 Over hele Israel har IDF oprettet nogle diskrete coronavirus isolationsfaciliteter på 21 hoteller, skræddersyede til bestemte grupper, herunder strengt kosher for ortodokse jøder og halal for muslimer. Billedet: Frivillige iført beskyttelsesdragter udbringer madforsyninger på Saint George Hotel i Jerusalem, som er blevet gjort til et halal karantænecenter for indbyggere, som vender tilbage fra udlandet, den 22. april 2020. (Foto ved Ahmad Gharabli/AFP via Getty Images) |
Coronavirus har vendt op og ned på vores verden. Et øjebliks glimt Bag Spejlet har været FN's ros til Israel for dets "uovertrufne samarbejde i bestræbelserne på at dæmme op for epidemien". De af os, som følger Mellemøsten, ved, at enhver bedømmelse af Israel bortset fra direkte fordømmelse er noget hidtil uset i FN.
Hvad der dog ikke er hidtil uset, er samarbejdet mellem arabere og israelere, sådan som vi oplever det i dag. For hundrede år siden førte en jødisk mikrobiolog, dr Israel Kligler, an i kampen for at udrydde malaria fra landet. Gennem århundreder havde området været hærget af moskitomyg, som havde tyndet kraftigt ud i den befolkning, som forsøgte at leve der, og havde efterladt det øde og sparsomt befolket. Kort før Kliglers krig mod malaria havde den britiske general Edmund Allenby, i en omtale af sin kamp mod Osmannerriget i Palæstina i 1917-18, sagt: "Jeg fører krig mod moskitoer". Hans kampplaner mod tyrkerne var frem for alt bestemt af behovet for at overvinde malariaens morderiske indvirkning på hans egne styrker.
Ligesom coronavirus skelnede malariaen ikke mellem jøder og arabere, og de to grupper lærte nødvendigheden af at samarbejde imod en sygdom, som alt for længe havde været ødelæggende for begge befolkninger. Trods stormuftien af Jerusalem, Amin al-Husseinis voldsomme forsøg på at forhindre sin befolkning i at samarbejde med de forhadte jøder, gjorde Kliglers indsats det muligt at opdyrke, befolke og udvikle landet og førte til sidst til en total udryddelse af sygdommen i dette område.
Ligesom al-Husseini synes visse palæstinensiske arabiske ledere idag at foretrække, at deres egen befolkning bukker under for sygdom frem for at samarbejde med Israel. Mens palæstinensere og israelere på jorden trækker på samme hammel imod coronavirus, udtaler Det Palæstinensiske Selvstyres premierminister, Mohammad Shtayyeh, således: "Nogle soldater forsøger at sprede virussen via dørhåndtagene på biler. Det handler om racisme og had hos mennesker, som håber, at det andet menneske dør." Mere Alice i Eventyrland-fantasi.
En talsmand for Selvstyret har anklaget de israelske myndigheder for en "racistisk og umenneskelig" adfærd, og artikler i flere af Selvstyrets officielle publikationer påstår, at Israel bevidst spreder infektionen og forsøger at smitte palæstinensiske fængselsindsatte, idet man bruger coronavirus som et biologisk våben. Folk, som hader Israel, er selvfølgelig mere end villige til, i såvel mainstream- som sociale medier, at forstærke den slags injurierende og splittende udtalelser.
Imens mødes folk i Israels og Det Palæstinensiske Selvstyres sundhedsdepartementer jævnligt for at koordinere indsatsen og dele vitale oplysninger. Soldater fra IDF's Coordinator for Government Activities in the Territories (COGAT) organiserer fælles oplæring for sundheds- og lægehold. Israel forsyner de palæstinensiske sundhedsarbejdere med testmaterialer, laboratorieudstyr, medicin og personligt beskyttelsesudstyr.
COGAT arbejder også for at koordinere sikker gennemgang for palæstinensiske arabere fra deres hjem og ind til arbejdspladserne på den anden side af Den Grønne Linje, inde i Israel. Deres løn betyder mad på bordet for titusindvis af arabiske familier. Myndighederne sørger for, at disse arbejdere opretholder samme sociale afstand som israelske borgere og forsynes med det samme værneudstyr. Hidtil usete ordninger er blevet stablet på benene, for at de kan opholde sig i Israel i længere perioder og således undgå smitte begge veje. Desuagtet beskylder de palæstinensiske ledere ondskabsfuldt Israel for at bruge deres arbejdere, som er så livsvigtige for den palæstinensiske økonomi, til at overføre smitten til de arabiske områder.
