Hvordan lukker man bedst debatten om immigration? Ved at løfte sproget op på et niveau, der gør det umuligt at debattere. Det er, hvad der er sket i den nye – og falske – mode med at sammenligne bølgen af migranter, der ankommer til Europa, med jøder under Holocaust.
For nylig beskyldte Franco Berardi, den italienske forfatter til et skuespil i Tyskland med titlen "Auschwitz på stranden", europæerne for at oprette "koncentrationslejre" på deres territorium. En replik i opførelsen var "Saltvand har erstattet Zyklon B" -- en henvisning til den giftgas, som nazisterne brugte til at udrydde jøder under Anden Verdenskrig. Efter protester fra det jødiske samfund blev skuespillet taget af plakaten. Adam Szymczyk, direktør for Documenta-udstillingen, definerede showet som en "advarsel mod historisk amnesi, en moralsk vækkelse, en opfordring til kollektiv handling". Denne reaktion, som er sand vedrørende massemordet på jøder, er en grotesk fordrejning af det, der er foregået i Europa de seneste tre år. Regeringer, ikke-statslige organisationer, bureaukrater, velgørenhedsorganisationer og medier har tværtimod alle taget venligt imod millioner af migranter og budt dem velkommen med åbne arme. Jøderne under Anden Verdenskrig – hvoraf de fleste blev afvist, angivet eller bedraget af alle europæiske regeringer – var ikke så heldige.
 Auschwitz på stranden? |
Den aktuelle forvanskede fremstilling blev første gang formuleret af Sveriges vicestatsminister, Asa Romson. "Vi er ved at gøre Middelhavet til det nye Auschwitz", sagde hun. Siden er denne falske sammenligning blevet optaget i europæisk mainstream, og seks millioner jøders død er blevet gjort til en ideologisk platform – en parabel på menneskelig lidelse – for at retfærdiggøre indvandring af endnu flere ukendte migranter. Selv pave Frans, som sammenlignede et center for migranter med "koncentrationslejre", har overtaget dette vrøvl.
Jødiske organisationer i USA har med rette fordømt denne sammenligning. David Harris, direktør for American Jewish Committee, udtalte: "Nazisterne og deres allierede oprettede og brugte koncentrationslejre til slavearbejde og udryddelse af millioner af mennesker under Anden Verdenskrig, der findes ikke noget, der kan sammenlignes med omfanget af denne tragedie."
Alle Europas bestræbelse har i virkeligheden været viet til at redde migranter: ved grænser, på havet og i byer med asylcentre. Sådanne forskelle er imidlertid tilsyneladende ikke nok: immigrationsspørgsmålet skal åbenbart gøres til den nye ideologi, som en religion. Det er grunden til, at der synes at foregå et samlet forsøg i store dele af det etablerede samfund på at gøre redningsoperationerne til et "nyt Holocaust". At sætte spørgsmålstegn ved dem skal gøres til et tabu.
Til trods for at muslimerne historisk set har været de mest aggressive kolonisatorer, er Europas eliter begyndt at idealisere dem på grund af en blanding af demografisk nedgang, misopfattelse af islam, selvhad til vestlig kultur og en fatal, romantiseret tiltrækning til den Tredje Verdens afkoloniserede folk.
I Italien, som i øjeblikket befinder sig i migrantkrisens centrum, er denne "Holocaust-sammenligning" endda gledet ind i landets retssprog. En italiensk domstol pålagde for nylig regeringen at betale en kompensation på 30.000 euro til kommunalstyret i Bari for "skade på byens image," forårsaget af tilstedeværelsen af et migrantidentifikationscenter. "Tænk på Auschwitz, et sted som øjeblikkelig genkalder mindet om koncentrationslejren under Holocaust og så afgjort ikke den polske by i nærheden," sagde underretsdommeren.
Ifølge dommeren skæmmer et migrantcenter italiensk territorium på samme måde, som dødslejren Auschwitz-Birkenau skæmmede den polske by Oświęcim. Det hjælper ikke engang at spørge: "Hvor ligger gaskamrene og krematoriet i det italienske migrantcenter?" Vi bevæger os allerede inde på den ideologiske irrationalitets område.
Under Anden Verdenskrig jagtede tyskerne og deres allierede jøder i alle hjørner af Europa og myrdede dem på stedet eller deporterede dem til koncentrationslejre, hvor de torturerede og bogstaveligt myrdede millioner. Vore dages tyskere har derimod åbnet deres grænser for millioner – hvoraf syv ud af ti, ifølge FN, ikke engang er flygtninge, men økonomiske migranter, som blot ønsker sig en bedre tilværelse.
