 En række beslutninger truffet af Biden-administrationen har tilsyneladende opildnet Iran og et antal af dets stedfortrædende terrorister. Først var der beslutningen om at ophæve betegnelsen af den iransk støttede houthigruppe i Yemen som en udenlandsk terrororganisation. Billedet: Houthi-styrker i Yemens hovedstad Sanaa den 8. april 2021. (Foto ved Mohammed Huwais/AFP via Getty Images) |
En række beslutninger fra Biden-administrationen – som overtog fred i Mellemøsten, amerikansk energiuafhængighed, sikre grænser, planerne til en blomstrende økonomi, samt modstandere mod USA såsom Kina, Rusland og Iran bragt i defensiven – har på fire korte måneder formået at smadre det meste af dette.
Nogle af disse beslutninger har tilsyneladende opildnet Iran og et antal af dets stedfortrædende terrorister.
Først var der beslutningen om at ophæve betegnelsen af den iransk støttede houthigruppe i Yemen som en udenlandsk terrororganisation.
Dernæst var der Biden-administrationens tilbud om at genoptage forhandlingerne med Iran for at genoplive atomaftalen med Iran fra 2015, som vil sætte Iran i stand til, om få år, at have et ubegrænset antal atomvåben – samtidig med at man ignorerer Irans bestandige brud på aftalen. Regeringen ignorerede tilsyneladende også Irans chikane mod amerikanske flådefartøjer. Faktisk som om USA er på vej til at belønne Iran for alt dette.
Som det tredje kom genoptagelsen af en økonomisk hjælp på 235 millioner dollars til palæstinenserne – uden nogen tilknyttede betingelser.
Disse beslutninger er, sammen med andre, åbenbart blevet tolket af Iran og de islamistiske terrorgrupper som tegn på amerikansk svaghed, samt som et grønt lys til en af deres stedfortrædergrupper, houthierne, om at optrappe deres missil- og droneangreb på Saudi-Arabien.
"Den beslutning [Biden-administrationens] opmuntrede houthimilitsen til at fortsætte med at rette skytset imod Saudi-Arabien," udtalte den yemenitiske forsker dr. Adel Dashila.
"Houthimilitsen ville ikke have turdet udføre sådanne angreb, hvis den stadig stod på listen over terrorgrupper. Beslutningen om at fjerne houthimilitsen fra listen styrkede dens diplomatiske og politiske status."
Verdens ledere har også set på, mens det kommunistiske Kina og verdenssundhedsorganisationen World Health Organization (WHO) bedrog den ganske verden med hensyn til Covid-19 virus' evne til at overføres blandt mennesker; samt Kinas overtagelse af Hong Kong og trusler imod Australien, Taiwan og Filippinerne. Reaktionen fra Biden-administrationen er, at den nu vil belønne det kommunistiske Kina – med øgede investeringer fra USA, med Vinterolympiaden 2022 og med et potentielt indeholdt held med uigennemførlige og lidet troværdige løfter om helt at standse udledningen af CO2 – om 40 år – hvor alle deltagerne vil være sikkert ude af embedet. Regeringen har også lovet af belønne WHO for dens dobbeltspil ved at genoptage tilskud til den på 200 millioner dollars.
Da USA for nylig blev ramt af to større cyberangreb fra Rusland – et på Solar Winds og et andet på Colonial Pipeline, formodentlig fra lyssky hjælpere for den russiske regering – så verdens ledere, at dette ikke fik nogen følger for Rusland.
Med disse undladelser af at holde synderne ansvarlige og med ophævelsen af betegnelsen af houthimilitsen som en terrororganisation synes Biden-administrationen at have opmuntret to andre af Irans stedfortrædende terrorgrupper i Gazastriben – Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) – til at drage den konklusion, at uanset hvad de gør eller har gjort, vil Washington se på det med milde øjne.
Det er derfor ikke så mærkeligt, at mange arabere, især i Golfstaterne, fortsætter med at udtrykke dyb bekymring over houthiangrebene imod Saudi-Arabien.
Disse arabere opfordrer også kraftigt det internationale samfund, især USA, til at lægge pres på Iran om at holde op med, via sine terrorgrupper, at blande sig i de arabiske landes interne anliggender.
