USA's udenrigsminister John Kerry har på chokerende vis retfærdiggjort den seneste palæstinensiske mordkampagne i Israel. Hans kommentarer i denne uge på Harvard Universitet vil opmuntre til en fortsættelse af volden og føre til flere døde blandt både israelere og palæstinensere.
Udenrigsminister Kerrys bemærkninger er særligt bekymrende, fordi det er umuligt at forestille sig, at han ville levere en sådan retfærdiggørelse, hvis det ikke lige drejede sig om drab på israelere. Hans forklaring på de udbredte knivstikkerier, selvmordsbomber, skudepisoder, ildspåsættelser, brandbomber, angreb på køretøjer og dødbringende stenkast er enten naiv eller løgnagtig; måske begge dele. Han påstår, at frustrationerne over den israelske bosættelsesaktivitet på Vestbredden er skyld i palæstinensernes morderiske adfærd. Det er selvfølgelig noget vrøvl.
Virkeligheden er, at denne nye bølge af drab er en fortsættelse af den aggression imod jøder, som har fundet sted i Palæstina-territorierne gennem mange årtier -- længe før reetableringen af den jødiske stat i 1948 og forud for de første israelske bosættelser på Vestbredden, som udenrigsminister Kerry fejlagtigt stempler som ulovlige. Volden er motiveret af den samme racistiske og sekteriske fanatisme, som driver Islamisk Stat og flere arabiske regeringer og jihadistgrupper, som har forsøgt at udradere tilstedeværelsen af "vantro," hvad enten disse er jøder, kristne eller yazider, fra landområder, som de betragter som udelukkende forbeholdt muslimer.
I årevis er den palæstinensiske befolkning blevet svigtet af sin svage, splittede og forstyrrede ledelse, som bestandig har afvist enhver mulighed for at slutte fred med den israelske nabo. I et forsøg på at fjerne opmærksomheden fra egne iøjnefaldende fiaskoer blev nogle grundløse beskyldninger fra Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmud Abbas' og andre agitatorers side om, at den israelske regering havde planer om at ændre status for Tempelbjerget i Jerusalem – et helligt område for både jøder og muslimer – den umiddelbare udløser af den nuværende mordkampagne.
Men det, der gjorde det muligt at fremtrylle den udbredte vold så hurtigt og med så ødelæggende virkning, var mange års opflammen til had imod jøder fra den palæstinensiske ledelse, herunder præsident Abbas. I en propaganda, som ville have imponeret selveste Nazitysklands dr. Josef Goebbels, bliver palæstinensiske børn indoktrinerede med had til jøder og til den jødiske stat lige fra deres tidligste indlæringsår. I skolebøger, på tv og i moskeerne lærer de, at hele området bestående af Israel, Gaza og Vestbredden er arabisk territorium og stjålet fra dem af jøderne. De lærer, at jøder nedstammer fra aber og svin og bør knivdræbes, sprænges i luften og stenes til døde, før deres "beskidte fødder" får mulighed for at vanhellige islams helligsteder – med præsident Abbas' ord.
Det er denne type understøttet, regeringssponsoreret ansporing til had, hvor genstanden for giftighederne reduceres til undermenneskestatus, som gjorde det så nemt for almindelige tyskere beredvilligt at hengive sig til det orgie af vold, som muliggjorde det mest effektive folkedrab i verdenshistorien.
Selvom den palæstinensiske ledelse må bære hovedparten af ansvaret for sin ansporing til mord, så har vestlige ledere også blod på hænderne. Meget af det hadefulde materiale, som inspirerer palæstinensiske børn, er finansieret af USA, Europa og andre vestlige såvel som arabiske lande.
Frem for at forsøge at formilde gerningsmændene ved at lægge skylden for ofrenes skæbne på ofrene selv, burde udenrigsminister Kerry modvirke yderligere vold ved hjælp af ubetinget fordømmelse og meningsfulde trusler om sanktioner over for Det Palæstinensiske Selvstyres ledelse. I stedet anlægger han en moralsk relativistisk holdning, som har de mest dystre konsekvenser. Så snart palæstinenserne har forstået, at USA og Vesten, som så ofte før, sympatiserer med deres fascistiske barbari over for en vestlig, demokratisk stat, vil de optrappe volden.
