 Modsat fortællingen i en misvisende mediedækning tvinger Danmark ikke lidende flygtninge til at leve på en afsides beliggende ø. Det er kun udenlandske kriminelle "dømt for forbrydelser og ved deres strafbetingelser bestemt til udvisning", der vil komme til at bo der. De vil endvidere kunne tage færgen til fastlandet med den begrundelse, at det er nødvendigt på grund af "internationale konventioner". (Billedkilde: Erik Christensen/Wikimedia Commons) |
Medieportrættet af Danmark som et land, der er fjendtligt stemt og umenneskeligt over for migranter, er misvisende, hvis ikke fuldstændig forkert.
En årsag til det upræcise billede er, at det tegnes af journalisters politiske partiskhed. En anden årsag er, at pålidelige officielle danske statistikker vedrørende landets indvandringsproblem både er vanskelige at finde og endnu sværere at fortolke. Endnu et problem er manglen på i bedste tilfælde troværdig forskning – i værste fald bevidst fordrejede data.
Det efterfølgende sammenbrud viser, at Danmark, i stedet for at være relativt mere fri for masseindvandringens konsekvenser end andre europæiske lande i almindelighed og skandinaviske lande i særdeleshed, er i en tilstand af socialt sammenbrud. På trods af regeringens mange love på udlændingeområdet, der påvirker indvandrere, har det danske folk oplevet en stor kulturel og politisk forandring i deres liv i forhold til, hvad de traditionelt kendte.
Befolkningsfremskrivninger
I 1960 var Danmarks befolkningstal 4.580.708. Antallet er i dag 5.768.712. Væksten ser ud til hovedsageligt at skyldes indvandring.
I 2016 foretog Danmarks Statistik en fremskrivning, ifølge hvilken, landet i 2060 vil have 507.000 "ikke-vestlige" indvandrere og 342.000 "ikke-vestlige efterkommere".
"Efterkommere" omfatter dog kun den første generation efter den person, der indvandrede til Danmark. De officielle tal er derfor ikke retvisende.
I 1989 udgav den private organisation "Den Danske Forening" en alternativ fremskrivning i en særudgave af foreningens tidsskrift Danskeren (september 1989, s. 3, ikke tilgængelig på nettet). Artiklen blev udgivet anonymt (hvilket viser graden af politisk korrekthed og påkrævne selvcensur i Danmark selv dengang), og den forudså, at indvandringen ville forblive relativt statisk - uanset forudsigeligt utilstrækkelige forsøg på at stramme lovgivningen. Forudsigelsen har hidtil vist sig at være stort set korrekt.
Artiklen forudsagde omkring 1,1 million indvandrere omkring år 2020, hvilket er i overensstemmelse med, hvad der kan ses i aktuelle statistikker, hvis man medregner 3. generation af nytilkomne såvel som det sandsynlige antal af uregistrerede udlændinge.
Hvis befolkningsstatistikkerne fortsætter med at følge dette mønster, vil etniske danskere – hvis fødselsrate er langt lavere end ikke-vestlige indvandreres rate – komme i mindretal omkring år 2065. Det vil med stor sandsynlighed ske, da indvandrere defineret som "flygtninge" fortsætter med at komme ind i landet, mens andre, såsom familiesammenførte og "tilvandrere" sjældent kan tilbagesendes til deres oprindelsesland.
Beskæftigelse og velfærd
Ifølge en rapport fra Danmarks Statistik fra 2017 er kun omkring halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 16-64 år i beskæftigelse (53% af mændene og 45% af kvinderne). Ser man på oprindelseslandene, ses dog store forskelle blandt indvandrerne – med en særligt lav beskæftigelsesgrad for dem, der kommer fra Irak, Libanon, Somalia og Syrien.
Ved at analysere data fra Danmarks Statistik afslørede Dansk Arbejdsgiverforening i 2016, at 41,5% af de ikke-vestlige indvandrere var på sociale ydelser, mens kun 17,5% af de etniske danskere modtog disse ydelser. I 2017 var en trediedel af dem, der fik sociale ydelser af den danske velfærdsstat, indvandrere, hvilket er en stigning på 82% på blot 7 år.
Tallene viser, at de offentlige udgifter til indvandringen i det lange løb vil bringe velfærdsstaten til ophør.
Uddannelse
Ifølge selvsamme rapport fra Danmarks Statistik fra 2017 har 49% af de mandlige ikke-vestlige efterkommere og 70% af de kvindelige efterkommere afsluttet en erhvervsrettet uddannelse, sammenlignet med 73% mandlige etniske danskere og 81% kvindelige etniske danskere.
Til den afsluttende eksamen får etnisk danske børn desuden højere karakterer end indvandreres børn og deres førstegenerations efterkommere (karaktererne 6,7 for drenge og 7,4 for piger, sammenlignet med 5,3 henholdsvis 5,9 for ikke-vestlige førstegenerations efterkommere). Dem, der fik de laveste karakterer, var førstegenerations efterkommere af indvandrede tyrkiske og libanesiske forældre.
En rapport fra det danske undervisningsministerium fra 2018 fandt en lignende forskel, selv blandt trediegenerationsindvandrere. Undersøgelsen var omdiskuteret, men de faktuelle resultater er valide. De tyder på, at mange af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere vil have vanskeligt ved at klare kravene i et moderne, stærkt industrialiseret vestligt samfund.
