 Ashraf Jabari, en 45-årig palæstinensisk forretningsmand fra byen Hebron på Vestbredden, indledte for nylig et nyt økonomisk initiativ sammen med nogle af sine jødiske venner for at fremme et fælles iværksætterprogram mellem israelere og palæstinensere på stedet. (Billedkilde: iStock) |
I de fleste normale samfund bliver en forretningsmand, som forsøger at forbedre sit folks levevilkår ved at stimulere økonomien og skabe jobmuligheder for de arbejdsløse – herunder en hel hær af jobløse universitetskandidater – behandlet med respekt. Men palæstinenserne synes ikke at figurere blandt disse samfund.
Ashraf Jabari er en 45-årig forretningsmand fra byen Hebron på Vestbredden. Som medlem af en stor, palæstinensisk klan i byen tror Jabari på økonomisk samarbejde og fredelig sameksistens med sine jødiske naboer, herunder de bosættere som bor på Vestbredden.
Tidligere i år indledte Jabari og nogle af hans jødiske venner et nyt, økonomisk initiativ for at fremme et fælles iværksætterprogram mellem israelere og palæstinensere på stedet.
"Vi arbejder på at fjerne grænser, og både israelere og palæstinensere må deltage i det," forklarede Jabari. "Vi er nødt til at bryde denne mur ned. Vi skal først skabe gode kontakter og gode relationer ikke kun på Vestbredden, men over hele Israel, så vi kan nå vores ønskede mål."
For at fremme sin målsætning kundgjorde Jabari for nylig dannelsen af et nyt parti, som opfordrer til at fokusere på økonomisk fremgang for palæstinenserne:
Reform- og udviklingspartiet (Reform and Development Party), sagde han, søger at løse palæstinensernes økonomiske problemer, herunder den høje arbejdsløshed. "Vi har en hel hær af universitetsuddannede kandidater, som står uden arbejde," sagde han. "Vi er nået til en situation, hvor en ung [palæstinensisk] mand med en kandidatgrad i jura må arbejde som gadesælger, fordi han ikke kan finde arbejde."
Man skulle tro, at sådan et budskab ville blive hilst velkommen af palæstinenserne. Her er en mand, der taler om at hjælpe sit folk med at få mad på bordet. Her er en mand, der siger: "Lad os lægge vore politiske forskelle til side og fokusere på at opnå økonomisk stabilitet for vores befolkning."
I stedet for at give Jabari en chance for at gennemføre sit initiativ har palæstinenserne ført en massiv smædekampagne imod ham, hvor mange har fordømt ham som "forræder" og "kollaboratør" med Israel og jøderne. Nogle palæstinensere er endda gået så vidt som til at opfordre til hans arrestation eller henrettelse.
Kampagnen mod den palæstinensiske forretningsmand kulminerede den 13. maj, efter at han i sit hjem havde beværtet flere jøder ved det måltid, kaldet Iftar, som indleder Ramadanen. Det er ikke usædvanligt, at muslimer er værter for ikke-muslimer ved Iftar-måltidet. Men i dette tilfælde synes Jabari at have inviteret de "forkerte" gæster: jøder.
Så snart fotografier fra Ramadan-måltidet dukkede op på de forskellige mediekanaler, gik mange vrede palæstinensere på de sociale medier for at ytre deres stærke fordømmelse af Jabari.
Konfronteret med de udbredte protester og fortørnelser var Jabaris klan tvunget til offentligt at fordømme og forstøde ham. "Ashraf Jabari er en forbryder, og han kommer ikke ind i de områder, som kontrolleres af Det Palæstinensiske Selvstyre," sagde Arif Rubin Jabari, klanens leder. "Vores familie forstødte allerede denne bedrager tilbage i 2002. Han repræsenterer ikke nogen fra vores klan eller fra Hebron."
Klanlederen hævdede yderligere, at Israel "brugte Jabari til at smede sine mistænkelige rænker imod palæstinenserne." Han opfordrede Det Palæstinensiske Selvstyres embedsfolk til at "undersøge Israels forsøg på at bringe Jabari i forgrunden ved at præsentere ham som et alternativ til den nuværende palæstinensiske ledelse."
