FN's Hjælpeorganisation for Palæstinensiske Flygtninge (UNRWA) var oprindeligt et lille agentur med et mandat til at yde basal humanitær hjælp til palæstinensere, der skulle fornys hvert tredje år. Efter 73 år og fire generationer, og med mere end 30.000 ansatte og et årsbudget på mere end en mia. dollars, er UNRWA ganske forbløffende blevet et af FN's største agenturer.
I den Hamas-styrede Gazastribe har UNRWA i realiteten længe opereret som den reelle regering. UNRWA har, ved at give Gazastribens beboere forskellige serviceydelser, friholdt Hamasbevægelsen fra dennes ansvar som regeringsmagt, såsom ansvaret for at skabe en driftsøkonomi, der kunne betale for uddannelse og sundhedsvæsen, og har i stedet gjort det muligt for Hamas at investere ressourcer i at bygge tunneller og fremstille våben. Hvis UNRWA ikke havde været der, ville Hamas have været tvunget til at udfylde tomrummet og for eksempel bygge hospitaler og skoler og finde løsninger på økonomiske problemer, herunder arbejdsløshed og fattigdom.
Da den højtstående embedsmand i Hamas Mousa Marzouk skulle forklare, hvorfor der ikke kunne levnes cement fra terrortunnellerne til at bygge beskyttelsesrum for Gazas borgere, sagde han således:
"Tunnellerne blev bygget for at beskytte Hamaskrigerne mod [israelske] luftangreb. Som du ved, er 75% af beboerne i Gazastriben flygtninge. Det er FN's ansvar at beskytte flygtningene."
Hamas sagde reelt: Vi har ansvaret for, hvad der sker under jorden, mens UNRWA har ansvaret for, hvad der sker over jorden.
Ud over at have udviklet sig til et gigantisk agentur er UNRWA også blevet forvandlet til en yderst bekostelig udklækningsanstalt for terrorister. Skoler drevet af UNRWA understreger og fremmer "retten til at vende tilbage", der er en eufemisme for at oversvømme Israel med millioner af palæstinensere og gøre det til en iranskstøttet islamistisk stat med muslimsk flertal.
Mere end 50% af UNRWA's årsbudget på 1,6 mia. dollars er afsat til at finansiere palæstinensiske skoler. Disse skoler har givet ophav til et krigerisk had mod Israel og mod jøder generelt, fra den yngste, mest påvirkelige alder og gennem alle skoleårene, mens de ganske forudsigeligt masseproducerer deres slutprodukt: terrorister og terroristsympatisører.
"De [UNRWA] lærer os, at Al-Aqsa-moskeen tilhører os [muslimer], at Palæstina tilhører os", siger Atif Sharha, der er elev på en skole drevet af UNRWA i flygtningelejren Shuafat nord for Jerusalem.
"Jeg hader jøderne", siger eleven Yousef fra en skole drevet af UNRWA i flygtningelejren Kalandia syd for Ramallah.
"Ja, de lærer os, at zionisterne er vores fjende", siger eleven Nur Taha fra Kalandia. "Vi burde udføre et [terror] angreb mod dem [zionisterne]."
Den administrerende direktør for Institute for Cultural Peace and Tolerance in School Education (IMPACT-se), Marcus Sheff, har studeret disse hadpolitikker og siger sørgmodigt:
"De palæstinensiske studentereksamener er blevet en skole i ekstremisme. Det er som om det palæstinensiske selvstyre propper så meget had som muligt ind i eksamenerne for at sikre sig, at de tolv foregående års indoktrinering følger dem som voksne."
UNRWA genindsætter dernæst mange af disse hadfyldte mennesker i sine institutioner og opretholder det, som FN er ivrig efter at kritisere Israel for: "voldscyklussen".
Skoler drevet af UNRWA har været genstand for mediernes granskning ved mange lejligheder. UNRWA's skolebøger, der udarbejdes af det palæstinensiske selvstyre, er blevet angrebet for fremtrædende, hadprovokerende og terrorinciterende materiale såsom "en grammatikøvelse, der opmuntrer palæstinensere til at 'ofre deres blod for at befri Jerusalem'".
Palæstinensiske skolebøger produceret af UNRWA indeholder "antisemitiske, hadefulde og voldelige afsnit", fortæller IMPACT-se. Nogle af disse afsnit er typiske for en islamisk undervisning, idet de inkluderer en beskrivelse af jøder som iboende forræderiske. Det pædagogiske indhold inkluderer et digt, der hylder drabet på israelere og beskriver det, at dø som martyr efter at have dræbt israelere, som en "hobby".
I en grammatikopgave beskrives jøder som urene, der angiveligt vanhelliger Al-Aqsa-moskeen. (Det gør de ikke. Jøderne besøger fredeligt området uden om, kaldet Tempelbjerget, der er et plateau, hvorpå Al-Aqsa-moskeen nu ligger. Stedet er det tredje mest hellige sted inden for islam, men inden for jødedommen er det det helligste. Bibelen nævner to jødiske templer, der engang lå på plateauet, inden de blev ødelagt – det første af den babylonske konge Nebukadnesar i år 586 f.Kr.; det andet af Det Romerske Rige i år 70 e.Kr.)
