlysende for Demokrater, at Biden havde vundet valget, og derfor er en anfægtelse af valget bedragerisk. Smiths tiltale baserer sine påstande om bedrag på hans eget partis holdninger, idet der bruges vendinger som "grundløse påstande om snyd", "simulerede valgefterforskninger" og "falske påstande om valgsnyd". Alle disse eksempler er anklagerens partipolitiske meninger snarere end loven.
Det er det, som anklageskriftet kan koges ned til. Er det ulovligt at være uenig med Demokraterne? Hvis det er, som Smith hævder i sit anklageskrift, så er alle former for politisk opposition også ulovlige.
Demokraterne og deres medier påstår, at anklageskriftet er apolitisk, mens det ikke alene er produktet af politisk partiskhed, men derudover kun kan eksistere som et politisk dokument for Demokrater og ingen relevans har for et retssystem, der er uafhængigt af sin partiskhed. Ifølge en Demokrats verdensanskuelse kom Trump med "falske påstande" om et valg, som han tabte.
Men som så meget inden for politik er det en mening og ikke en kendsgerning.
Man kan tiltale folk for deres handlinger, men ikke for hvad de mener, og alligevel kører Smith derudaf med hvad Trump mente, for uden det er der ingen forbrydelse. Og hvis der ingen forbrydelse er uden en mening, så var der aldrig en forbrydelse til at begynde med.
Smith påstår, at Trump bevidst kom med "falske påstande", for Nevadas statssekretær har blandt andet udgivet et dokument om "Kendsgerninger vs. Myter". Ifølge anklageskriftet kan USA's præsident og Nevadas statssekretær ikke være uenige, og det er ulovligt for den førstnævnte at bøje sig for den sidstnævntes autoritet.
Demokrater, der afviste Floridas statssekretær, Kathrine Harris', konklusioner i 2000 og derefter blev undsagt, truet og parodieret, blev ikke retsforfulgt. Det handler ikke om de relative positioner, men om Republikanernes og Demokraternes relative politikker.
Demokrater har brugt de sidste to generationer på at kriminalisere politisk uenighed. Miljøforkæmpere kræver, at olie- og gasselskaber anklages for bedrageri, fordi de "benægter" global opvarmning. Politiafdelinger pådrages civilretlige undersøgelser, hvis de anfægter påstande om systemisk racisme. Tiltalen i forbindelse med stormen på kongressen er en del af et totalitært program, der afviser begrebet politisk uenighed og vigtigheden af debat inden for meningernes markedsplads i vores system.
Anklageskriftet er ikke kun en trussel mod en tidligere præsident, men også mod borgerrettighederne.
Hvis Smith får held med sin tiltale i forbindelse med stormen på kongressen, så dør friheden, og uenighed bliver ulovlig. Uenighed med venstreorienterede vil ikke længere blot medføre tab af arbejde eller argumenter på de sociale medier, men også anholdelser, retsforfølgelse og fængselsstraffe. Det, der står på spil her, er USA's overlevelse.
Daniel Greenfield er Shillman Journalism Fellow ved David Horowitz Freedom Center.