For mange araberes vedkommende er Biden-administrationens fjernelse at houthierne fra listen over terrorgrupper et farligt skridt, som truer de arabiske landes sikkerhed og stabilitet, mens man samtidig styrker det politiske hasardspil fra et land, nemlig Iran, som den amerikanske kongres' egen undersøgelsestjeneste, US Congressional Research Service, har opført blandt "State Sponsors of Acts of International Terrorism" (statssponsorer af internationale terrorhandlinger).
Det er de samme arabere, som bød den tidligere amerikanske præsident, Donald Trumps beslutning fra den 2. januar 2021 om at betegne houthierne som en udenlandsk terrororganisation velkommen – en beslutning, som Biden-administrationen ophævede i februar, godt en måned senere. Blot få dage senere angreb houthierne Saudi-Arabiens Abha International Airport, og få uger derefter, i begyndelsen af maj, opsnappede den amerikanske flåde et skib medførende "en betydelig last" af russiske våben, antagelig fra Iran, på vej til houthierne.
Imens var houthiernes palæstinensiske allierede, Hamas og PIJ, nu blevet oversvømmet med opgraderede våben, forsynet af Iran og sandsynligvis betalt med nogle af de milliarder, som Iran havde fået af USA. Iran har, trods sine økonomiske vanskeligheder, efter sigende ikke desto mindre ydet økonomisk støtte til Hamas med 30 millioner dollars om måneden "til gengæld for oplysninger om Israels missilstyrke og missillokaliteter."
Det ser ud til, at Hamas tolkede Bidens skridt som en tilladelse til at affyre i tusindvis af deres raketter og missiler imod Israel.
Hamas og PIJ synes at opfatte Biden-administrationens beslutning således: Hvis houthierne ikke længere er en terrorgruppe og kan slippe af sted med at angribe en af Amerikas større arabiske venner, Saudi-Arabien, så betyder det, at vi også kan sende raketter og missiler ind i Israel for at dræbe flest mulige jøder.
Terrorgruppen synes at tro, at Biden-administrationen er på vej til at kaste Israel under bussen og distancere sig fra normaliseringsaftalerne mellem Israel og flere arabiske og muslimske lande. De ser, at den nye amerikanske regering næsten intet har gjort for at støtte normaliseringsaftalerne eller opfordre andre arabiske lande til at slutte fred med Israel.
Terrorgrupperne gnider sig også i hænderne af fryd over at se Biden-administrationen og andre verdensmagter forsøge at indynde sig hos mullaherne i Teheran ved at indgå i forhandlinger med dem for at genoplive atomaftalen med Iran fra 2015 og dermed sætte Iran i stand til, om få år, at have fuld atomkapabilitet samt ballistiske missiler til at affyre den.
I de seneste par måneder er der i et antal arabiske medier dukket rapporter op om en tilnærmelse mellem houthimilitsen og Hamas, Irans palæstinensiske stedfortræder i Gazastriben. Tilnærmelsen nåede sit foreløbige højdepunkt, da Hamas-lederen Ismail Haniyeh sendte et brev til houthiledelsen og roste dem og deres "rolle i støtten til den palæstinensiske sag."
Ifølge en nylig rapport har medlemmer af Hamas tillige kæmpet side om side med houthierne i Yemen.
Houthimilitsen har på sin side hilst Hamas-lederens brev velkommen og sagt, at det indgår i konteksten til en forhindring af Abraham-aftalerne mellem Israel og flere arabiske og muslimske lande. En ledende houthileder, Hazam al-Assad, sagde:
"Vi har de samme følelser som brødrene i Hamas, og vi opfordrer den islamiske nations sønner til at forene sig og engagere sig i seriøse og ansvarlige handlinger for at forpurre bestræbelserne på normalisering og tilnærmelse til den zionistiske fjende."
En anden houthileder, Mohammed Ali al-Houthi, opfordrede i sidste måned De Forenede Arabiske Emirater og andre lande, som har underskrevet normaliseringsaftaler med Israel, til at trække sig fra disse aftaler.
Det er vel unødvendigt at nævne, at også Hamas er voldsomt imod Abraham-aftalerne, og dens ledere har lovet at arbejde for at forhindre enhver fredsaftale mellem de arabiske lande og Israel.
Ved at ophæve betegnelsen af houthierne som terrorgruppe har Biden-administrationen sendt et budskab til araberne om, at USA intet problem har med islamister, der er støttet af Iran, som siden sin revolution i 1979 har arbejdet på at blive den dominerende magt i regionen. Med dette formål har det allerede foretaget betydelige indfald i Irak, Syrien, Libyen, Yemen, Saudi-Arabien, Libanon, Gaza og Vestbredden.