Det er den samme moralske fejltagelse, som har opmuntret til tre krige i Gaza, siden Israel trak sig ud i 2005. Vestlige regeringer, internationale organer som FN og EU og menneskerettighedsgrupper nægtede vedholdende at fordømme bølge efter bølge af raketangreb fra Hamas imod israelske civile. Først når Israel var tvunget til at slå igen i selvforsvar, har de rørt på sig. Og i de fleste tilfælde har det så blot været for at retfærdiggøre Hamas' terroraggression på samme måde, som udenrigsminister Kerry har retfærdiggjort palæstinensisk vold i denne uge. Opmuntret, først af manglen på international interesse og derefter af den internationale fordømmelse af Israels defensive reaktion, fortsatte Hamas og deres terroristfæller i Gaza gang på gang deres angreb på Israel. Der er næppe tvivl om, at dette vil ske igen i fremtiden.
I hver eneste Gaza-krig har det internationale samfund opmuntret Hamas' ulovlige brug af menneskeskjolde, som har afstedkommet så megen død og lidelse i Gaza og i Israel. I bedste fald, og med kun en halvhjertet kritik af Hamas' krigsforbrydelser, har internationale ledere skældt voldsomt ud på Israel for at have forsvaret sig og for at have afstedkommet civile tab, som i virkeligheden var den uundgåelige konsekvens af Hamas' uprovokerede aggression og taktik med at kæmpe inde fra private hjem, skoler, hospitaler og moskeer.
Denne opmuntring af Hamas' vold, især den virkningsfulde strategi med menneskeskjolde, forblev ikke ubemærket af andre islamistiske terrorgrupper. Det libanesiske Hizbollah har for eksempel skjult 100.000 raketter – alle pegende mod Israel – i byer og landsbyer i det sydlige Libanon. Mange huse indeholder et køkken, et opholdsrum og et raketrum. Skulle Israel blive nødt til at forsvare sig imod disse missiler, som truer dets civilbefolkning, vil hundredvis – måske tusindvis – af libanesiske civile uundgåeligt blive dræbt i processen. Ligesom ved Hamas er det dette, Hizbollah ønsker: storstilede drab på deres egne befolkninger for at udløse et ubærligt internationale pres på Israel.
Det er her, udenrigsminister Kerry burde koncentrere energien – på fjernelsen af denne trussel, som helt sikkert vil materialisere sig, hvis ikke der bliver handlet internationalt. Men det vil han selvfølgelig ikke. For disse missiler er kontrolleret af Iran. I dag er Iran så afgjort indstillet på at styrke og armere Hizbollahs offensive kampevne imod Israel. Og udenrigsminister Kerry og præsident Obama har investeret alt for megen politisk kapital i deres atomaftale med Iran. Denne aftale, som i sig selv er katastrofal for regionen og for verden, er ikke desto mindre deres stolte eftermæle, og de kan ikke tillade sig at ophidse ayatollaherne og risikere, at disse går deres vej.
FN og EU vil heller ikke løfte en finger for at forhindre den uundgåelige, fremtidige konflikt og død i det sydlige Libanon eller Gaza. Ligesom udenrigsminister Kerry vil de og den internationale menneskerettighedsindustri fortsætte med at retfærdiggøre og opmuntre aggressionerne imod Israel, reservere indsatsen til en afvisning af den jødiske stat og sikre de nuværende og fremtidige bølger af vold og død.
Oberst Richard Kemp har brugt det meste af sin 30-årige karriere i den britiske hærs kommando for frontlinjetropper til at nedkæmpe terrorisme og oprør i brændpunkter så som Irak, Balkanlandene, Sydasien og Nordirland. Han var kommandør for britiske styrker i Afghanistan i 2003. Fra 2002 - 2006 stod han i spidsen for det internationale terrorismeteam ved Joint Intelligence Committee under den britiske premierministers kontor.