Rapporter ender i Danmark desværre i stigende grad som denne gjorde: Hvis embedsmænd udgiver noget, der modsiger godhedsapostlenes eventyr, vil journalister træde til og skræmme den formastelige – så denne vil omformulere, hvad han havde sagt, uden direkte at rette det.
Økonomien
Ifølge en rapport fra det danske finansministerium fra februar 2018 beløb statens nettoudgifter til ikke-vestlige indvandrere sig i 2015 til 36 milliarder kroner. Da der er cirka 5 millioner etniske danskere, bliver den årlige udgift for den enkelte skatteyder 7.200 kr. eller 28.800 kr. for en familie på fire.
Beløbet vedrører imidlertid kun statslige udgifter direkte relateret til indvandrere. Det omfatter ikke yderligere indirekte offentlige midler brugt på retshåndhævelse, skoler, sociale myndigheder og andre relevante instanser på grund af ikke-vestlige indvandreres tilstedeværelse.
I det lange løb vil det ikke være muligt at finansiere disse hurtigt voksende omkostninger.
Kriminalitet
Ifølge rapporten fra Danmarks Statistik var kriminalitetsraten i 2017 for ikke-vestlige mandlige indvandrere 35% højere, og for mandlige efterkommere af ikke-vestlige indvandrere 145% højere, end i den mandlige danske befolkning generelt. Det bør bemærkes, at tallene er misvisende, eftersom trediegenerations efterkommere af indvandrere også i denne sammenhæng tælles som danskere. Mandlige efterkommere af indvandrere fra Libanon – hvoraf mange ifølge rapporten er statsløse palæstinensere – efterfulgt af mandlige efterkommere af indvandrere fra Somalia, Irak, Pakistan, Marokko og Syrien – havde den højeste kriminalitetsrate.
Meningsmålinger
Der er blevet lavet meningsmålinger blandt indvandrere. Eksempler: I 2006 viste unge voksne muslimer i Danmark sig at være mere religiøse end deres forældre. Halvdelen af dem mente endda, at ytringsfrihed skulle vige for hensynet til religiøse dogmer og traditioner (rapporteret i Jyllands-Posten den 21. maj 2006). Kun 59% af muslimerne mente, at grundloven alene skulle danne basis for den danske lovgivning. Mere end en trediedel af muslimerne i Danmark følte sig mere forbundet med deres oprindelsesland end med Danmark (Jyllands-Posten den 13. maj 2006). Fire ud af ti drenge med tyrkisk eller libanesisk baggrund forventer, at deres mor er hjemmegående for at tage sig af familie og børn (Jyllands-Posten den 12. november 2008). Omkring halvdelen af muslimerne i meningsmålingen mente, at Israel ikke har ret til at eksistere. Andre meningsmålinger viser det samme deprimerende billede.
Politiske følger
Man skal ikke lade sig narre af det meget omtalte burkaforbud, der trådte i kraft i Danmark i august 2018. Det er for det første sjældent blevet håndhævet – kun 13 bøder på et halvt år. Det står desuden dem, der ønsker at modsætte sig ideen om kønnenes ligestilling, frit for at tage til lande, hvor en sådan påklædningsnorm er velkommen.
Stol heller ikke på andre lignende mediehistorier. Lidende flygtninge tvinges ikke til at leve på en afsides beliggende ø. Det er kun udenlandske kriminelle "dømt for forbrydelser og ved deres strafbetingelser bestemt til udvisning", der vil komme til at bo der. De vil endvidere kunne tage færgen til fastlandet med den begrundelse, at det er nødvendigt på grund af "internationale konventioner".
Flygtninge bliver ikke "frarøvet" deres værdigenstande ved grænsen. Smykker og værdigenstande, hvis værdi overstiger 10.000 kr., skal beslaglægges af myndighederne som led i betalingen for dem, der søger asyl. Akkurat lige som danskere ikke får velfærdsydelser, hvis de har værdier, der gør dem i stand til at klare sig selv. Grænsekontrolmyndighedernes handlinger er i denne forbindelse underlagt domstolenes kontrol.
Der er talrige andre eksempler på mediernes misinformation om Danmark.
Det politiske klima i Danmark er af en sådan art, at selv den konservative statsminister Poul Schlüter (i embedet 1982-1993) på et tidspunkt, hvor der i 1989 var diskussioner om at føre den nyligt vedtagne katastrofale indvandringslovgivning tilbage, af den private (men stærkt statsstøttede) organisation Dansk Flygtningehjælp blev forhindret i at møde en repræsentant fra den mest fremtrædende indvandringskritiske organisation. [1]
Fremfor alt forstår de fleste danskere ikke, hovedsageligt på grund af venstreorienterede medier, hvor alvorligt et problem det er, at landet står over for en tilstrømning af ikke-vesterlændinge, hvis børn og børnebørn i foruroligende antal ikke ser ud til at tilegne sig dansk kultur og værdier, og som tilsyneladende modsætter sig assimilation. Det er derfor højst usandsynligt, at noget politisk parti, der er imod indvandring, vil finde opbakning blandt vælgerne til at påvirke lovgivningen tilstrækkeligt til at imødegå landets presserende behov.
Ole Hasselbalch er juraprofessor ved Aarhus Universitet.
[1] Der er tale om nærværende forfatter, der på daværende tidspunkt var embedsmand og bestred en ledende universitetsstilling. Den fulde historie forefindes i hans bog Opgøret, 2001, ISBN 87-90014-73-5, s. 57, hvor der er yderligere dokumentation.