Det er næsten uhørt for en fremtrædende palæstinensisk skikkelse at erklære Selvstyret og Hamas i lige grad ansvarlige for korruption og magtmisbrug.
Dr. Ibrahim Abrash, tidligere palæstinensisk minister for kultur i Gaza-striben, overraskede for nylig mange palæstinensere ved at offentliggøre en artikel, som indeholder et svidende angreb på både Selvstyret og Hamas, og hvori de blev gjort ansvarlige for deres befolknings fortsatte lidelser.
I sin artikel holder dr. Abrash også de to palæstinensiske parter ansvarlige for forsinkelsen af genopførelsen af de tusindvis af bygninger, som blev ødelagt eller beskadiget i Gaza-striben under sidste års militære konflikt mellem Israel og Hamas. Han peger på, at Hamas og Selvstyret hver især har givet hinanden skylden for palæstinensernes lidelser. "Sommetider lægger de også hele ansvaret for alt, hvad der foregår i Gaza-striben, på Israel," skriver han.
Under en henvisning til den fortsatte magtkamp mellem Hamas og Det Palæstinensiske Selvstyre, som nåede sit højdepunkt under Hamas' voldelige overtagelse af hele Gaza-striben i sommeren 2007, beskylder dr. Abrash de to rivaliserende parter for at udnytte deres uenighed til at dække over korruptionen i vigtige dele af det palæstinensiske samfund.
"I ly af splittelsen [mellem den Selvstyre-kontrollerede Vestbred og det Hamas-regerede Gaza], er korruptionen og uansvarligheden blevet omfattende," skriver dr. Abrash. "Denne opsplitning har ført til en kollaps i det politiske system og i værdinormerne og har øget korruptionen. Den har også gjort det muligt for mange opportunister og hyklere at indtage vigtige stillinger, hvor de gør, hvad der passer dem, uden at de bliver holdt ansvarlige."
Og mens mange i det internationale samfund og i medierne fortsat lægger ansvaret for palæstinensernes situation i Gaza-striben helt og holdent på Israel, anlægger dr. Abrash en ganske anden synsvinkel.
Idet han bemærker, at palæstinenserne i Gaza-striben er blevet ofre for magtkampen mellem Hamas og Det Palæstinensiske Selvstyre, skriver han, at ingen i dag aner, hvem der formodes at skulle hjælpe de mennesker, som bor der.
"Folkets interesser er tabt som følge af de to partiers rivalisering," skriver dr. Abrash. "Ingen aner, hvem der har ansvaret for befolkningens behov i Gaza-striben -- Hamas, som er de facto regerende myndighed i Gaza-striben, eller Det Palæstinensiske Selvstyre og dettes nationale konsensusregering. Eller er det UNRWA og donorerne, der har ansvaret? Eller er det alene Israels ansvar, som besættelsesmagt? Hvem skal befolkningen henvende sig til med sine klager?"
Under en henvisning til den udbredte korruption under Selvstyret på Vestbredden afslører den tidligere palæstinensiske minister, at de palæstinensiske akademiske institutioner, herunder universiteter og andre læreanstalter, er blevet "kommercielle projekter med henblik på at udstede eksamensbeviser, som ikke besidder nogen form for videnskabelig værdi eller indhold."
Dr. Abrash peger på, at ingen ved, om universiteterne og de andre læreanstalter i Gaza-striben forvaltes af undervisningsministeriet på Vestbredden eller i Gaza-striben.
Han skælder også voldsomt ud på Selvstyrets ministerium for civile anliggender for at have udnyttet og presset penge af palæstinensere, som søger om rejsetilladelse, især dem der ønsker at forlade Gaza-striben. Han beskylder endvidere Hamas for at "chikanere" palæstinensere, som ønsker at forlade Gaza-striben via Erez-grænseovergangen (til Israel). Dr. Abrash hævder, at nogle palæstinensere bliver tvunget til at betale bestikkelse til palæstinensiske embedsmænd for at få rejsetilladelse.
"Mange mennesker er blevet udsat for pengeafpresning og forhaling [fra palæstinensiske embedsmænds side], efter at Israel lempede rejserestriktionerne for Bet Hanoun [Erez] grænseovergangen," skriver han. "Men mennesker tør ikke klage, af frygt for at blive nægtet rejsetilladelse i fremtiden. Det, der foregår ved grænseovergangen, har fremkaldt favorisering og bestikkelse."
Dr. Abrash slutter sin artikel med et retorisk spørgsmål: "Er det ikke skamfuldt og irriterende, at mens Israel udsteder rejsetilladelser til mennesker med særlige behov, er der nogle indflydelsesrige [palæstinensiske] embedsmænd, som lægger hindringer i vejen? Hvor længe vil de blive ved med at manipulere og afpresse befolkningen i Gaza-striben?"
Dr. Abrash' artikel repræsenterer en sjælden stemme af fornuft blandt palæstinenserne. Det er en stemme, som ikke udelukkende lægger skylden for alle palæstinensernes ulykker på Israel, men også holder palæstinensernes ledelse ansvarlig for befolkningens fortsatte lidelser.
Det er imidlertid en stemme, som sjældent får tildelt en platform i Vestens almindelige mediekanaler, hvis journalister fortsat næsten udelukkende fokuserer på historier, som giver et negativt billede af Israel.
De vestlige journalister, der har base i Mellemøsten, er tilbøjelige til at ignorere palæstinensere, som er kritiske over for Det Palæstinensiske Selvstyre eller Hamas. Det skyldes, at denne kritik ikke passer ind i fortællingen om, at Israel alene er ansvarlig for alt det dårlige, som overgår palæstinenserne.
Dr. Abrash' kritik af Hamas og af Selvstyret – som han åbenlyst holder ansvarlige for deres befolknings lidelser – afspejler i virkeligheden en udbredt følelse blandt palæstinenserne. Gennem de senere år har et voksende antal palæstinensere indset, at deres ledere har svigtet dem igen og igen. I dag er mange palæstinensere klar over, at både Hamas og Selvstyret er skyldige i at hindre bestræbelserne på at genopbygge Gaza-striben, og at de to parter er så korrupte som nogensinde.
Men hvornår vil det internationale samfund og medierne vågne op og begribe, hvad mange palæstinensere begyndte at forstå for flere år siden, nemlig at den palæstinensiske befolknings virkelige tragedie har været – og stadig er – dårlig og uansvarlig ledelse? Desværre vil dette næppe ændre sig, så længe verden bliver ved med at opfatte Israel som skurken.