 Udover at nægte at lukke forretninger, restauranter og skoler som reaktion på corona-pandemien, nægter Sverige også at lukke sine grænser, selv ikke for rejsende fra lande med store og ukontrollable epidemier, såsom Iran. På billedet sætter lægen Lars Falk, der er afdelingsleder på Karolinska Hospitalet i Solna, sin datter og hendes venner af, så de kan komme til fodboldtræning i Stockholm den 20. april 2020 under corona-pandemien. (Foto: Jonathan Nackstrand/AFP via Getty Images) |
WHO beskrev for nylig Sverige som en "model" for bekæmpelsen af coronavirus. "Jeg mener, at hvis vi skal nå frem til en ny normalitet, så repræsenterer Sverige på mange måder en fremtidig model – hvis vi ønsker at komme tilbage til et samfund, hvor vi ikke har nedlukninger", udtaler lægen Mike Ryan, der er administrerende direktør for WHO's Nødhjælpsprogram. "De har foretaget test, de har udbygget deres kapacitet inden for intensivbehandling ganske betragteligt", tilføjede han.
"Og deres sundhedsvæsen er hele tiden forblevet inden for dets kapacitetsgrænse, så de var tilpasset antallet af indlæggelser... Sverige har iværksat en meget stærk offentlig politik om at holde fysisk afstand, pleje og beskyttelse af mennesker i langvarig pleje og mange andre ting".
"Det, som de har gjort anderledes," tilføjede han, "er, at staten i høj grad har stolet på sine borgere og deres evne og villighed til at holde fysisk afstand og have selvdisciplin."
Som Paul W. Franks, professor i genetisk epidemiologi ved Lund Universitet, bemærker:
"Den svenske tilgang til COVID-19 kunne ikke være mere forskellig fra nabolandenes, idet de overlader en stor del af ansvaret for at forsinke virusspredningen og for beskyttelsen af de udsatte til borgerne... Svenske barer, restauranter og skoler er fortsat åbne. Under den blå himmel og brændende sol, som Sverige har nydt godt af i den seneste tid, er folk strømmet til parker og strande, barer og cafeer. Der er ikke desto mindre mange, der bor alene i Sverige, og borgerne respekterer generelt offentlige sundhedsråd og vejledninger".
Men er Sverige virkelig en "model" for resten af verden? Adskillige af Ryans antagelser ser ud til at være mildest taget tvivlsomme.
Med en befolkning på 10,18 mio. indbyggere havde Sverige den 6. maj haft 2.854 dødsfald, hvilket svarer til 280,27 døde per million personer. De andre nordiske lande Danmark, Norge og Finland, der alle lukkede ned, har til sammenligning haft henholdsvis 503, 215 og 246 dødsfald, svarende til henholdsvis 86,76, 40,46 og 44,58 døde per million personer.
Udover at nægte at lukke forretninger, restauranter og skoler som reaktion på corona-pandemien, nægter Sverige også at lukke sine grænser, selv ikke for rejsende fra lande med store og ukontrollable epidemier, såsom Iran.
"Det har historisk set ikke været en god idé at indstille flyvninger. Det seneste eksempel er nok Italien. Der indstillede man alle flyrejser til Kina, men man fik alligevel et stort udbrud", sagde statsepidemiolog og embedsmand Anders Tegnell i slutningen af februar. Tegnell er siden blevet Sveriges ansigt udadtil på corona-strategien. Tegnell understregede, at hvis man indstillede flyrejser fra Iran, ville det komplicere hjælp til landet under dets epidemi. "Hvis man lukker ned for [fly fra] Iran, kan man ikke hjælpe landet med værnemidler og lignende", sagde han.
Så sent som den 29. februar landede der for eksempel 11 fly fra Norditalien og 1 fly fra Iran i Arlanda Lufthavn i Stockholm, men der blev ikke foretaget nogen kontrol af, om folk havde corona, og ingen blev sat i karantæne. Flyrejser fra Iran blev først indstillet den 2. marts, og så sent som den 5. marts kritiserede Tegnell SAS for at indstille alle flyrejser til Italien – en beslutning, som ifølge ham "ikke var lægevidenskabeligt begrundet". Først den 17. marts, da EU kom med sin anbefaling, indstillede Sverige alle ikke-nødvendige rejser til sine lufthavne. På trods af det er der hver dag landet 40 fly i Arlanda Lufthavn i Stockholm, hvor rejsende ikke er blevet testet for coronavirus ved indrejse eller bedt om at gå i karantæne.
I slutningen af februar sagde socialminister Lena Hallengren, at hun mente, at Sveriges pandemi-beredskab var "godt". To måneder senere fortalte hun Aftonbladet, at strategien havde været "en fiasko" med hensyn til den mest udsatte befolkningsgruppe: de gamle. Den 5. maj indkaldte sverigedemokraterne til en ekstraordinær debat i parlamentet angående dødsfaldene under coronakrisen på Sveriges plejehjem.
"Sverige har dobbelt så mange dødsfald som vores nordiske nabolande tilsammen. En af årsagerne er, at regeringen ikke har formået at beskytte de ældre", udtalte partiets gruppeleder Henrik Vinge i en pressemeddelelse.
"Den kendsgerning, at Sverige ikke har formået at beskytte udsatte grupper mod smitte, er blevet betegnet som en fiasko af embedsmænd. Udviklingen har især været voldsom på plejehjemmene i Stockholm-regionen, der først fik udbredt smitte... Ifølge en ny undersøgelse havde 123 [plejehjem] ud af 227 i regionen allerede fået coronasmitte... i påskeweekenden. Den kendsgerning, at Sverige, modsat andre lande, har haft for få test... og at personale ikke har fået de nødvendige værnemidler, har sandsynligvis bidraget til dødsfaldene på Stockholms plejehjem. Vidner påstår desuden, at der har været tilfælde, hvor personale kom på arbejde, selv om de havde symptomer... og at det har været vanskeligt at få [plejehjems]personale til at følge en basal hygiejnepraksis."
