I noget der er blevet kaldt for et "ikke tidligere set skridt," har otte europæiske lande – alle medlemmer af et initiativ kaldet West Bank Protection Consortium [Vestbred Beskyttelseskonsortium] – for nylig kundgjort, at de har udformet et formelt brev til den israelske regering, hvori de kræver en erstatning på 30.000 €. Ifølge Belgien, Frankrig, Italien, Spanien, Sverige, Luxembourg, Irland og Danmark var det denne sum, konsortiet brugte på materialer til to byggerier (modulklasseværelser udstyrede med solpaneler), som blev opført til palæstinensere og beduiner på Vestbredden, og revet ned af Israel i slutningen af august.
Hvad de otte EU-lande undlod at nævne var imidlertid, at de pågældende byggerier var ulovlige og derfor slet ikke burde have været opført. I stedet beskyldte konsortiet i sit brev Israel for at forårsage "lidelse hos civile palæstinensere" gennem sin "praktisering af tvangsforanstaltninger så som nedrivninger og konfiskationer af humanitære forsyninger samt infrastruktur til skoler" og "stride[nde] mod Israels forpligtelser ifølge international opfattelse"...
Dette er højst uvederhæftigt. Ifølge Oslo-aftalen fra 1993, som blev indgået på græsplænen foran Det Hvide Hus mellem den israelske premierminister Yitzhak Rabin og PLOs formand Yasser Arafat og under overværelse af den daværende amerikanske præsident, Bill Clinton, er Area C på Vestbredden under israelsk militær og civil jurisdiktion, og kun Israel er bemyndiget til at opføre eller godkende byggerier der.
Oslo II, som skabte Det Palæstinensiske Selvstyre, deler Vestbredden op i tre geografiske dele – Area A, Area B og Area C – og specificerer hvilken regering, der kontrollerer dem hver især. Area C er udelukkende under Israels militære og civile jurisdiktion.
Dette er noget, som EU selv godkendte og har gentaget så sent som sidste år i en erklæring på sin officielle hjemmeside:
"Israel bevarer næsten total kontrol over retshåndhævelse, planlægning og byggeri i Area C."
"I overensstemmelse med anbefalingerne i konklusionerne fra EUs udenrigsråd arbejder den Europæiske Union i Area C på to fronter: humanitær hjælp og udvikling."
"EU yder humanitær hjælp til trængende lokalsamfund i Area C i overensstemmelse med det humanitære imperativ. Samtidig arbejder EU sammen med Det Palæstinensiske Selvstyre om at udvikle Area C og støtte palæstinensisk tilstedeværelse der..."
Men i årevis er der foregået et uafbrudt byggeri i Area C, på landområder mellem Israel og Jordan så langt sydpå som Gush Etzion, i en gennemskuelig bestræbelse på at befolke Area C med arabere ved at opføre "uigendrivelige 'facts on the ground' (kendsgerninger på landjorden)."
Det er imidlertid ikke kun Area C, der har været i overskrifterne på det seneste. Area B, som administreres af Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre i fællesskab, brød igennem til nyhederne igen i oktober, da den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, kundgjorde, at han havde besluttet at udsætte en afstemning om et lovforslag om et "Greater Jerusalem (Større Jerusalem)", som ville udvide den israelske hovedstads bygrænser til at inkludere de nærliggende bosætterblokke. Ifølge kilder i Netanyahus koalition ville lovgivningen ikke blive ført videre, før Netanyahus regering havde haft mulighed for at konsultere Washington, som har iværksat bestræbelser på at genoptage den "fastlåste" fredsproces mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre.
Ironisk nok faldt den genvakte kontrovers om israelsk suverænitet sammen med de spirende, strategiske bånd – i form af en forsoningsaftale – mellem Det Palæstinensiske Selvstyres regerende Fatah-parti og Hamas, terrororganisationen som har kontrolleret Gazastriben, lige siden den palæstinensiske befolkning valgte den til det i 2006. Gaza har også fungeret som Hamas' base for raketaffyringer ind i Israel og er ophav til hundredvis af terrortunneller. Forsoningsaftalen er i øjeblikket alvorligt truet af Hamas, der nægter at overholde sit løfte om afvæbning.
Det påståede problem med de lovlige israelske byggerier i E-1 korridoren – mellem Jerusalem og Maale Adumim (en stor bymæssig bebyggelse, som er inkluderet i lovforslaget om Greater Jerusalem) – baserer sig på den fejlagtige hævdelse fra Det Palæstinensiske Selvstyre og dets støtter i den internationale arena, at jødisk tilstedeværelse i dette område vil forhindre territorial "sammenhæng" og blokere bevægeligheden inden for en palæstinensisk stat, når denne bliver skabt. Som følge heraf har flere efter hinanden følgende israelske regeringer undladt at bygge i området.
