Sikkerhedssituationen i Sverige er nu så kritisk, at den nationale politichef Dan Eliasson har bedt offentligheden om hjælp; Politiet er ikke i stand til at løse problemerne selv. Svensk politi udgav i juni en ny rapport: "Utsatta områden 2017" ("Udsatte områder 2017", også kendt som "no-go zoner" eller lovløse områder). Ifølge rapporten er sidste års 55 no-go områder nu blevet til 61.
Statsminister Stefan Löfven og indenrigsminister Anders Ygeman nægtede i september 2016 at se advarselstegnene: I 2015 blev kun 14% af al kriminalitet i Sverige opklaret, og i 2016 skal 80% af landets politibetjente have overvejet at forlade korpset. Begge ministre nægtede at betegne det som en krise. Anders Ygeman udtalte:
"... vi er i en meget vanskelig situation, men en krise er noget helt andet. ... vi er i en meget belastende situation, og det skyldes, at vi har gennemført den største omorganisering siden 1960'erne, mens vi har disse meget vanskelige ydre faktorer, med den største flygtningemodtagelse siden Den Anden Verdenskrig. Vi har grænsekontrol for første gang i 20 år og en øget terrortrussel."
Et år senere kalder Sveriges nationale politichef situationen for "akut".
 I 2015 var det kun 14% af al kriminalitet i Sverige, der blev opklaret. I 2016 skal 80% af politibetjentene have overvejet at forlade korpset. Statsminister Stefan Löfven (på billedet) nægter ikke desto mindre at kalde det en krise. (Foto: Michael Campanella/Getty Images) |
Sverige ligner i stigende grad en fejlslagen stat: I de 61 "no-go zoner" er der 200 kriminelle netværk, som man vurderer har 5.000 kriminelle medlemmer. 23 af no-go zonerne er særligt kritiske: Her er børn på ned til 10 år involveret i alvorlig kriminalitet, der indbefatter våben og stoffer, og de bliver bogstaveligt talt optrænet til at blive hårdkogte kriminelle.
Problemet er imidlertid større end den organiserede kriminalitet. Under uroligheder i Trollhättans forstad Kronogården i juni blev svensk politi angrebet af omkring hundrede maskerede unge, hovedsageligt somaliere. Urolighederne fortsatte gennem to nætter.
Voldelige uroligheder er imidlertid kun en del af Sveriges sikkerhedsproblemer. Ifølge regeringen var der i 2010 "kun" 200 radikale islamister i Sverige. Lederen af Sveriges Efterretningstjeneste (Säpo) Anders Thornberg fortalte i juni de svenske medier, at landet oplever en "historisk" udfordring ved at skulle håndtere tusinder af "radikale islamister i Sverige". Jihadisterne og deres sympatisører er ifølge Säpo især koncentreret i Stockholm, Göteborg, Malmø og Ørebro. "Dette er det 'nye normale' ... Det er en historisk udfordring, at de ekstremistiske cirkler vokser", sagde Thornberg.
De ledende kredse i Sverige har kun sig selv at takke for det.
Thornberg udtalte, at Säpo nu modtager omkring 6.000 efterretningstips om terrorisme og ekstremisme om måneden, sammenlignet med et gennemsnit på 2.000 om måneden i 2012.
Nogle af årsagerne til stigningen er ifølge terrorekspert Magnus Ranstorp fra Det Svenske Forsvarsakademi no-go zonernes parallelsamfund:
"... det har været let for ekstremister at rekruttere uhindret i disse områder. ... de præventive foranstaltninger har været ret tamme... hvis du sammenligner Danmark og Sverige, er Danmark på universitetsniveau og Sverige på børnehaveniveau".
Da det svenske nyhedsbureau TT spurgte indenrigsminister Anders Ygeman, hvad det stigende antal mennesker, der støtter ekstremistiske ideologier, indikerer i forhold til Sveriges arbejde for at bekæmpe radikalisme, svarede han:
"Jeg tænker, at det ikke siger meget. Dette er en udvikling, som vi har set i adskillige lande i Europa. Det viser på den anden side, at det var rigtigt at foretage de foranstaltninger, som vi har. Et permanent center mod voldelig ekstremisme, at vi har øget budgettet til at modarbejde voldelig ekstremisme, at vi har øget sikkerhedspolitiets budget i en treårig periode."
Der kan være endnu flere jihadister, end Säpo tror. Da migrantkrisen var på sit højeste i 2015, og Sverige modtog mere end 160.000 migranter, forsvandt 14.000 af dem sporløst inden for landets grænser, efter de havde fået besked om, at de skulle udvises. I april 2017 ledte Sverige stadig efter 10.000 af dem. Sverige råder imidlertid kun over 200 grænsepolitifolk til at lede efter dem. En af de "forsvundne migranter" var Rakhmat Akilov fra Uzbekistan. Han kørte en lastbil ind i et stormagasin i Stockholm, dræbte fire mennesker og sårede mange flere. Han sagde senere, at han gjorde det for Islamisk Stat (IS).
Sverige modtager fortsat tilbagevendte IS krigere fra Syrien, hvilket er en imødekommenhed, der næppe forbedrer sikkerhedssituationen. Sverige har foreløbigt modtaget 150 tilbagevendte IS krigere. Der er stadig 112, der er forblevet i udlandet – de betragtes som de mest fanatiske – og Sverige forventer, at mange af disse også vender tilbage. Den svenske regering har forbløffende nok givet mange af de hjemvendte IS krigere identitetsbeskyttelse for at forhindre, at lokale svenskere finder ud af, hvem de er. To svenske IS krigere, der vendte tilbage til Europa, var Osama Krayem og Mohamed Belkaid. De hjalp med at begå terrorangrebene i Bruxelles Lufthavn og ved metrostationen Maelbeek i Bruxelles' bymidte den 22. marts 2016. 32 mennesker blev dræbt og der var 300 sårede.
Svenske medier har rapporteret, at de svenske byer, der modtager de tilbagevendte, ikke engang ved at de er IS krigere. Christina Kierman, der arbejder som koordinator mod voldelig islamistisk ekstremisme i Stockholm, udtaler : "... der er i øjeblikket ingen kontrol over dem, der kommer tilbage fra IS-kontrollerede områder i Mellemøsten."
Kierman forklarer, at der er forskrifter, der forhindrer videregivelse af information fra Säpo til de lokale kommuner om tilbagevendte jihadister, så de ansvarlige hos de kommunale myndigheder, heribladt politiet, ingen information har om hvem og hvor mange tilbagevendte IS krigere, der befinder sig i deres område. Det er derfor umuligt at overvåge dem – og det i en tid hvor Säpo vurderer antallet af voldelige islamistiske ekstremister i Sverige til at være flere tusinde.
Den svenske stat bekæmper, selv efter alt dette, på orwelllsk vis de svenske borgere, der gør opmærksom på de åbenlyse problemer, som migranter forårsager. Da politimanden Peter Springare i februar sagde, at migranter begår en uforholdsmæssig stor andel af forbrydelserne i forstæderne, blev han undersøgt for anklager om at tilskynde til "racehad".
En 70-årig svensk pensionist bliver nu retsforfulgt for "hadetale"; for at skrive på Facebook, at migranter "sætter biler i brand og tisser og skider på gaderne".
Hvad kunne dog også være vigtigere i en situation med tusinder af jihadister i Sverige, end at retsforfølge en svensk pensionsit for noget, som hun har skrevet på Facebook?
.