I maj måned myrdede Benjamin Herman, en kriminel som var konverteret til islam i fængslet, tre mennesker (herunder to politibetjente) i Liège, Belgien, under en 48-timers udgang. Senere skød og sårede han yderligere fire politibetjente, mens han råbte "Allahu Akbar." Billedet: Bycentrum i Liège. (Billedkilde: iStock) |
Belgien, med sin velmente velkomst til nyankomne fra Mellemøsten, står nu med en vedvarende terrortrussel og en "bølge af jihadisme", ifølge en ny rapport, udgivet af den belgiske stats sikkerhedstjeneste (VSSE) den 30. november. Hovedårsagen til disse nyerhvervelser, fortæller rapporten, er den fortsatte islamiske radikalisering af indsatte i de belgiske fængsler og risikoen for, at terrordømte kaster sig ud i terrorhandlinger, når de har afsonet deres straf og er tilbage i gaderne.
"I de kommende år," fastslår rapporten, "vil VSSE være tvunget til at bruger særlig opmærksomhed på at overvåge indsatte, dømt for terrorisme, [efter at de er blevet] sendt tilbage til friheden". Rapportens forfattere fortæller ikke, hvor mange radikaliserede indsatte der findes i Belgien; kun at der i september 2018 var 130 indsatte dømt for terrorisme eller anbragt "i forvaring i forbindelse med terrorvirksomhed".
"Tager man den vedholdende tendens til tilbagefald blandt tidligere terrordømte, for ikke at tale om radikaliserede almindelige kriminelle, i betragtning, vil Belgien fortsat opleve en latent terrortrussel i nogen tid fremover," bemærker rapporten.
Den belgiske efterretningstjeneste synes ikke at opfatte islam som en faktor ved skabelsen af islamisk terrorisme. I stedet tilbyder rapporten andre forklaringer på, hvorfor der begås islamisk terrorisme internationalt: "... Ægte eller oplevet diskrimination, politisk ustabilitet, dårlige økonomiske forhold, arbejdsløshed, udviklingsniveau."
Benjamin Herman var for eksempel en kriminel, som konverterede til islam i fængslet; siden myrdede han – til trods for at han befandt sig på statens sikkerhedsliste over mistænkte radikale – i maj måned, mens han var på en 48-timers udgang fra fængslet i den belgiske by Liège, tre mennesker, herunder to politibetjente. Han sparede én kvinde, tilsyneladende fordi hun var muslim. Herman skød og sårede derpå yderligere fire politifolk, mens han råbte "Allahu Akbar." Indenrigsminister Jan Jambon sagde på daværende tidspunkt om Hermans mulige motiver:
"Der er tegn, som tillader os at tale om radikalisering i fængslet. Men det kan også skyldes, at han ikke længere havde nogen fremtidsmuligheder i vores samfund, eftersom han også have begået et drab natten før."
I 2017 bemærkede en lækket, fortrolig rapport, at der fandtes 51 organisationer i Molenbeek – et område i Bruxelles, som er blevet kaldt for "jihadisternes hovedstad i Europa", og som har fostret eller rummet forskellige jihadister, herunder flere af dem, der stod bag angrebene i Paris i 2015.
Selve Bruxelles var mål for et angreb i marts 2016, hvor muslimske terrorister dræbte 31 mennesker og sårede omkring 300 personer i et bombeangreb på Bruxelles' lufthavn og Maalbeeks metrostation.
Der synes tillige at foregå en fortsat islamiseringsproces i øjeblikket i Belgien.
Et andet område, hvor radikaliseringen er øget, ifølge en særskilt, fortrolig efterretningsrapport som blev lækket til medierne i maj, er tilsyneladende moskeerne, hvor der prædikes jihad. En række af disse, herunder den saudisk finansierede stormoske i Bruxelles, synes at have trænet imamer i at promovere væbnet jihad, jødehad og forfølgelse af medlemmer af LGBT-samfundet. Rapporten fortæller, at de anvendte tekster opfordrede til, at homoseksuelle mænd blev stenet til døde eller kastet ud fra bygninger, og beskrev jøder som "korrupte, onde og forræderiske personer". Skrifterne, fortsatte rapporten, var "hovedsagelig inspireret af klassisk islamisk lovgivning fra Middelalderen" og opfordrede til "krig" imod alle personer, som ikke følger sunni islam. "Det vigtigste princip i jihad," stod der i en undervisningsmanual, "er at bekæmpe ikketroende og aggressorer... Væbnet jihad bliver en individuel pligt for hver eneste muslim."
Den slags manualer, fortalte rapporten, er bredt tilgængelige "takket være de ubegrænsede økonomiske og teknologiske midler hos missionsapparatet i Saudi-Arabien og andre Golfstater." Manualerne var ikke kun blevet fundet i Belgien, tilføjede rapporten, men også i nabolandene i form af fysiske bøger og onlineudgaver.
En anden måde, islamiseringen spredes på i Belgien, er gennem fjernelse af kristne traditioner af frygt for, at disse skal "virke krænkende". I Brügge ændrede arrangørerne af julemarkedet dettes navn til "vintermarked" for "ikke at krænke anderledes troende", afslørede det belgiske nyhedsmedie HLN.
