 Kinas militære oprustning er en trussel for landets naboer og den regionale stabilitet i Fjernøsten. Militær brug af kunstig intelligens kan meget vel blive udslagsgivende for den næste krig, og det er alt for strategisk vigtigt for USA's nationale sikkerhed til, at man bare et øjeblik kan se bort fra farerne fra det kinesiske kommunistparti. (Billedkilde: iStock) |
Kinas militære oprustning er en trussel for landets naboer og den regionale stabilitet i Fjernøsten. Kinas aggressive militære ekspansion har gjort deres flåde til den største i verden, og flåden har spillet med de maritime muskler i Det Sydkinesiske Hav og det indo-pacifistiske havområde. Den udbygger desuden fortsat sine ballistiske missilers formåen.
Kinas ekspertise inden for cyberkrigsførelse er desuden både veldokumenteret og frygtet. Den har gjort det muligt for Folkerepublikken Kina at hacke computere og stjæle intellektuel ejendom, såvel som anden cyberkriminalitet.
Bindeleddet mellem Kinas voksende evner inden for cyberteknologi og landets aggressive militære oprustning er anvendelsen af kunstig intelligens til militære våben og systemer.
Kinas strategi for militær ekspansion varetages af Folkets Frihedshær og foregår på mange fronter, hvor kunstig intelligens er en integreret del af alle dens militære mål. Frihedshæren er forpligtet til at vægte innovation højere end ekspansion i sine moderniseringsbestræbelse, i det mindste siden 2014.
Folkets Frihedshær mener, at de kan overhale USA i løbet af denne transformation. Kina har dog mange udfordringer under udviklingen og anvendelsen af systemer baseret på kunstig intelligens, som USA ikke har. De mangler den form for teknisk talent, som USA har, såvel som evnen til at håndtere de enorme datamængder, som sådanne systemer baserer sig på, både til udvikling og operationer. Deres organisering er ikke overraskende også en hindring for innovation inden for kunstig intelligens i militæret.
Kina har vist, at de uanset disse udfordringer kan konkurrere med USA inden for dette område og ikke har nogen skrupler med at stjæle eller afpresse for at få fat i det, som de ikke selv kan opbygge. Udvikling af intelligente våben er ganske enkelt det nyeste område, hvor magtbalancen mellem USA og Kina vil blive udfordret de kommende 5-10 år. USA skal sikre sig, at de har et pænt forspring med egne opfindelser, og at de er uden for det kinesiske kommunistpartis rækkevidde.
Kina har beslutsomhed, fokus og midler til at rykke hurtigt på mange områder. Der er dog altid en tendens til at overdrive den trussel, som Kina udgør, og de fremskridt, som Kina vil gøre, på grund af landets størrelse, ressourcer og det kommunistiske lederskabs velkendte tilbøjelighed til at lyve om nærmest alting. Inden for det fortsat voksende felt kunstig intelligens er der grund til at være forsigtig optimist. Indtil videre.
Baseret på de patenter, som Kina har sikret sig inden for kunstig intelligens, har landet foreløbigt satset meget mere på teknologi beregnet til overvågning og undertrykkelse af sine egne borgere. Dette inkluderer omfattende forskning i software til ansigtsgenkendelse, som Kina bruger til at overvåge sine egne borgere, især uighurene, som de har lukket inde i koncentrationslejre. Kina har også fordel af patenter for kinesisksproget databehandling og talegenkendelse.
USA har på sin side en betydelig fordel ved anvendelse af kunstig intelligens til erhvervsmæssige udfordringer og til udvikling af selvkørende biler. Mens "førerløse biler" får mest opmærksomhed i de store medier, vil udsigten til selvstyrende militærfly og ubemandede flådefartøjer og våben blive det næste kvantespring for det amerikanske militærs formåen. Det amerikanske militær har allerede erfaring med fjernstyrede overvågningsdroner og angrebsklare fly.
