 Tyske myndigheder synes ikke altid at tage islamistisk antisemitisme alvorligt, end ikke når denne har et åbenlyst dødbringende potentiale. Den 4. oktober forsøgte en knivbevæbnet, syrisk mand at komme ind i en synagoge i Berlin (se billedet), mens han råbte: "Allahu Akbar." Politiet løslod ham dagen efter. (Foto ved John MacDougall/AFP via Getty Images) |
Den tysk regering meddelte for nylig, at man ville gribe ind over for den frie taleret, idet justitsminister Christine Lambrecht erklærede, at den tyske regering "modgår højrefløjsekstremisme og antisemitisme med alle de midler, der er mulige ifølge loven." Regeringen præsenterede en handlingspakke, herunder nogle tiltag, som vil begrænse ytringsfriheden. Ifølge den tyske nyhedskanal Deutsche Welle forlød det:
"Udbydere af [o]nline-tjenester, så som Facebook, YouTube og Twitter, vil få pligt til at indrapportere hadefuld tale til de tyske myndigheder og ligeledes videregive den pågældende brugers IP-adresse. Indtil nu er denne type sociale mediegiganter blot blevet afkrævet at slette hadefuld tale inden for en bestemt tidsfrist."
Tysklands kontroversielle censurlov, der er kendt under betegnelsen NetzDG, og som trådte i kraft den 1. oktober 2017, kræver, at sociale medieplatforme sletter eller blokerer en hvilken som helst "kriminel overtrædelse" så som bagvaskelse, ærekrænkelse, injurier eller ansporing til had inden for 24 timer efter modtagelse af en brugerklage. De sociale mediefirmaer får tildelt syv dage i mere komplicerede tilfælde. Lykkes det dem ikke, kan den tyske regering pålægge dem en bøde på op mod 50 millioner euro for ikke at have efterkommet loven.
Under sin præsentation af den nye initiativpakke refererede Lambrecht til angrebet på synagogen i Halle, hvor en tysk mand, Stefan Balliet, forsøgte at trænge ind i synagogen for at dræbe jøder derinde, men forsøget mislykkedes. Efterfølgende myrdede han to mennesker andre steder. Balliet indrømmede, at antisemitiske og højrefløjsekstremistiske synspunkter havde motiveret ham til at udføre angrebet. Han menes at have søgt inspiration til angrebet på internettet. "Hvad manglende hæmninger og udløsning af had på nettet kan føre til blev atter klart ved det frygtelige angreb på det jødiske samfund i Halle", sagde Lambrecht.
Ifølge Die Welt vil den nye pakke sørge for, at: "Eksisterende og sikre metoder til forhindring af højrefløjsekstremisme bliver fortsat og udviklet. Især programmer til at fremme demokrati og forebygge ekstremisme... samt politiske vejledningstiltag i almindelighed..." Desuden, ifølge Die Welt: "Arbejdet for forfatningsbeskyttelse mod højrefløjsekstremisme vil blive intensiveret" og tiltag iværksat, så "sikkerhedsmyndighederne og domstolene er passende klædt på til at bekæmpe politisk motiveret kriminalitet fra højrefløjen i det omfang, dette er nødvendigt".
Men det nye regeringsinitiativ synes udelukkende at være rettet mod antisemitisme begået af højrefløjsekstremister. Det synes for eksempel at ignorere antisemitiske handlinger begået af islamistiske ekstremister – en besynderlig udeladelse i betragtning af fundene hos EU's Agentur for grundlæggende rettigheder (FRA) i "Den anden undersøgelse vedrørende diskrimination og hadforbrydelser mod jøder i EU, udgivet i december 2018. Undersøgelsen påpeger følgende:
"Med hensyn til de mest alvorlige tilfælde af antisemitisk chikane var de hyppigst nævnte kategorier af gerningsmænd generelt, i et tværsnit af de 12 undersøgte medlemsstater: 'en anden, som jeg ikke kan beskrive' (31 %); 'en med en ekstremistisk muslimsk holdning' (30 %); 'en med en politisk venstrefløjsholdning' (21 %); 'arbejds- eller skole-/universitetskollega' (16 %); 'teenager eller gruppe af teenagere' (15 %); 'en bekendt eller ven' (15 %); 'en med politiske højrefløjssynspunktet' (13 %)".[1]
Tyskland var blandt de tolv undersøgte medlemslande.
Tidligere, i november 2018, havde EU's Agentur for grundlæggende rettigheder udgivet en rapport, "Antisemitisme – Oversigt over tilgængelige data i Den Europæiske Union 2007–2017," som citerede Den Europæiske Kommission imod racisme og intolerance (ECRI) for at påpege, at:
"De fleste gerningsmænd til antisemitiske hændelser er 'islamister' og radikaliserede unge muslimer, herunder skolebørn, samt nynazister og folk, der sympatiserer med ekstreme højrefløjs- og i nogle tilfælde ekstreme venstrefløjsgrupper."[2]
Allervigtigst måske, i juni 2019 udgav Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV) -- Tysklands indenrigsefterretningstjeneste – en rapport om "Antisemitisme i islamisme." Formålet med rapporten var at "øge befolkningens opmærksomhed over for islamistisk antisemitisme." Rapporten fastslog:
"For at få en forestilling om omfanget og ytringerne af antisemitisk propaganda og forekomster i det islamistiske miljø i Tyskland har BfV siden slutningen af 2015 rapporteret... antisemitiske hændelser mistænkt for at have en islamistisk baggrund"...
