 Det første topmøde mellem Den Europæiske Union (EU) og Den Arabiske Liga, formelt kaldet Ligaen af Arabiske Stater (LAS), fandt sted den 24-25. februar. Billedet: EU's og LAS' ledere ved topmødet. (Foto ved Dan Kitwood/Getty Images) |
Det første topmøde mellem Den Europæiske Union (EU) og Den Arabiske Liga, formelt kaldet Ligaen af Arabiske Stater (LAS), fandt sted den 24-25. februar. "Europæere og arabere har en lang og rig historie præget af kulturel, økonomisk, kommerciel og politisk udveksling. Dette har, sammen med den geografiske nærhed og gensidige afhængighed, været med til at institutionalisere en stærk relation mellem EU og Ligaen af Arabiske Stater (LAS). Inden for denne ramme er det fælles mål at udvikle et nærmere samarbejde for at realisere de fælles aspirationer om at sikre fred, sikkerhed og velstand i begge regioner," forkyndte Den Europæiske Unions hjemmeside.
"Topmødet markerede starten på en ny dialog mellem EU og LAS. Lederne forpligtede sig til at afholde EU-LAS-topmøder med jævne mellemrum, idet det næste topmøde vil finde sted i Bruxelles i 2022," ifølge EU's presseudtalelse, som tillige indeholdt præsidenten for Europarådet Donald Tusks udtalelse om, at "der eksisterer forskelle imellem os. Men vi står over for nogle fælles udfordringer og har fælles interesser. Vi har brug for at samarbejde og ikke overlade det til globale magter fjernt fra vores region."
Tusk refererede til værdikløften mellem staterne i Den Arabiske Liga og dem i Den Europæiske Union som "forskelle imellem os." Den slags eufemismer forklarer imidlertid ikke den åbenlyse mangel på blot en foregivelse fra EU's side af, at man følger sin egen fastlagte politik på menneskerettighedsområdet.
"Den Europæiske Union," erklærer EU, "er baseret på en stærk forpligtelse på at fremme og beskytte menneskerettigheder... Menneskerettigheder ligger i hjertet af EU's forbindelser til andre lande... EU's politik omfatter blandt andet:
- fremme af kvinders, børns, minoriteters og fordrevne personers rettigheder
- modstand mod dødsstraf, tortur, menneskehandel og diskrimination
- inklusion af menneskerettighedsklausuler i alle aftaler om handel eller samarbejde med ikke-EU-lande".
"Vi har set en dramatisk stigning i massive krænkelser af menneskerettigheder i hele den arabiske region, herunder udenretlige henrettelser, ufrivillige forsvindinger, vilkårlige fængslinger samt tortur og anden mishandling," udtalte Said Benarbia, MENA Programme Director of the International Commission of Jurists (direktør for Internationale Juristers Kommissions MENA-program), for nylig. "Regionen har et presserende behov for en troværdig og uafhængig retsinstans, som kan øve retfærdighed ved menneskerettighedskrænkelser, hvoraf det overvældende flertal i øjeblikket foregår upåagtet," tilføjede han.
Ifølge International Commission of Jurists er "mange stater i regionen plaget af udbredte og systematiske krænkelser. Det gælder lige fra tortur, ufrivillig forsvinden og vilkårlige fængslinger i Egypten, angreb på forsvarere af menneskerettigheder og journalister i Saudi-Arabien... såvel som den retslige chikane mod forsvarere af menneskerettigheder og politiske aktivister overalt i regionen".
På EU-LAS-topmødet i Egypten blev parterne enige om at "indlede en ny æra af samarbejde og koordination; i tillid til at en styrket interaktion mellem medlemsstaterne i LAS og EU rummer store muligheder for at øge stabiliteten, fremgangen og velstanden i de to regioner og i verden som helhed..."
EU-LAS-samarbejdet lover også at inkludere "fastholdelsen af alle aspekter af internationale menneskerettighedslove", men hvordan og for hvem er fortsat et spørgsmål. Formuleringen kan derfor dårligt ses som andet end et sukkerovertræk over EU's evidente mangel på respekt for egne fastslåede principper.
Desuden vil parterne samarbejde om "...udfordringer så som fænomenet migration..., fordømmelse af alle former for ophidsen til had, xenofobi og intolerance; styrkelse af kampen mod irregulær migration, og at optrappe vore fælles bestræbelser på at forebygge og bekæmpe migrantsmugleri, udrydde menneskehandel og bekæmpe dem, der udnytter sårbare mennesker; samt globale bestræbelser på at håndtere klimaforandringer, navnlig Paris-aftalen".