Julelys bliver nu erstattet af "vinterlys". Som Pieter Vanderyse, arrangøren af Brügges vintermarked, sagde: "Hvis vi benytter ordet jul, bliver det forbundet med en religion, men vi ønsker at være mere neutrale. Vi har ingen anelse om, hvad postyret kommer af, dette er det andet år, navnet er blevet ændret".
Ifølge HLN har også andre belgiske byer som Bruxelles, Antwerpen, Gent og Hasselt ændret deres "julemarked" til "vintermarked", "vinterland" eller "vintersjov".
Man kunne dog godt få den tanke, at arrangørerne, ud over at være bange for at "virke krænkende", også var bange for jihad. Julemarkeder i Europa er i stigende grad blev mål for jihad. I 2016 myrdede en terrorist, Anis Amri, 12 mennesker på et julemarked i Berlin efter at have aflagt troskabsløfte til ISIS. Af nyere dato, den 2. december 2018, besøgte en mand, der svingede med en økse og råbte "Allahu Akbar" [Allah er størst], et julemarked i den tyske by Witzenhausen, hvor han truede flere mennesker på juleindkøb.
Det voksende ønske om at formilde de nyankomne fra Mellemøsten er ikke begrænset til kommercielle foretagender som julemarkeder. Den katolske kirke har også blandet sig. Ved begravelsesgudstjenesten i Liège for de to politibetjente, som Benjamin Herman myrdede, sagde biskoppen i Liège, Jean-Pierre Delville, tilsyneladende uvidende om islams dogmer:
"Vi ved, at hvis islam er blevet påberåbt som grunden til at dræbe, skyldes det, at den er blevet manipuleret og holdt som gidsel af terrorister og voldelige personer. Vi må derfor hjælpe islam med at komme af med den slags manipulerende og fordrejede fortolkninger ved at fremme dialog og venskab hele tiden."
Belgien har sit eget islamiske parti, kaldet ISLAM ("Integrité, Solidarité, Liberté, Authenticité, Moralité"), der som sit mål har dannelsen af en islamisk stat, herunder adskillelse af mænd og kvinder i busser. Ved kommunalvalgene i 2012 vandt partiet to pladser, den ene i Molenbeek. Ved kommunalvalgene i 2018 mistede partiet sit sæde i Molenbeek og fik mindre end 2% af stemmerne, så måske er dets appel aftagende.
Belgien har også oplevet væksten i en måske hovedsagelig importeret antisemitisme. Overrabbineren i Bruxelles har ikke båret kalot [kippa] offentligt siden 2001, hvor han blev angrebet af en gruppe unge, arabiske mænd. Da et belgisk tv-selskab bad om at måtte filme overrabbineren og andre medlemmer af det jødiske samfund spadsere hen ad gaden iført kalot, afslog disse og sagde, at de frygtede for deres sikkerhed. I 2014 myrdede en terrorist fire mennesker ved det jødiske museum i Bruxelles.
Halvdelen af alle muslimske teenagere i Belgien har antisemitiske synspunkter, ifølge en undersøgelse fra 2013 udført for den flamske regering blandt næsten 4.000 gymnasieelever i Antwerpen og Gent. Blandt muslimerne var 50,9% af svarerne enige i sætningen "jøder anstifter krig og giver andre skylden for det," sammenlignet med 7,1% blandt ikkemuslimer. Sætningen "jøder søger at kontrollere alt" modtog 45,1% godkendelse blandt muslimer, sammenlignet med 10,8% blandt ikkemuslimer. Godt og vel 35% af muslimerne var enige i sætningen "jøder har for stor indflydelse i Belgien," sammenlignet med 11,8% blandt ikkemuslimer.
Ifølge den største belgiske vagthund vedrørende antisemitisme, Belgisk Liga imod Antisemitisme, lever de belgiske jøder "i en tilstand af permanent belejring".
"Militærets tilstedeværelse på gaden foran jødiske bygninger og områder giver en vis betryggelse," udtalte præsidenten for Belgisk Liga imod Antisemitisme, Joël Rubinfeld, i maj måned sidste år. "De seneste to til tre år," sagde han, har hans organisation måttet håndtere godt et dusin sager om jødiske skolebørn og unge, som har været udsat for antisemitisk tyrannisering, samt en voksende tendens til, at jødiske forældre er uvillige til at sende deres børn i de offentlige skoler.
"Det er det, de kalder for dobbelt afstraffelse: på den ene side er de ofre for disse antisemitiske handlinger, tyrannisering eller endda til tider fysisk vold, og på den anden side er det dem, ikke angriberne, der må forlade deres skole."
Rubinfeld sagde også, at det har været svært at overbevise de belgiske politikere om, at landet har et alvorligt problem med antisemitisme. "Allerede i 2008-2009 sagde jeg til dem: 'Hvis I ikke vil gøre det for mine børn, så gør det for jeres børn.'" Han tilføjede, at det havde været svært at overbevise de belgiske politikere om, at landet har et alvorligt problem.
Er det muligt, at Belgien måske har indtil flere?