På trods af en årelang kraftig fordømmelse af lærebøgerne, er nye udgaver, der er godkendt af UNRWA, blevet eksponentielt værre.
"Terroristiske aktiviteter mod civile israelere er også en del af kampen mod den zionistiske besættelse af Palæstina. De nye bøger roser palæstinensiske terrorister, der deltog i sådanne handlinger. Dalal al-Mughrabi, der blev dræbt under et terrorangreb, som hun havde anført mod en civil bus... hvor mere end 30 mænd, kvinder og børn blev dræbt, nævnes for eksempel i fire lærebøger, der for tiden anvendes på UNRWA-skoler. Hun beskrives i dem alle som en helt og en palæstinensisk martyr."
Ifølge lærebøgerne på UNRWA's skoler har jøder ingen som helst ret eller legitim status i Israel. En jødisk tilstedeværelse i landet benægtes historisk, geografisk og religiøst. Der er i bøgerne ingen henvisning til jødernes historie i området, hverken i bibelsk tid eller i romertiden. Enhver forbindelse benægtes også mellem jøderne og deres gamle hovedstad, Jerusalem, der beskrives som en arabisk by siden dens grundlæggelse for tusinder af år siden. Jødernes tilstedeværelse i Jerusalem i dag beskrives i bøgerne besynderligt nok som en aggression mod byens arabiske karakter.
Udover lærebøgerne har både UNRWA's administratorer og lærere stolt vist deres billigelse af terror og had ved utallige lejligheder, herunder Hamas' nylige massakre den 7. oktober, fremgår det af en rapport fra UN Watch, der er en uafhængig ikke-statslig menneskerettighedsorganisation, og IMPACT-se.
Matematiklærer Adnan Shteiwi fra UNRWA hyldede for eksempel Diaa Hamarsheh, der i marts 2022 begik skudangrebet i Bnei Brak – hvor han myrdede fire civile israelere og en politibetjent – som en "martyr", hvis navn burde "udødeliggøres i bogstaver af ild, magt og storhed".
UNRWA's Asma Mellemskole for Piger B opfordrede skolepiger til at "befri hjemlandet ved at ofre 'deres blod' og udføre jihad".
Roni Krivoi er et af de israelske gidsler, der for nylig blev frigivet fra Hamas' fangenskab, og han har fortalt, at han blev holdt fanget på et loft i halvanden måned, for det meste sultede, og han fik ikke lægelig behandling. Hans fangevogter var en skolelærer fra UNRWA.
Lige som direktøren for Kamal Adwan Hospitalet, der indrømmede, at han var, hvad der svarer til en brigadegeneral for Hamas, og at seksten fra hospitalets personale også var "terroragenter for Hamas", illustreres båndet mellem Hamas og UNRWA i Gaza også af den højtprofilerede sag med Suhail al-Hindi.
Al-Hindi var både skoleleder på en af UNRWA's grundskoler og fagforeningsleder for UNRWA's ansatte i Gaza. I 2017 suspenderede UNRWA al-Hindi efter at have modtaget oplysninger om, at han netop var blevet valgt ind i Hamas' politiske bestyrelse. UNRWA bekendtgjorde, at al-Hindi ikke længere arbejdede for agenturet men fortalte ikke, hvorvidt han havde sagt op eller var blevet fyret. Al-Hindi sagde først, at han "sagde op" hos UNRWA, men senere forklarede han, at han gik tidligt på pension.
Sagen om al-Hindi og andre ansatte ved UNRWA mistænkt for at støtte terror viser, at UNRWA er "pengene", mens voldelige terrorgrupper som Hamas er "musklerne".
Over for offentligheden forsøger UNRWA at foregive, at dets hænder er rene, og agenturet indtager en aggressiv forsvarsposition over for disse og andre beskyldninger, idet det offentligt hævder, at det har en "nultolerancepolitik over for had".
Den israelske nyhedsside Ynet skrev dog for nylig om en rapport fra UN Watch:
"Der er i den registreret omkring 47 dokumenterede tilfælde, hvor ansatte på skoler fremmer antisemitisk materiale, idet skolepersonalet åbent bryder den officielle UNRWA-politik...
"Det var kun to år siden, at UNRWA undskyldte for lignende tilfælde og hævdede, at det var en fejl, der ikke ville gentage sig, men med denne seneste rapport klinger det løfte noget hult."
En ansat ved UNRWA beskrev Adolf Hitler positivt: "Vågn op, Hitler, der er stadig folk at brænde".
Det er desuden veldokumenteret, at UNRWA har tilladt, at dets skolebygninger blev brugt af Hamas som opbevaringsrum for raketter og andre våben, terror-tunneller og til at huse jihadterrorister. Hamas og andre terrororganisationer har satset på den mediehype, der ville komme, hvis israelske styrker skulle ramme en FN-institution (eller hospital, moské eller sågar en kirke), der bruges til militære formål. Hamas har affyret raketter mod Israel fra UNRWA-skolers nærhed og, når muligt, skudt inde fra skolerne, hvorved de drog fordel af det helle, som en FN-institution, særligt et "beskyttet område" som en skole, burde være under legitime omstændigheder.
