"Fake news" er et velkendt fænomen i den palæstinensiske verden. For nylig er "fake news" dog blevet bragt til nye højder af palæstinensiske spindoktorer, som har arbejdet på overtid for at vildlede det internationale samfund og medierne. Et antal historier, som de seneste dage er fremkommet i de palæstinensiske medier, viser, hvor langt palæstinenserne er rede til at gå for at bedrage verden og øve indflydelse på den internationale, offentlige opinion.
Udmærkelse er ofte en dyd – bortset fra, når man udmærker sig i at lyve. Og hvis der er noget, palæstinenserne har udmærket sig i gennem de seneste årtier, er det at udsprede løgne om konflikten med Israel. De største medier i Vesten bider som regel på "fake news"-maddingen – den sælger aviser! – og udviser tolerance, hvis ikke ligefrem sympati, over for palæstinensisk producerede "fake news"-påhit.
Det seneste tilfælde af palæstinensisk "fake news" dukkede op under FN's generalsekretær, Antonio Guterres' besøg i Ramallah, palæstinensernes de facto hovedstad. FN-chefen, som ikke synes at være bekendt med den palæstinensiske kulturs vane med at lyve, blev et offer for et typisk pr-stunt, arrangeret af hans palæstinensiske værter.
Ifølge nyhedsbureauet Wafa, Det Palæstinensiske Selvstyres officielle nyhedsorgan, afholdt Guterres "et møde tirsdag aften (den 29. august) med familierne til palæstinensiske martyrer og fanger indsat i israelske besættelsesfængsler." Artiklen fortalte, at familierne havde opfordret FN's generalsekretær til at gribe til hurtig og kontant handling for at redde livet for mere end 6500 mandlige og kvindelige fanger, der sidder i israelske fængsler. Wafa citerede derefter Guterres for at sige følgende: "Vi forstår de palæstinensiske fangers lidelser, og vi skal samarbejde med de relevante parter for at bringe deres lidelser til ophør."
For det første burde det være af en vis interesse, at de pågældende "fanger" og "martyrer" er palæstinensere, som, direkte eller indirekte, har været indblandet i terrorangreb. Mange af disse fanger har jødisk blod på hænderne og er blevet dømt for ofte helt ubeskrivelige forbrydelser.
For det andet stod det hurtigt klart, at mødet mellem FN-chefen og de palæstinensiske familier var en del af et baghold, arrangeret af hans palæstinensiske værter i Ramallah. Ifølge en FN-talsmand blev Guterres overrasket over den pludselige anmodning fra Det Palæstinensiske Selvstyre om at mødes med "mødrene til tilbageholdte børn," men han indvilligede i at mødes med dem. Meget rosværdigt kom Guterres også med en afklarende bemærkning om, at fortællingen i Wafa om, at han havde udtrykt sympati for fangernes lidelser, var "fabrikeret."
For det tredje er det værd at bemærke, at en af mødrene, som deltog i mødet med FN-chefen, var Latifa Abu Hmaid fra Al-Ama'ri-flygtningelejren nær Ramallah. Fire af hendes sønner, Nasser, Sharif, Nasr og Mohammed, afsoner flere livstidsdomme for deres rolle i terrorisme. Det Palæstinensiske Selvstyre valgte moderen til disse terrorister, fordi de alle er medlemmer af præsident Mahmoud Abbas' regerende Fatah-fraktion, som regelmæssigt beskrives i vestlige medier som en moderat og pragmatisk spiller, der tror på to-statsløsningen og fred med Israel.
Reaktionen fra FN-chefens talsmand på den "fabrikerede" rapport i Abbas' nyhedsbureau Wafa og det ikke planlagte møde med familierne til "fanger" og "martyrer" er et fint eksempel på, hvordan Det Palæstinensiske Selvstyre manipulerer med verdens topdiplomater. Men både Selvstyret og andre palæstinensere er ikke desto mindre sluppet af sted med dette gennem flere årtier.
Det mindste, FN-chefen kunne have gjort, var at appellere til selvstyreledelsen og fordømme den for dette baghold og den fabrikerede rapport fra det officielle, palæstinensiske nyhedsbureau. Havde Israel været indblandet i en lignende hændelse, havde vi oplevet en diplomatisk krise, udløst af FN's generalsekretær og dennes talsmænd såvel som de internationale medier. Men palæstinenserne får som sædvanlig fripas.
