Den dramatiske voldsbølge mellem stridende fraktioner i Sudan er blot det seneste eksempel på det kaos, som Biden-regeringens globale ansvarsfralæggelse forårsager.
Det demonstrerer også, hvordan slyngelstater som Rusland er villige til, i fraværet af reelt amerikansk lederskab inden for international politik, at udfylde tomrummet for at forfølge deres egen forbryderiske dagsorden.
Den primære årsag til det seneste oprør for at ramme Sudans hovedstad Khartoum er en langvarig fejde mellem rivaliserende fraktioner i den regerende militære junta, men der kan ikke være nogen tvivl om, at Ruslands allestedsnærværende Wagner-gruppes dårlige indflydelse spiller en markant rolle ved opildning til vold.
Udenlandske regeringer har i al hast lanceret redningsaktioner for at evakuere strandede borgere. Oprørets kerne er en bitter rivalisering, der har udviklet sig mellem den militære junta, anført af general Abdel Fattah al-Burhan, og den selvstændige paramilitære styrke De Hurtige Støttetropper (RSF), anført af general Mohamed Hamdan Dagalo eller "Hemedti", som han kaldes.
RSF udspringer af Sudans berygtede Janjaweed-milits, der begik folkemord under den blodige konflikt i Darfur ved århundredskiftet.
Det var på grund af disse barbariske handlinger, at den tidligere sudanesiske diktator, Omar al-Bashir, fik den tvivlsomme ære at være det første regerende statsoverhoved, der blev anklaget for krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol.
Janjaweed blev efterfølgende en central aktør under dannelsen af RSF, som spillede en afgørende rolle i det militærkup, der i 2019 fjernede Bashir fra magten.
Efter kuppet stod RSF i spidsen for en brutal nedkæmpelse af en fredelig demonstration for demokrati foran det militære hovedkvarter i Khartoum, hvor flere hundrede personer døde. RSF var også involveret, da en magtdelingsaftale med politikere, der havde anført protesterne mod Bashir og forsøgte at facilitere overgangen til en demokratisk regering, blev forpurret af endnu et kup i oktober 2021, hvilket resulterede i mere end 100 demonstranters død.
Den fremtrædende rolle, som RSF har haft ved at holde militæret ved magten i Khartoum, har skabt spændinger, og Hemedti bliver stadigt mere frustreret i hans position som Burhans officielle stedfortræder. Så da Burhan i sidste måned besluttede at bringe militsen under det sudanesiske militærs kontrol, reagerede Hemedti ved at forsøge at tage kontrol over juntaen og udløste hermed den seneste runde af vold, der plager landet.
RSF's evne til selv at forsøge at tage kontrol over landet er i høj grad blevet muliggjort af den støtte, som de har fået fra Wagner-gruppen, der er den russiske paramilitære milits, som Vladimir Putin bruger som sin egen private hær.
Den russiske dissident Mikhail Khodorkovsky har iværksat forskningsprojektet Dossier Center. En af deres nyere artikler viser entydigt, at Wagner-gruppen finansieres og ledes af Yevgeny Prigozhin, der refererer direkte til Putin.
Wagner-gruppen har i de senere år været særdeles aktive i Mellemøsten og Nordafrika, hvor den har været anvendt til at opfylde Putins ambition om at udvide Ruslands indflydelse i Mellemøsten. Det er et mål, der er blevet en hel del lettere at nå med den amerikanske præsident Joe Bidens villighed til at opgive USA's langvarige tilstedeværelse i regionen.
Lejetropper fra Wagner-gruppen spillede en aktiv rolle ved Ruslands militære intervention i Syrien under borgerkrigen for at redde Bashar Assads styre fra et sikkert nederlag, og i nyere tid har de, som en del af Putins bestræbelser på at udvide Ruslands tilstedeværelse i Nordafrika, været aktive i Libyen og Mali.
De stadigt tydeligere beviser på Wagner-gruppens involvering i Sudan kommer derfor ikke som nogen overraskelse, og dens støtte til RSF er helt i tråd med Ruslands bestræbelser på at etablere et netværk af nye alliancer på det afrikanske kontinent.
Wagner har været involveret i Sudan siden 2017, hvor de blev inviteret til at hjælpe med at understøtte Bashirs diktatur, efter at Bashir havde besøgt Putin i Moskva og lovet ham at gøre landet til Ruslands "nøgle til Afrika".
Wagner skal siden da have tilført Sudan store mængder våben og udstyr, herunder militære lastvogne, amfibiekøretøjer og transporthelikoptere. Det er sågar blevet hævdet, at Wagner har forsynet RSF med jord-til-luft-missiler i kampen om at fravriste Durhan kontrollen over landet.
Wagners involvering med RSF har også vigtige økonomiske implikationer for Ruslands styre. En af årsagerne til, at RSF kan udfordre det sudanesiske styre, er, at de får enorme rigdomme fra deres kontrol over landets guldindustri. Der er siden Ruslands invasion af Ukraine sidste år kommet rapporter om, at Wagner hjælper med at smugle store mængder guld ud af landet for at hjælpe Putin med at undgå internationale sanktioner og finansiere hans krigsindsats. Ruslands styre giver til gengæld RSF avancerede våben.
Et andet vigtigt aspekt ved Wagners involvering med RSF er, at det kan hjælpe Ruslands styre med at opfylde dets ambitiøse plan om at bygge en flådebase ved Port Sudan. Denne udvikling ville give den russiske flåde adgang til en af verdens vigtigste handelsveje.
En aftale om at bygge en base ved Port Sudan blev oprindeligt indgået, da Bashir stadig var ved magten, men den er siden blevet stillet i bero på grund af det kaos, som har plaget landet siden diktatorens magtovertagelse. RSF giver nu udtryk for, at de vil hjælpe med at genoplive projektet, hvis dets forsøg på at få kontrol over den sudanesiske junta lykkes. Det er et skridt, der i høj grad øger den potentielle trussel, som Ruslands styre udgør i forhold til kontrol af Suezkanalen og den fremtidige stabilitet i Mellemøsten og Afrika.
Konflikten i Sudan er derfor ikke kun en kamp mellem rivaliserende militære fraktioner om at få kontrol over landet. Den repræsenterer et åbenlyst russisk forsøg på at befæste sin stilling ved Det Røde Hav. Det er et mål, der ikke ville have været muligt uden Bidens villighed til at opgive USA's globale lederskab.
Con Coughlin er Telegraphs forsvars- og udenrigsredaktør samt Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.