I sidste uge kogte medierne over i fordømmelse af de israelske forsvarsstyrker, fordi de bombede en skole fra UNRWA på trods af afsløringen af, at skolen havde været brugt som et våbendepot og der blev fundet terrortunneller i området.
Der er i børnehaver ledet af UNRWA blevet fundet våben gemt inde i legetøj og sågar i tasker fra UNRWA, og FN-embedsmænd er sigtede for at medvirke til at tilbageholde gidsler på trods af forsikringer om det modsatte. Det ser ud til, at "nul tolerance" er blevet til "nul tilsyn".
Når raketter tidligere blev opdaget på UNRWA-skoler, ville UNRWA forsikre alle om, at de var blevet overdraget til "lokale myndigheder". Disse myndigheder var selvfølgelig Hamas, der sandsynligvis flyttede dem til et andet, og lige så upassende, sted.
Embedsfolk fra UNRWA laver somme tider lidt postyr eller spiller chokerede og vrede over for donorer eller medierne, men de gør angiveligt intet for at ændre på tingene. I de øvre lag af UNRWA's ledelse har der været beskyldninger om alvorlige brud på etikken i form af nepotisme, intimidering, dårlig håndtering af midler – såvel som mangel på ansvarlighed.
Dette er ikke nogen lille ting taget i betragtning, at de årlige globale bidrag til UNRWA alene – uden at inkludere direkte donationer til palæstinensiske regeringsagenturer som Hamas og det palæstinensiske selvstyre eller de mange NGO'er og andre palæstinensiskspecifikke hjælpeorganisationer – i 2022 kom fra 68 donorlande, herunder Vatikanstaten, og beløb sig til 1,1 mia. dollars.
Omfattende rapporter fra UN Watch og IMPACT-se har understreget den ondartede indflydelse, som terrororganisationer som Hamas, Fatah og Palæstinensisk Islamisk Jihad har på UNRWA-institutioner, der enten foregiver ignorance eller udviser begejstret medskyld. Konsekvenserne af disse afsløringer er blevet pinlige.
Schweiz' parlament besluttede for nylig at standse støtten til UNRWA (21 mio. dollars årligt). Det betegnede Hamas som en terrororganisation og forbød den enstemmigt. "Hamas' brutale terrorangreb mod Israel nødvendiggør en klar stillingtagen fra Schweiz", udtalte de.
I 2018 kaldte Trumps regering UNRWA for et "fuldstændig defekt foretagende" og fjernede helt USA's årlige bidrag på 300 mio. dollars. Hjælpen blev genindført af Joe Biden nærmest straks efter hans tiltræden.
Mange har sat spørgsmålstegn ved selve oprettelsen af UNRWA, eftersom FN allerede har et agentur specifikt målrettet flygtninge: FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).
UNRWA er fortsat en flygtningeorganisation, der adskiller sig fra UNHCR på grund af to præmisser: for det første, at palæstinenserne vil "vende tilbage" til deres hjem i Israel takket være en "tilbagevendelsesret", og for det andet, at der aldrig kommer en resolution om ikke at "vende tilbage", hvorved disse flygtninge bliver en evig torn i øjet på Israel.
Den første præmis ville ødelægge Israel ved at påføre landet et demografisk skifte: en oversvømmelse af Israel med millioner af palæstinensere, der erfaringsmæssigt ikke er særligt fredsorienterede.
Den anden præmis ville, og har, fastholdt palæstinensere som professionelle grædekoner, der opretholder den internationale strøm af "medlidenhedspenge" lige i lommen på både palæstinensiske og UNRWA's ledere.
Dette er måske mindst én forklaring på, hvorfor man, mens UNRWA for nylig skreg på mere økonomisk hjælp til palæstinenserne, fandt en hel lagerbygning tilhørende organisationen, som var "fyldt til randen" med fødevarer. Da Gazas beboere i oktober bestormede lagerbygningen, opdagede de store mængder af ris, linser, mel og madolie.
Uanset hvilke håb, man måtte have haft til UNRWA's troværdighed, er de for længst udslukt, og de var muligvis malplacerede fra begyndelsen. UNRWA har i sin nuværende tilstand vist sig at være fuldstændig defekt, ubrugelig og endnu en massiv plet på det allerede skandaløst plettede FN [se f.eks. her, her, her, her og her]. Agenturet har fastholdt problematikken om "flygtninge" ved at holde dem i lejre og kun give dem basal hjælp.
Hvad værre er, har UNRWA bevidst skabt nye generationer af "flygtninge" ved at insistere på, at efterkommerne af flygtninge arver statussen som "flygtning" – hvilket umiddelbart er nonsens. Det er på høje tid, at det internationale samfund og dem, der faktisk ønsker en bedre fremtid for palæstinenserne, afskaffer UNRWA og foretager tiltag, der faktisk hjælper palæstinenserne med at bevæge sig i retning af et godt liv.
Bassam Tawil er en muslimsk araber bosat i Mellemøsten.