 FN's generalsekretær, Antonio Guterres, under sit besøg i Ramallah den 29. august 2017. (Foto: UN Photo/Ahed Izhiman) |
I et andet eksempel på palæstinensisk "fake news", beregnet til at bagtale Israel og opnå international sympati, har adskillige palæstinensiske mediekanaler i den seneste uge fortalt, at man havde afsløret en kvindelig, israelsk politispion forklædt som sygeplejerske på et palæstinensisk hospital i Hebron.
Ifølge de falske rapporter var denne "sygeplejerske" en israelsk bosætter, som havde hjulpet de israelske forsvarsstyrker (IDF) med at infiltrere hospitalet for at arrestere og nedskyde palæstinensere på flugt. Et hurtigt tjek af fakta afslørede, at palæstinenserne tilsyneladende refererede til en vestlig volontør, som havde arbejdet på hospitalet for at behandle palæstinensiske patienter. Hospitalsledelsen har på det kraftigste afvist rapporterne, som alligevel stadig breder sig som en steppebrand på de sociale medier og palæstinensiske nyhedswebsider. Formålet med de falske rapporter er at inddrage Israel og lade det fremstå som en stat, der ikke respekterer hospitaler og patienter. Denne sag viser, at rygter og "fake news" jævnligt accepteres som kendsgerninger i den palæstinensiske og arabiske verden.
Eller lad os tage et andet eksempel på, hvordan den palæstinensiske propagandamaskine fungerer. Den 23. august i år fortalte Wafa, det selvsamme palæstinensiske nyhedsbureau, om årsdagen for branden i Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem i 1969.
Først de historiske kendsgerninger: Den 21. august 1969 satte en australsk borger ved navn Denis Michael Rohan ild til prædikestolen i Al-Aqsa-moskeen. Rohan blev arresteret for brandattentatet, kom for retten og blev erklæret for sindssyg. Han blev indlagt på en psykiatrisk institution, indtil han omsider blev udvist af Israel i 1974.
Siden 1969 har palæstinenserne imidlertid gentaget løgnen om, at det var Israel og jøderne, der stod bag brandattentatet. Det faktum, at Rohan var kristen, er tilsyneladende ligegyldigt for dem.
I dette års markering af årsdagen for branden kom Abbas' officielle talerør, Wafa, så med følgende uvurderlige, falske påstand: "Al-Aqsa-moskeen blev sat i brand af jødiske ekstremister i 1969."
Løgnen om, at "jødiske ekstremister" satte ild til Al-Aqsa-moskeen er blevet så vidt udbredt og accepteret, at selv førende muslimske lærde som Abbas' stormufti, Sheikh Mohamed Hussein, har spredt denne blodsbagvaskelse. Han og flertallet af palæstinenserne beskriver fortsat den australske, kristne brandstifter som "jødisk ekstremist."
Disse løgne er blot nogle få nylige eksempler fra en lang liste over palæstinensiske "fake news" og blodsbagvaskelser, der er beregnet til at skabe falske anklager mod Israel og ophidse verden imod det. Tag for eksempel de velkendte, palæstinensiske løgne om terrorister: Ifølge den palæstinensiske propagandamaskine var alle terrorister, næsten uden undtagelse, på vej hen for at købe brød til deres mor eller besøge deres bedstemor. Der var tale om uskyldige ofre, sådan lyder fortællingen, som blev arresteret eller skudt af Israel uden grund. Der er også løgnene om, at israelerne "planter" knive nær ved kroppene af terrorister, som stikker jøder ned eller forsøger at myrde jøder. Vestlige journalister og andre godtager disse løgne som kendsgerninger.
Manipulationen af FN-chefen i Ramallah kommer ikke som nogen overraskelse for dem, der er bekendt med det palæstinensiske, taktiske bedrageri. Spørgsmålet er dog: Hvor længe vil det internationale samfund tålmodigt blive ved med at acceptere de løgne, som palæstinenserne spytter i hovedet på dem, løgne, som time efter time, dag efter dag, blot bringer såvel palæstinenseres som jøders liv i fare, fremmer en kun alt for velkommen anti-semitisme, og værst af alt – modsat påstandene fra dem, der foregiver at ønske at hjælpe dem – forlænger lidelserne for de palæstinensere, som drømmer om en dag at kunne leve i frihed – ligesom deres naboer, israelerne – med demokratiske institutioner som ytringsfrihed, uafhængige domstole og undervisningssystemer, og frem for alt, med ansvarlige ledere?
Bassam Tawil er muslim og bor i Mellemøsten.