Mange europæere forsøger at lukke debatten om immigrationens påståede goder ved at benytte "Holocaust-ord" som "udryddelse" og "folkedrab". En overskrift i Italiens største avis, La Republica, klagede: "Libyen, færre migranter er ankommet [til Europa], fordi de ender i en koncentrationslejr..." Disse migrantcentre, skrev avisen, minder en om "de notoriske rædselsgerninger i det 20. århundrede".
Den slags dramatiske bemærkninger synes at afspejle en høj grad af skyldbevidsthed hos europæerne over ikke at have ydet jøderne større hjælp. Men vi hører aldrig opfordringer fra europæere og grupper – i modsætning til den amerikanske kongres – til at redde kristne og yazider, som i sandhed har været udsat for et folkedrab i områder kontrolleret af ISIS. I stedet lukker de europæiske ledere stadig øjnene for den religiøse og etniske forfølgelse af mindretal, herunder jøder, i Mellemøsten, men peger ivrigt på "Holocaust" for at presse de europæiske lande til at åbne deres grænser for endnu flere millioner af migranter.
For nylig så man tillige en appel, ledsaget af et billede af pigtrådshegnet om en nazistisk koncentrationslejr og underskrevet af italienske intellektuelle, personligheder og ikke-statslige organisationer (NGO'er), som lød således: "Vores regering er ikke uden delagtighed i dette blodbad." Det sker, lød det, ved at sende skibe ud for at forhindre migranter i at forlade Afrikas kyst. Appellen benyttede endda det nazistiske udtryk Vernichtung ("udryddelse"). Den slags sammenligninger forringer simpelthen enhvers mulighed for at skelne mellem massemord og masseredning. Den tillader blot migranterne at blive ved med at ankomme, uanset omkostningerne.
Et hysteri for at godtage denne falske sammenligning har tegnet sig. Bladet Famiglia Cristiana har talt om "migranternes Holocaust i Middelhavet" – som om europæerne bevidst havde druknet dem der. Et netmagasin, Linkiesta, kaldte direkte migrantcentrene for "koncentrationslejre, hvor det eneste, der mangler, er ovne og Zyklon B". I Italien udtalte en velkendt præst, Fader Zanotelli, på tv: "Vedrørende migranterne, så vil man en dag sige det samme om os, som vi siger om nazisterne og Shoah". Oxfam Italia, en ikke-statslig organization, kritiserede en aftale mellem den italienske regering og Libyen om at afpatruljere landets kyststrækning og talte om "en egentlig koncentrationslejr". FN's højkommissær for flygtninge skrev: "Migrantcentre? Blot koncentrationslejre".
Selv musikere er blevet rekrutteret: "Shoah igår, migranter idag: Ute Lemper synger for de usynlige". Pime, det katolske missionscenter i Milano, skrev: "Shoah og flygtningene". Selv de to formænd for det italienske parlament, Pietro Grasso og Laura Boldrini, sponsorerede en konference kaldet "Europa, Shoah, massakrerne på Middelhavet". Bedraget kan også ses på det italienske parlaments webside. Løgnen er ved at blive officiel.
Sagen er, at for første gang i et vestligt land bliver en debat om immigration – hvordan man skal håndtere og styre den – lukket ned. På den ene side finder man folk, som ønsker at "stoppe det nye Shoah," og på den anden side "kollaboratører," som ønsker at standse den enorme bølge af uundersøgte migranter.
Hvis der findes et "flygtninge-Holocaust", så bliver alle de, der modsætter sig det, stemplet som de "nye nazister". Sådan er kampagnen mod Ungarns premierminister, Viktor Orbán, Europas mest åbenmundede kritiker af uhæmmet migration. Østrigs kansler, Werner Faymann, har sammenlignet Orbáns politik for at afholde flygtninge fra at komme ind i Ungarn med nazisternes deportationer af jøder under Holocaust. Siden er Orbán ofte blev sammenlignet med Hitler, fordi han forsøger at beskytte både sit lands grænser og den humanistiske, jødisk-kristne tradition i Europa.
Det italienske parlament har i år vedtaget en "Nationaldag til minde om immigrationsofre" og sidestillet den med "International dag til minde om ofrene for Holocaust". Der er tale om et magtfuldt, ideologisk kneb: i det "nye Holocaust" synes strømmen af flygtninge til Europa ustoppelig. Mestrene bag denne falske myte spiller et beskidt spil om Europas fremtid.
Giulio Meotti, kulturredaktør ved Il Foglio, italiensk journalist og forfatter.