I en afsløring af verdens hykleri omkring dette emne fortalte mellemøstanalytiker Bassam Tawil i december 2016 om de massive palæstinensiske byggerier "bag kulisserne," hvis mål er "at skabe uigendrivelige 'facts on the ground'" og fuldkommen omkredse Jerusalem. Han peger på, at mens Israel bliver fordømt for hvert eneste forsøg på at opføre beboelseshuse på Vestbredden og i Jerusalem, har Det Palæstinensiske Selvstyre ustraffet gennemført et "kolossalt" byggeprojekt, som er "ulovligt i enhver henseende."
Selvom Tawil refererer til det som et "tyst" foretagende, bliver det faktisk udført på helt utilsløret vis. Enhver, der kører rundt i de arabiske kvarterer i det større Jerusalem, kan se tusindvis af lejlighedskomplekser i forskellige grader af færdiggørelse. Mange er beboede; andre er i færd med at blive bygget. Bulldozere og traktorer kører frit og larmende rundt i fuldt dagslys og graver, flytter byggeaffald og transporterer materialer frem og tilbage over jordlodder, som er udset til at skulle rumme endnu flere beboelseshuse, foruden dagligvarebutikker, værksteder og diverse konsumforretninger.
På en nylig tur i området forklarede ekspert i arabiske forhold og indbygger i Jerusalem, Khaled Abu Toameh, at dette fortsatte byggeri, som hovedsagelig er finansieret af EU og Qatar, muliggøres ved hjælp af "konfiskation" (tyveri) af privatejet palæstinensisk jord via uliciterede entreprenører, hvis interesse alene er økonomisk. Ifølge Abu Toameh kerer disse "bøller og gangstere" sig overhovedet ikke om deres palæstinensiske medborgeres velfærd eller interesserer sig for dannelsen af en palæstinensisk stat. Det eneste, de ønsker, sagde han, er at fylde deres egne lommer på bekostning af magtesløse jordejere, som får at vide, at de bør opgive deres ejendom for at hjælpe Det Palæstinensiske Selvstyre med at befolke området i en politisk landvinding vendt imod Israel.
 Ulovligt palæstinensisk byggeri i Jerusalem-området. |
Når først bygningerne – som ifølge Tawil, "ikke lever op til blot et mindstemål af de standarder, der kræves af ingeniører, arkitekter og bygningsplanlæggere" – er rejst, bliver lejlighederne solgt billigt (25.000-50.000 $) for at sikre, at de bliver købt og beboet hurtigt.
Den 12. november fortalte det israelske tv-netværk Kan, at de kommunale myndigheder i Jerusalem og de israelske sikkerhedsstyrker har planer om at nedrive seks sådanne ulovlige lejlighedskomplekser. De ligger i landsbyen Kafr Aqab, inden for Jerusalems nordlige kommunegrænse – og under israelsk suverænitet – men uden for sikkerhedshegnet.
Det kræver en vis portion frækhed, at EUs repræsentanter udtrykker deres "humanitære" vrede mod Israel, fordi det destruerer ulovlige byggerier på Vestbredden – samtidig med at EU selv er i ledtog med palæstinensiske kriminelle, som skamløst har tyvstjålet arabisk ejet jord. Det er især ubegribeligt, at Belgien – som står i spidsen for kravet om israelsk tilbagelevering eller erstatning – protesterer imod fjernelsen af nogle flytbare modulklasseværelser, ja tænk engang! Mindre end to uger forinden havde Bruxelles suspenderet sin støtte til palæstinensiske skoler, da vagthunden Palestinian Media Watch informerede den belgiske regering om, at en skole, som den havde finansieret, havde skiftet navn til ære for en palæstinensisk terrorist. Den kvindelige terrorist, Dalal Mughrabi, var ansvarlig for en massakre på 38 mennesker, heriblandt 13 børn, nær Tel Aviv i 1978.
Hvis der er en gæld, der skal betales her, er det ikke fra Israel til Europa, men den anden vej rundt. Belgien og resten af EU burde støtte deres naturlige allierede, den demokratiske jødiske stat, imod alle de kræfter, som støtter og begår vold og samtidig afviser fred.
 Ulovligt palæstinensisk byggeri i Jerusalem-området. |
Ruthie Blum er forfatter til "To Hell in a Handbasket: Carter, Obama, and the 'Arab Spring.'"