"Indberetningerne om disse hændelser viser tydeligt, at antisemitiske hændelser med en islamistisk baggrund ikke er ualmindelige i Tyskland. Alene for perioden januar til december 2017 blev der indrapporteret mere end 100 hændelser, strækkende sig lige fra antizionistiske prædikener til antisemitisk graffiti og verbale og fysiske overfald på enkeltpersoner. Sandsynligvis er dette blot den fra ordsproget kendte 'top af isbjerget'." [Fremhævelse tilføjet].
"Voldelige hændelser er indtil nu kun blevet rapporteret i begrænset omfang. Selv de enkelte sager viser dog tydeligt, at den ideologiske radikalisering af mennesker og æggen til had og vold ved hjælp af antisemitiske forestillinger danner grobund for optrapninger af volden."
"Det bør også bemærkes, at adskillige hændelser er forårsaget af enkeltpersoner, som indtil nu ikke har vist tegn på tilknytning til organiseret islamisme. For eksempel blev en kvinde i Berlin i april 2016 tiltalt af to arabiske mænd på grund af hendes halskædesmykke, som havde form som landet Israel. De to mænd fornærmede hende derpå med ordene 'I skide jøder! I er verdens pak'. I december 2017 overfaldt en arabisk klassekammerat en jødisk gymnasieelev i Berlin med ordene: 'I er barnemordere; I skulle have hovedet skåret af!' Ligeledes i december 2017 angreb to ukendte personer en synagoge i Nordrhein-Westfalen og fornærmede personalet der med ordene: 'Al-Quds tilhører os! Forsvind herfra, I sønner af ludere!'"
"Sådanne episoder antyder, at de antisemitiske forestillinger, som udbredes af islamister, i stigende grad også forefindes i muslimske sociale grupper uden for de islamistiske organisationer. Hvorvidt dette er et permanent fænomen – måske endda en vedvarende tendens – må fremtiden vise."
"Men uanset udsigterne bør det noteres, at de antisemitiske ideer, som bliver udbredt af islamistiske grupper og individer, allerede udgør en betydelig udfordring mod fredelig og tolerant sameksistens i Tyskland i dag."
Spørgsmålet er derfor, hvorfor jihadisk antisemitisme ikke synes at være inkluderet i den tyske regerings pakke af initiativer til bekæmpelse af antisemitisme?
Især eftersom kansler Angela Merkel i april 2018, ifølge Die Welt, indrømmede følgende i et interview:
"Vi har nu et nyt fænomen, hvor vi har flygtninge eller mennesker af arabisk herkomst, som bringer en anden form for antisemitisme ind i landet."
Desuden synes de tyske myndigheder ikke altid at tage islamistisk antisemitisme alvorligt, end ikke når denne har et åbenlyst dødbringende potentiale. Den 4. oktober forsøgte en knivbevæbnet, syrisk mand at komme ind i en synagoge i Berlin, mens han råbte "Allahu Akbar" og "Fuck Israel." Ifølge den regionale avis Neues Deutschland tog politiet manden i forvaring på et psykiatrisk hospital, for der var "ingen alarmerende mistanke om en forbrydelse, kun den oprindelige mistanke om indtrængen". Desuden "var der ingen tegn på den mulige radikalisering af manden". Politiet løslod ham dagen efter, selvom han bogstaveligt talt var blevet "pågrebet i gerningsøjeblikket" af vagterne ved synagogen.
Det mislykkede knivangreb fik dog Berlins centrale administration til at udsende en meddelelse om øget politimæssig tilstedeværelse foran jødiske institutioner. Men hvad er ideen med en øget politimæssig tilstedeværelse, hvis potentielle gerningsmænd straks efter løslades og blot opfattes som fremkaldende en "mistanke om indtrængen?"
Det Jødiske Centralråd i Tyskland kritiserede løsladelsen af manden. "Den hurtige løsladelse af gerningsmanden er uforståelig," sagde præsident Josef Schuster og tilføjede, at den offentlige anklagers kontor havde "behandlet et forsøg på angreb på en synagoge forsømmeligt".
Tyske efterretningsvurderinger i 2018 Årsrapport vedrørende beskyttelse af forfatningen bekræfter det store omfang af jihadiske trusler, ikke kun mod tyske jøder, men mod alle tyskere:
"Hvis man holder sig til de tørre tal, kan man sige, at tilslutningen til islamistisk ekstremisme voksede en smule til ialt 26.560 individer i 2018 (2017: 25.810). Selvom der ikke blev udført noget islamistisk, ekstremistisk angreb i Tyskland i 2018, har afsløringen af en række angrebsplaner i forskellige grader af forberedelse vist, at der ikke er grund til at afblæse. Trusselssituationen i Tyskland er stadig spændt; den har stabiliseret sig på et højt niveau...Tyskland er fortsat et mål for jihadistiske organisationer som ISIL eller al-Qaeda. Følgelig står Tyskland, såvel som tyske interesser i forskellige regioner i verden, over for en konstant, alvorlig trussel, som når som helst kan ytre sig i terrorangreb motiveret af jihadisme".
Det officielle trusselsscenarium taget i betragtning, skylder den tyske regering alle sine borgere at forklare, hvorfor den er så "selektiv" i sin reaktion på antisemitisme.
[1] Second survey on discrimination and hate crime against Jews in the EU, s. 53.
[2] Antisemitism - Overview of data available in the European Union 2007–2017 s. 14.