Der er dog mange palæstinensere, som klanens offentlige fordømmelse af Jabari ikke har formildet, og som nu opfordrer til en alvorlig afstraffelse af ham for hans ord og gerninger.
Den palæstinensiske nyhedshjemmeside Wattan, der holder til i Ramallah, palæstinensernes de facto hovedstad, opfordrede til at stille Jabari for retten på anklager om forræderi. "[De palæstinensiske] sikkerhedsstyrker bør træde i aktion øjeblikkeligt for at arrestere ham," skrev Wattan i en artikel på sin hjemmeside.
"Ifølge artikel 135 i PLO's revolutionære straffelov (1979) er straffen for forræderi fængsel med hårdt straffearbejde. Loven fastslår, at den, der tilbyder husly, mad eller tøj til en fjendtlig soldat eller spion eller hjælper vedkommende med at flygte, skal straffes. Snesevise af spioner er allerede blevet straffet efter denne lov. Artikel 140 i samme lov fastsætter dødsstraf for den, der fungerer som informant for fjenden. Mange spioner er faktisk blevet henrettet."
At dømme ud fra palæstinensernes reaktioner er de vrede på Jabari hovedsagelig af to grunde: fordi han har indladt sig på "normalisering" med israelere, og fordi han promoverer tanken om "økonomisk fred." Palæstinensernes bevægelse for "anti-normalisering" er stærkt imod enhver form for relationer til Israel – herunder også sport og kulturelle begivenheder. Nu ser det ud til, at de endda er imod at se palæstinensere og jøder spise sammen.
Jabari fornærmede mange palæstinensere, fordi han vovede at invitere sine jødiske venner til Ramadan-måltidet hjemme hos sig selv.
Desuden har hans tale om "økonomisk fremgang" for palæstinenserne gjort ham til en fjende af folket. Hvor vover denne mand at diskutere måder til at forbedre levevilkårene for sit folk og skaffe jobs til de arbejdsløse?
I mange palæstinenseres øjne bør kampen imod Israel overskygge alt andet, også selvom de i stedet må spise og drikke denne kamp i stedet for den mad, som de kunne købe ved at engagere sig i økonomiske initiativer som dem, Jabari har foreslået.
Havde Jabari tilsluttet sig Hamas eller Islamisk Jihad eller en af anti-Israel organisationerne på Vestbredden, var han blevet et idol. Havde han opfordret til boykot af Israel i stedet for at arbejde – og spise – sammen med dem, var han blevet hyldet i sin befolkning og i sin klan.
Set i lyset af det spektakel som den palæstinensiske forretningsmands handlinger og udtalelser har afstedkommet, kan man roligt gå ud fra, at hans nye parti aldrig vil få held til at vinde palæstinensernes hjerter og sind. Det er også svært at se, hvordan nogen af de økonomiske initiativer, han har omtalt, nogensinde vil blive til noget.
Denne hidtil uhørte skræmme- og hadkampagne mod Jabari finder sted få uger før, den amerikanske regering udruller sin længe ventede plan for fred i Mellemøsten, også kaldet "århundredets aftale."
Den kommende fredsplan taler, ifølge diverse rapporter, om at forære palæstinenserne milliarder af dollars og skaffe penge til dem fra de rige arabiske land. Men som Jabaris sag tydeligt viser, er palæstinenserne mindre optaget af at opnå økonomisk stabilitet end af at hade Israel.
For palæstinenserne er den økonomiske hjælp et kynisk forsøg på at lokke dem væk fra deres kamp imod Israel – og ingen palæstinensisk leder har lyst til at udsætte sig for de trusler, som Jabari i øjeblikket modtager. Så de palæstinensiske ledere har for længe siden, og langt fra enhver "århundredets aftale", indgået deres egen beskidte aftale: de sætter pengene i hadet til Israel i stedet for i deres egen befolkning.
Bassam Tawil er en muslimsk araber med base i Mellemøsten.