IDF samarbejder tæt med de lokale myndigheder i de israelske muslimske samfund, forsyner dem med tests og medicin og evakuerer de syge til hospitaler og hoteller. Over hele Israel har de etableret diskrete isolationsfaciliteter på 21 hoteller, skræddersyede til bestemte grupper, herunder strengt kosher for ortodokse jøder og halal for muslimer.
IDF har fordelt mere end 100.000 madkasser til israelske muslimer på steder, hvor der har været omfattende udbrud, og leveret købmandsvarer til dem, der er ude af stand til at forlade deres hjem. IDF-uniformer i muslimske landsbyer opfattes ofte af de lokale som provokerende. Men på lokaliteter, som sundhedsministeriet har identificeret som hotspots, har en udstationering af muslimske IDF-soldater og omhyggelig varskoen og koordination med landsbylederne indtil nu været med til at forebygge uroligheder. I nogle tilfælde har muslimske civile, som har udført officielle opgaver, været iført selvlysende veste med IDF Home Front Command-mærker, noget der normalt er helt uhørt, og som peger på en forståelse af nødvendigheden af at trække på samme hammel.
En nylig coronavirus op-ed i Washington Post krævede, at Israel skulle "ophæve sin belejring af Gaza". Forudsigeligt nok ignorerer forfatteren fuldkommen det faktum, at Israels lovlige blokade af Gazastriben – en blokade som også foretages af Egypten – finder sted af en eneste grund: regimet i Striben fastholder sin agt om at bruge Gaza som base for terrorangreb imod såvel Israel som Egypten. Men selv i Gaza er der blevet etableret en form for samarbejde.
Artiklen i Washington Post fortsætter:
"Israel bør straks ophæve restriktionerne på forsyninger og udstyr, som skal ind i Gaza, og sørge for, at palæstinensiske læger og sygeplejersker har de resurser, som de behøver for at sikre deres patienters sundhed og sikkerhed."
Israel-haderne ønsker ikke at vide dette, men det, som skribenten efterlyser, er præcis det, der er foregået, lige siden coronavirussen brød ud.
Israel er blevet ved med, som hidtil, at forsyne Gazas befolkning med vigtig nødhjælp, herunder elektricitet og vand. COGAT sørger for en uhindret levering af alle internationale nødhjælpsleverancer til Gazastriben, herunder testudstyr, beskyttelsesdragter, desinfektionsmidler, medicinalvarer og andre humanitære forsyner fra WHO, EU, UNRWA, Qatar, Norge og andre lande. Alene i uge 18 inkluderede dette 197 tons medicinske forsyninger blandt de 2.563 vognladninger af varer, som krydsede fra Israel ind i Gaza.
Trods skræmmekampagner i Washington Post og andre aviser melder Gazas sundhedsmyndigheder om et meget lavt antal coronavirustilfælde, og restauranterne genåbnede i sidste uge. Hamas synes at have håndteret krisen effektivt, utvivlsomt opsat på at undgå uroligheder, som kunne destabilisere regimet.
Samarbejdet mellem Israel og de palæstinensiske arabere vil gøre det muligt at dæmme op for coronavirus og måske til sidst helt at udrydde den der. Men vil det føre til forbedrede, langvarige relationer mellem de to parter? Hvis historien giver os et fingerpeg, så er svaret desværre nej. Trods de ekstraordinære gensidige goder, som blev opnået gennem samarbejdet mod malaria i 1920'erne, som bogstavelig talt fik livet til at blomstre i hele landet, overlevede det tvangsbetonede had, som var blevet kaldt frem af Amin al-Husseini og hans håndlangere, og førte til endeløse konflikter dengang og helt frem til i dag. På trods af det indblik i Israels sande natur, som mange almindelige palæstinensere har fået under denne krise, forekommer det sandsynligt, at al-Husseinis efterfølgere i vore dage fortsat vil svigte deres egen befolkning, ligesom han gjorde, med samme selvdestruktive fjendtlighed og aggression.
Colonel Richard Kemp er tidligere officer i den britiske hær. Han stod også i spidsen for det internationale terrorisme-team i Storbritanniens Cabinet Office og virker i dag som skribent og foredragsholder vedrørende internationale og militære forhold.