Hvis houthierne – hvis kampråb lyder: "Gud er Stor, Død over Amerika, Død over Israel, Forbandet være Jøderne, Sejr til Islam" – ikke bliver betragtet som terrorister, tænker de og deres iranske sponsor sikkert, hvorfor skulle Hamas, PIJ, Hizbollah og andre islamistiske grupper så blive anset for terrorister?
Biden-administrationen har forsøgt at skabe det indtryk, at Irans houthier er de "gode terrorister," mens Hamas og Hizbollah er de "onde terrorister."
Med sine overvejelser af en næsten total tilbagerulning af flere af de sanktioner, som blev påført Iran af Trump-regeringen, synes Biden-administrationen at have sendt et budskab til Iran om, at Washington intet problem har med mullahernes fortsatte indblanding i arabiske landes interne affærer og støtte til terrorgrupper.
Tidligere i år udtrykte samarbejdsrådet i Golfen, Gulf Cooperation Council, en dyb bekymring over houthiernes terrorangreb på Saudi-Arabien og opfordrede Iran til at standse sine forsøg på at destabilisere de arabiske landes sikkerhed og stabilitet ved at støtte terrorister. Denne appel synes imidlertid at være blevet helt ignoreret af USA og andre vestmagter.
"Houthierne og deres iranske støtter tror, at det amerikanske skridt var et resultat af deres militære vedholdenhed og en afspejling af deres overlegenhed på slagmarken," fastslog en rapport fra Emirates Policy Center (EPC).
"Desuden opfattede de to parter (houthierne og Iran) skridtet som et tegn på den amerikanske administrations bløde holdning til dem og partiskhed imod Saudi-Arabien og dets allierede. Baseret på disse budskaber opfattede houthierne beslutningen om at ophæve deres betegnelse som terrororganisation som en sejr for dem og et nederlag for deres modstandere. Sådanne budskaber forstærker houthiernes overbevisning om, at magtanvendelse er nøglen. Dette gør ikke blot houthierne mere stædige i deres modstand mod fredsbestræbelser, men opmuntrer dem også til at optrappe militært.
"Som for alle USA's allierede, viste den nye amerikanske regerings beslutning, at Washington ikke tager truslerne fra houthierne og Iran alvorligt, men at man snarere vil skåne de to. Den amerikanske beslutning vil kølne nogle af Washingtons bånd til dens regionale allierede og bringe disse allierede i en tilstand af ængstelse og frygt vedrørende Biden-administrationens politik....
"Sådan et skridt efterlader det indtryk, at den nye amerikanske administration er forvirret og mangle evnen til at forstå virkeligheden og foretage fornuftige vurderinger... Ophævelsen af houthiernes terroristbetegnelse uden at få noget til gengæld rejser spørgsmålet om kvaliteten denne regerings beslutningsdygtighed. Desuden sender ophævelsen af houthiernes terroristbetegnelse et budskab om, at Biden måske vender tilbage til Obamas tøvende og svage politik."
Endelig sendte Biden-administrationens beslutning om at genoptage den økonomiske hjælp til palæstinenserne uden forudgående betingelser et budskab til Det Palæstinensiske Selvstyre, som antydede, at USA er på vej til at tilbagerulle alle de beslutninger, som blev truffet af Trump-administrationen, herunder anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad.
Trump-administrationen havde afbrudt mere end 200 millioner dollars i hjælp til palæstinenserne, idet man nævnte behovet for "at sikre, at disse midler bliver anvendt i overensstemmelse med USA's nationale interesser og til gavn for den amerikanske skatteborger."
Opmuntret af beslutningen om at genoptage den økonomiske hjælp uden tilknyttede betingelser er Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas nu overbevist om, at Biden-administrationens næste skridt vil være at tilbagerulle Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Dette synes at være grunden til, at palæstinenserne har valgt at kalde den aktuelle bølge af angreb på Israel for "Jerusalem-opstanden."
Biden-administrationen begik en fejl ved at undlade at gøre genoptagelsen af hjælpen afhængig af en standsning af den palæstinensiske ophidsen og vold imod Israel. Havde Biden-administrationen krævet et ophør af de opflammende udtalelser og handlinger imod Israel fra de palæstinensiske lederes side, før hjælpen leveres, er det sandsynligt, at den aktuelle bølge af vold aldrig havde fundet sted.
Khaled Abu Toameh er en prisvindende journalist med base i Jerusalem.