Sverige havde under den kolde krig et lager på syv millioner masker såvel som beskyttelsesdragter til voksne og børn. "De forskellige typer åndedrætsværn var samlet i nødlagre rundt om i landet, med op til 250.000 eksemplarer per lager. Antallet varierede afhængigt af kommunens størrelse. I dette århundredes første tiår blev lagerbeholdningerne betragtet som overflødige og udtjente, og alt blev brændt", fortæller en kortfattet tekst på det svenske hærmuseums internetside. Selvom mange af maskerne ikke var funktionsduelige længere, var 2,2 mio. åndedrætsværn stadig anvendelige, men de blev brændt alligevel.
Da det gik op for Sveriges regionale myndigheder, at Sverige stod over for en mangel på værnemidler til det lægefaglige personale, sænkede de tilsyneladende blot beskyttelseskravene den 28. marts.
"Sundhedspersonalet er betænkeligt ved, at landets regioner har sænket kravene til personlige værnemidler – mundbeskyttelse vil for eksempel ikke længere være standard", bemærkede Sveriges Radio. Sygeplejersken Mia Lehtonen fra Karolonskas bemandingscenter og valgt repræsentant for sundhedspersonalet fortæller:
"Dengang [ved epidemiens udbrud] skulle man have mundbeskyttelse med HEPA-filter, hætte, .. langærmet beskyttelsesdragt, gummistøvler, handsker, der var tapet til den langærmede dragt, og nu – bare nogle få uger senere – der skal vi kun følge basale hygiejnerutiner".
På nogle hospitaler måtte sundhedspersonalet ty til at beskytte sig med regnslag.
På trods af pandemiens spredning udenfor Sverige – og at nabolande som Danmark og Norge lukker kontorer, forretninger og skoler – mente Tegnell, at svenske ansatte ikke skulle have lov til at arbejde hjemmefra på grund af "ligheds"-bekymringer:
"Der er et lighedsaspekt i dette. Der er visse samfundsgrupper, der kan [arbejde hjemmefra], men ikke alle, og hvordan kan vi sikre, at vi fortsat har lighed i samfundet,og at alle har den samme chance for at forblive raske?"
Han opfordrede fem dage senere, i midten af marts, folk til at overveje at arbejde hjemmefra.
Sverige stoppede selv inden midten af marts med at teste, hvor mange personer, der var blevet smittet med virussen. "Det er nu ikke længere vigtigt at vide nøjagtigt hvor mange personer, der er smittet i Sverige", sagde Tegnell. Myndighederne skulle i stedet se på antallet af personer, der blev indlagt på hospitalerne.
Ifølge Svt Nyheter har nogle svenske kommuner endda hemmeligholdt antallet af smittede ældre under deres ældrepleje:
"Sörmlands Media har længe forsøgt at få information fra alle lenets kommuner om, hvordan smittespredningen blandt ældre ser ud, hvor udbredt den er, og hvor den finder sted. Kommunerne har svaret, at de mangler viden om smittespredningens udbredelse, og at det heller ikke er muligt at finde ud af det. Sörmland Medias sammenfatning viser dog, at det ikke passer, og at kommunerne aktivt skjulte informationen... Nogle kommuner har også undladt at indrapportere antallet af smittede personer til Det Nationale Råd for Sundhed og Velfærds nationale rapporteringsredskab ved bestilling af beskyttelsesbeklædning, hvilket ifølge Sörmlands Media kan have påvirket sikkerheden af det smitteforebyggende arbejde".
Regeringens strategi er blevet kritiseret af 22 forskere, der skrev, at pandemien blev håndteret af "talentløse embedsmænd". En af forskerne bag kritikken, den svenske ekspert i smittefarlige sygdomme Stefan Hanson, udtaler til det canadiske Globe and Mail:
"Jeg mener, at det er risikobetonet, og vi ved ikke noget om flokimmunitet. Det eneste, som vi ved, er, at mange mennesker er døde. Der er tale om mennesker, ikke bare nogle tal. Og hvis vi havde valgt en anden tilgang, havde antallet været meget lavere."
Globe and Mail skriver:
"Hanson mener, at Tegnell bevidst gik efter flokimmunitet, og han skulle have fulgt den norske, danske og finske tilgang og lukket samfundet. 'Man kan ikke løbe risici med folks liv, hvis man ikke kender de risici, som man tager'".
"Dødsraten for COVID-19 [i Sverige] er ni gange højere end i Finland, næsten fem gange højere end i Norge og mere end dobbelt så høj som i Danmark", hvor der blev lukket ned, skrev den tidligere chefredaktør på Dagens Nyheter (Sverige førende dagblad) Hans Bergstrom i april.
På trods af, at landet ikke lukkede ned, er den svenske økonomi hårdt ramt, selv om det er mindre udtalt end i andre europæiske lande. Mange svenskere, især de ældre, begrænser deres sociale samvær, rejser mindre og forbruger derfor mindre i forretninger og restauranter. Sverige har også eksporteret mindre på grund af nedlukningerne i andre lande. "Sveriges regering forventer... en nedgang i hjemmemarkedets forbrug på 6% i år. Kombineret med et forventet 10% fald i eksporten forudsiger de svenske myndigheder, at konsekvensen bliver et 7% fald i den overordnede økonomiske vækst for 2020", skriver Wall Street Journal.
WHO – og medierne – skulle måske genoverveje brugen af den svenske model.