EU ønskede, at FN's Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (FN's globale aftale om tryg, ordnet og regelret migration) blev nævnt i topmødets erklæring, men Ungarn blokerede for erklæringen. "Den samlede, globale migrationsaftale kan ikke udgøre en del af en fælles EU-AL-erklæring og dette samarbejde. Vi er stærkt uenige i, at migrationen skal lykkes, og at migrationen ikke indebærer nogen form for sikkerhedsrisiko," sagde Péter Szijjártó, Ungarns handels- og udenrigsminister. Andre emner, som de to parter tilsyneladende ønsker at samarbejde om, omfatter "områderne handel, energi, herunder energisikring, videnskab, forskning, teknologi, turisme, fiskeri, landbrug og andre områder til gensidig gavn; det hele ud fra målet om at skabe velfærd, øge vækstraterne og reducere arbejdsløsheden for bedre at kunne imødekomme vore befolkningers behov".
Topmødet genbekræftede, på en ubehageligt orwelliansk måde, "vores beslutning om at bekæmpe kulturel og religiøs intolerance, ekstremisme, negativ stereotypisering, stigmatisering og diskrimination, som fører til opflammen til vold mod personer baseret på religion eller overbevisning, og fordømmer enhver opmuntring til religiøst had mod enkeltpersoner indeholdende ophidsen, fjendtlighed eller vold, herunder på internettet og de sociale medier".
Bortset fra nogle relativt nye bestræbelser i De Forenede Arabiske Emirater eksisterer der reelt ingen tolerance over for andre religioner i nogen af Den Arabiske Ligas medlemsstater. Desuden virker fraværet af enhver reference til mulige initiativer med henblik på at introducere tiltag, som kunne afhjælpe dette problem, både som en hvidvaskning og rettet udelukkende mod Europa.
Ud over det første topmøde og ministermøde med Den Arabiske Liga har Federica Mogherini, EU's øverste repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, allerede deltaget i Den Arabiske Ligas topmøder gennem nogle år. Det seneste topmøde i Ligaen fandt sted i Tunis den 31. marts.
"Internationale ledere bør ikke sidde passivt og følge dagsordnerne fra de rettighedskrænkende stater på dette topmøde, som utvivlsomt vil være rettet mod en yderligere forankring af deres autoritære regimer på ofrenes bekostning," sagde Said Benarbia fra International Jurist's Commission (Internationale Juristers Kommission) forud for topmødet. "I stedet bør de opfordre LAS' medlemsstater til at garantere ansvarsplacering ved krænkelser af menneskerettigheder i regionen, herunder ved at revidere det arabiske retssystems statutter og derefter gøre dette funktionsdygtigt," tilføjede han.
Mogherini, som deltog i Tunis-topmødet, havde tilsyneladende vigtigere ting på programmet. I oplægget til sin tale sagde hun med nogle ord, som skulle give indtryk af, at EU og Den Arabiske Liga nærmest er to sider af samme sag: "Vi ligger så tæt på hinanden, geografisk og kulturelt, og vi står over for så mange fælles udfordringer, og vi har så mange muligheder for at samarbejde".
I talen nævnte hun, at Europa og Den Arabiske Liga har fire prioriteter – ingen af disse inkluderede spørgsmålet om menneskerettigheder i regionen. Disse prioriteter indeholdt heller ikke den mindste reference til alle de problemer, som Europa kæmper med – migration fra den arabiske verden, terrorisme og ekstremisme importeret fra den arabiske verden, som direkte påvirker europæernes fysiske sikkerhed. I stedet sagde Mogherini: "Det første punkt, det første topvigtige emne på vores respektive agenda: Israel og Palæstina. Vi bliver nødt til at fortsætte vores meget tætte samarbejde, for vi har den samme fornemmelse af prioritet, den samme følelse af, at det haster, de samme bekymringer og de samme mål: at vende tilbage til meningsfulde forhandlinger henimod to-statsløsningen, som er den eneste levedygtige, realistiske løsning".
Mogherini lagde dog stor vægt på følgende: "Et emne, som jeg mener, det er afgørende, at arabere og europæere samarbejder meget tæt om: vi bør bevare diversiteten i vore samfund. Vi har brug for at forhindre, at hadet opstår, begyndende med at forhindre islamofobi i vore samfund. Vi har brug for at samarbejde for at sikre, at alle, i alle vore lande og her er ingen undtaget hverken i Europa eller i den arabiske verden, bliver accepteret, beskyttet og respekteret som mennesker, uanset vedkommendes baggrund, uanset religiøs tro, køn, alder, identitet. Vi værdsætter diversitet, og vi tror på, at enhver har behov for at finde sin plads i vore samfund. Så vi har en fælles interesse i og et fælles ansvar for at nære og bevare diversiteten og sammen med den værdigheden for hvert enkelt menneske".
Måske skulle Mogherini, før hun talte om at bevare diversiteten, have forholdt sig til de bekymringer, som kommer til udtryk hos International Commission of Jurists vedrørende overtrædelser af menneskerettigheder i regionen og dennes mangel på basale, menneskelige frihedsrettigheder og diversitet inden for religion, tale, identitet og køn. Men Mogherini valgte at tie.
I stedet fremstod Mogherinis ord som referencer til EU's egne fortsatte bestræbelser på at overvåge og retsforfølge ytringsfriheden og således gradvist udrydde enhver form for meningsforskelle inden for EU.
samt Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.