Schweiz har netop forkastet et lovforslag om at forhindre moskeer i at modtage penge fra udlandet og tvinge dem til at angive, hvor deres økonomiske støtte kommer fra og til hvilket formål pengene vil blive brugt. Ifølge lovforslaget var imamer desuden blevet forpligtet til at forkynde på et af Schweiz' officielle sprog.
Lovforslaget blev allerede vedtaget med et snævert flertal i parlamentets underhus i september 2017, mens overhuset forkastede det for nylig. Forslaget var inspireret af forordninger i Østrig, hvor man allerede i 2015 vedtog en lov, der forbyder udenlandsk finansiering af religiøse grupper. Den østrigske lov forsøger at imødegå ekstremisme ved at kræve, at imamer taler tysk, forbyde udenlandsk finansiering af moskeer, imamer og muslimske organisationer i Østrig og ved at understrege, at østrigsk lov står over islamisk sharialov for landets muslimer.
Forbundsrådet, der udgør Schweiz' føderale regering, var også imod lovforslaget og de påstod, at det var 'diskrimnerende': "Vi skal ikke diskriminere mod muslimske samfund og imamer og mistænkeliggøre dem over én kam", sagde justitsminister Simonetta Sommaruga. Forbundsrådet noterede sig, at islam anerkendes officielt i Østrig, mens det ikke er tilfældet i Schweiz. Ifølge den schweiziske regering kan modellen fra Østrig derfor ikke anvendes i Schweiz, da "Man kan ikke kræve forpligtelser uden at give rettigheder". Forbundsrådet tror tydeligvis i stedet, at de risici, som ekstremistiske islamistiske prædikanter og samfund udgør, kan elimineres inden for den eksisterende lovgivning.
Der er cirka 250 moskeer i Schweiz, men myndighederne ved ikke, hvem der finansierer dem. Myndighederne har ingen lovhjemmel til at indsamle data om muslimske foreningers og moskeers finansiering bortset fra i særlige tilfælde, hvor landets indre sikkerhed er truet. Ved at forkaste lovforslaget om at tvinge moskeerne til at afsløre, hvem der finansierer dem, kan de schweiziske myndigheder nu forblive bevidst blinde.
Flere eksperter har påpeget, at udenlandske muslimske netværk er aktive i Schweiz. Reinhard Schulze, der er professor i islamiske studier ved Universitetet i Bern, gjorde i 2016 opmærksom på, at der var en strøm af donationer fra Den Muslimske Verdensliga fra Saudi-Arabien og andre saudiarabiske fonde til "de moskeer og organisationer, der er åbne over for den wahhabitiske tradition". Saïda Keller-Messahli, der også er islamekspert i Schweiz, har talt og skrevet meget om hvordan "enorme pengesummer strømmer fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Kuwait og Tyrkiet til Schweiz" og hvordan den saudiske Muslimske Verdensliga står bag "et helt netværk af radikalt orienterede moskeer i Schweiz... med den klare hensigt at sprede salafistisk tankegang her".
Ud over den salafistiske indflydelse er der også anslået 35 tyrkiske moskeer, der er finansieret af Tyrkiets officielle Direktorat for Religiøse Anliggender, kendt som Diyanet. (Tidligere rapporter har nævnt 70 tyrkiske moskeer i Schweiz).
Ifølge en rapport fra Diyanet fra 2017 er islam "overlegen" i forhold til kristendom og jødedom og "tværreligiøs dialog er uacceptabel". Tyrkiet støtter Det Muslimske Broderskab og dets udløber Hamas.
Opførelsen af endnu en tyrkisk moské er netop blevet godkendt i den schweiziske by Schaffhausen. Folkene bag den hævder angiveligt, at de 1,5 millioner schweizerfrank (9,7 millioner kroner) var indsamlet lokalt og ikke fra Tyrkiet, men moskeens imamer vil ikke desto mindre blive sendt fra Tyrkiet.
Ingen af disse kendsgerninger ser dog ud til at bekymre den schweiziske regering, der tilsyneladende ønsker at fortsætte tilstrømningen ind i landet af udenlandsk finansiering af moskeer og islamiske centre.
Den schweiziske regering ser frem for alt ud til ikke have taget de ikke-muslimske schweiziske borgeres rettigheder i betragtning. Det er dem, der skal leve med konsekvenserne af regeringens ugennemtænkte politik.
En sådan konsekvens kunne for nylig ses i schweiziske retssale, da tre bestyrelsesmedlemmer fra Det Islamiske Centralråd i Schweiz (IZRS) var sigtet for at have fremstillet ulovligt propagandamateriale for al-Qaeda og lignende organisationer. En af de sigtede, Naim Cherni, fik 20 måneders betinget fængsel for at offentliggøre et interview, som han lavede i Syrien i 2015 med den saudiske prædikant Abdullah al-Muhaysini, hvori denne opfordrede unge muslimer i Europa til at tilslutte sig jihad. De to andre bestyrelsesmedlemmer, formanden Nicolas Blancho og Qaasim Illi, blev frikendt.
I modsætning til Schweiz har Østrig for nylig bekendtgjort planer om at lukke syv moskeer og udvise op mod 60 imamer fra Det Tyrkisk-Islamiske Forbund for Kulturelt og Socialt Samarbejde i Østrig (ATIB), der er en muslimsk gruppering tæt på det tyrkiske regering, med den begrundelse, at de modtog udenlandsk finansiering.
Reaktionen fra den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans talsmand var, at politikken var en del af en "islamofobisk, racistisk og diskriminerende bølge" i Østrig.
Den schweiziske regering sender det klare signal til de muslimske stater og organisationer, der nærer radikaliseringen i Schweiz ved at finansiere salafistiske, tyrkiske og andre radikale moskeer, at de er velkomne til at fortsætte med at gøre det. Den schweiziske regering har ingen intentioner om at standse dem, endsige stille ubehagelige spørgsmål. Regeringen kunne lige så godt sætte et skilt op med ordene "Radikalisering er velkommen".
 (Foto: bigbirdz/Flickr) |
.