Selvtilfredshed eller lettede handelsrestriktioner for teknologi med flere anvendelsesområder ville udgøre en større risiko. Det samme ville enhver undladelse af kontraspionageefterforskning af kinesisk bestikkelse af amerikanske universitetsprofessorer eller flere kinesere tilknyttet frihedshærens infiltrationer af forskningscentre i USA. Begge dele er vigtige eksempler på Kinas villighed til at være langsigtede hvad angår tyveri af intellektuel ejendom, der potentielt kan anvendes militært.
I bøgerne Secret Empires og Profiles in Corruption opsporede jeg Hunter Bidens (præsident Joe Bidens søn) involvering i salget af firmaet Henniges Automotive i Michigan til et firma med forbindelse til det kinesiske militær: Aviation Industry Corporation. Køberens identitet blev tilsløret ved hjælp af skuffeselskaber, og salget af Henniges, hvis teknologi både kan anvendes civilt og militært, blev godkendt af Udvalget for Udenlandske Investeringer i USA i Obamas tid som præsident. Jeg beskrev desuden, hvordan Hunter Bidens investeringsselskab var interesseret i firmaet China General Nuclear Power Corp., der i 2016 blev sigtet for spionage mod USA. Den aftale blev også godkendt i Obamas tid som præsident.
Der er interessant nok et andet kinesisk firma, der ofte nævnes i diskussioner om Kinas tiltag for at fremme udviklingen af kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse. Firmaet Megvii producerer softwareprogrammet Face++ og har sikret sig mange patenter for brug af kunstig intelligens inden for overvågningsteknologier. Én af firmaets aktionærer er investeringsselskabet Bohai Harvest RST, som Hunter Biden og hans forretningspartnere grundlagde.
Det er vigtigt at være opmærksom på sådanne fordækte transaktioner nu, hvor Joe Biden er præsident. Vi har set, at Kina er en af mange udøvere af "princeling"-strategien, der beriger magtfulde politikeres forbindelser eller familiemedlemmer for at smøre hjulene og få indgået aftaler, som ellers sandsynligvis ikke ville være blevet godkendt af de nationale sikkerhedsfolk, der har til opgave at forhindre, at værdifuld militær teknologi falder i hænderne på USA's fjender.
Erfaring viser, at det er nødvendigt at kaste lys på de mørke afkroge, hvor den slags nepotisme trives. Kineserne er, lige som russerne og andre, blevet lidt for dygtige til at udnytte skyggerne til at opnå ting, som de ellers ikke ville kunne få.
Kinesiske teknologivirksomheder som Huawei blev straffet hårdt af Trumps regering, der satte firmaet på handelsministeriets "virksomhedsliste" og derved forhindrede salg af deres produkter i USA. Der er tegn på, at Bidens regering forstår truslen mod amerikanske kommunikationsnetværk. Da Det Hvide Hus' pressechef Jen Psaki for nylig blev spurgt, om Biden ville beholde Huawei på den amerikanske virksomhedsliste, svarede han, at teknologi fortsat er centralt for konkurrencen mellem USA og Kina:
"Kina har været villige til at gøre, hvad der end skal til for at opnå en teknologisk fordel – stjæle intellektuel ejendom, udføre industrispionage og fremtvinge teknologioverførsel.
"Vores holdning – præsidentens holdning – er, at vi er nødt til at have et bedre forsvar, der skal inkludere at holde Kina ansvarlig for landets unfair og ulovlige praksisser og sikre os, at amerikanske teknologier ikke fremmer Kinas militære oprustning."
Spørgsmålet er naturligvis ikke, hvad de siger, men hvad de vil gøre.
Militær brug af kunstig intelligens kan meget vel blive udslagsgivende for den næste krig, og det er alt for strategisk vigtigt for USA's nationale sikkerhed til, at man bare et øjeblik kan se bort fra farerne fra det kinesiske kommunistparti.
Peter Schweizer er formand for Instituttet for Regeringsansvar, Distinguished Senior Fellow hos Gatestone Institute og forfatter til blandt andre de storsælgende bøger Profiles in Corruption, Secret Empires og Clinton Cash.